Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Sadlen er for lang - hvad så?
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 09:48

Jeg har købt en sadel gennem en sadelmager i juni 2008.


Det er dog meget begrænset hvad den er blevet brugt (max en måned sammenlagt), af forskellige årsager.


Sadlen har egentlig været mere eller mindre afskrevet gennem noget tid af mig, jeg har bare ikke fået gjort noget videre ud af at få sadelmageren til at sælge den for mig.


Jeg har så på det sidste gået og luret på om sadlen i det hele taget var for lang til min hest (han har en meget kort ryg).


Jeg havde så dyrlæge til ham igår, da han skulle have tjekket tænder.


Dyrlægen er også kiropraktor, og i den forbindelse ville jeg lige have hende til at tjekke sadlens længde, da jeg selv har en mistanke om at den ligger i grænseområdet.


Det viser sig så at den faktisk ligger ud over det bageste ribben (som den jo ikke må) og endda også på første eller anden lændehvirvel (kan ikke lige huske om det var første eller anden lændehvirvel, men jeg skal lige have snakket med dyrlægen igen, for at få det helt på plads). Hun vidste mig hvortil bagkanten af sadlen måtte gå til, hvis det skulle være optimalt - og så lå sadlen altså IKKE længere lige bag skuldrene, men PÅ skuldrene.


Hvad er rimeligt i sådan en situation?


Bør sadelmageren tage den på skuldrene?


Hvis den er for lang nu, så har den jo altid været for lang, og har aldrig og VIL aldrig kunne bruges til lige netop min hest.


Det havde jo været lidt noget andet, hvis det var fordi bommen var blevet for stor eller for lille, da det jo er alt efter hvordan hesten ændrer sig i muskulatur. Det kan en sadelmager jo ikke rigtig gøre noget ved - sådan er det bare.


Eller er det lige så meget min egen skyld, fordi jeg ikke har vidst nok om det?


Personligt har jeg det sådan, at jeg netop har brugt en sadelmager (som er uddannet), fordi jeg ikke selv har forstanden til det, og gerne vil gøre det bedste for hesten.


Hvad siger I?


Jeg skal naturligvis have fat i sadelmageren og have en snak med vedkommende om det (og inden da skal jeg også lige have fat på dyrlægen, for at være helt sikker på at det er indiskutabelt at den sadel er for lang).



Hilsen LouiseN



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da helt ferie.....
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 10:25

Efter 1½ år finder du ud af, at du ikke er helt tilfreds med et køb af en sadel - 1½ ÅR !


Mht sadelmager så er der MEGET stor forskel på, hvor de ønsker at en sadel skal ligge.

Så har du valgt en af de sadelmagere, som mener at sadlen skal ligge meget langt fremme på hesten, og måske i kombi med at du skal kunne passe ned i sadlen = tomme str, og du måske ligefrem har prøvet flere sadler, og det så var den her du sad bedst i - ja så kan man jo ikke sige, at du ligefrem ikke har kunnet se, hvad for en sadel du har købt.


Nu ved jeg så heller ikke hvilken type hest du har. Jeg har feks en veninde, som burde ride i en 18 tommer sadel, men hesten er ½ araber, og er meget kort i ryggen og burde gå med 16½ tommer - så resultatet er en 17½ tomme sadel, som er lidt for lille til rumpen på rytteren, men er tålelig til hestens ryg. Det skal siges, at nu er den redet med den sadel i 5 år på konkurrenceniveau, og den har ingen problemer med sadlen.


Jeg har da sadelmagere, som aldrig får lov til at passe en sadel til på min hest - efter de har vist hvordan de ønsker at ligge sadlen frem på hesten + meget gerne vil sælge korrektionsunderlag til alle som får besøg af dem.

Men nogle synes at disse sadelmagere er super - så ja man skal jo selv se sig for, og vurderer selv.


Hvis jeg var dig, så ville jeg sætte sadlen til salg - og finde ud af hvilken sadelmager du vil harmonerer med, og få vedkommende ud til din hest.


MVH charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 morgan
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 13:23

Jeps, jeg kan sagtens forstå du undrer dig over det først er nu jeg har fundet ud af det :-)


Som skrevet har jeg ikke brugt sadlen ret meget af forskellige årsager (som jeg ikke lige orker at beskrive her, selvom det muligvis ville øge forståelsen) og er først for nylig kommet til at spekulere i om sadlen var for lang til ham.


Men det var da absolut en af de ting der var en fordel at jeg selv havde vidst noget mere om da jeg købte en sadel, men det er så først nu jeg er nået dertil :-)


Jeg må indrømme at jeg ikke vidste at der var stor forskel på hvor de forskellige sadelmagere vil have sadlen til at ligge.


Under alle omstændigheder skal den vel i hvert fald ligge bag skuldrene, men så er der så forskel på hvor langt bag ved skuldrene de vil have den til at ligge?


I mit tilfælde HAR hesten også et besværligt sadelleje. Han er meget markeret, kort og lidt svajrygget. Så han er da absolut ikke en sadelmagers drøm :-)


Nå, men sadlen skal i hvert fald sælges, det er der ingen tvivl om :-)





Hilsen LouiseN



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har set.....
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 14:41

Sadelmager hive sadlerne frem, så de ligger hen på skulderen


Og spurgt om skulderen ikke skal være fri til at bevæge sig - så fik jeg at vide, at nu havde han været sadelmager i bla bla år, og det fungerede bla bla....

Mange jeg kender har brugt ham og ligesindet - og nogle af dem har ikke haft problemer.


Andre sadelmagere går så i den anden grøft, efter min mening, så der skal næsten alle heste gå med en 16 tommers sadel pga ribben og kom hist op og her ned.....

Og når mna nu har en str 17½-18 tommer numse, så hjælper det altså ikke at mase sådan en popoo ned i en bette sadel. Så kan man jo sidde og vippe ude på bagvindslen i stedet


Med al respekt for fagfolk, så er der så mange meninger, teorier og erfaringer, så man bliver som ejer nød til at forholde sig til de forskellige - er du til traditionelle smede eller bare foot smede ? Stoler du på den ene dyrlæge, elelr på den anden ? Hvilken af sadelmagerne tror du på ? Er du til støvsugerridning eller traditionel dressur osv osv osv.


Nogen gange er det ikke nemt at have alle de valg


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Du kan ikke gøre noget
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 15:06

Du kan selvfølgelig prøve at kontakte din sadelmager, men det er næppe sandsynligt at du får noget ud af det efter 1½ år.


Desuden er rideudstyr undtaget i købeloven, så du kan faktisk intet gøre, hvis ikke sadelmageren vil.


Jo, du kan sætte din sadel til salg og håbe på bedre held næste gang.


Hilsen Mette


Det burde være en selvfølge at heste kom på fold hver dag


og barfodstrimmere burde forbydes....


Medlem af Bullerklubben


0
0
Svar på denne tråd
 
 morgan/Mette
Forfatter: 
Dato:  27-02-2010 17:42

Morgan: Okay, det overrasker mig at nogle af dem ligefrem vil have dem til at ligge på skuldrene :-?


Men du har ganske ret i det med fagfolk - man er faktisk nødt til at sætte sig selv ind i tingene så godt man kan og bruge folk, som man stoler på - indtil andet er bevist. :-)


MetteD:


Sadelmageren bliver i hvert fald kontaktet under alle omstændigheder, da jeg nok nærmest kun kan sælge sadlen gennem vedkommende, da det ikke er et af de kendte mærker. ;-)


-----


Det er heller ikke fordi jeg vil overfuse vedkommende, slet ikke, men jeg vil da sige tingene som de er, på en ordentlig måde :-)






Hilsen LouiseN



0
0
Svar på denne tråd
 
 2-3......
Forfatter: 
Dato:  28-02-2010 14:56

2-3 cm bag skulderen skal den ligge. Min skulle faktisk bruge en 16" (hun er 160 cm, men bruger 135 i dækken!!!), men vi kunne lige få en hubertus 17" til at ligge. Men skal jeg skifte sadel, vil jeg have en 16", som ville være optimalt.


Men hvis du ikke mener, det er acceptabelt, ville jeg sælge den. Min har været meget besværlig at finde sadel til.


Lone



http://avlsforum.ning.com


Der skal lige klikkes på det første link, der kommer frem :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har også...
Forfatter: 
Dato:  28-02-2010 16:23

... været på det der "sadelmagermarked" og det er bestemt ikke let. :)


På daværende tidspunkt havde jeg en pony som var ret kort. jeg er selv voksenrytter (men ret lavstammet), og skulle bare hyggeride på min ret velredet pony - og lære en masse af den.


Jeg belv anbefalet en sadelmager XX som var SÅÅÅ dygtig.. vedkommende har uddannelse osv.

han kiggede på ponyen og sagde: "den der, den skal ikka ha noget større end en 15"" - @!#$, tænkte jeg.. den ville jeg aldrig nogensinde kunne mase min r.. ned i.


Så besluttede jeg at spørge en anden sadelmager som alligevek kom forbi stalden. - denne YY siger så ".. at det ikk har så meget med tommerne at gøre.. man skal jo kunne passe ned i sadlen. og hvorfor må Western- og islændersadler gå ud over ribben når klassiske sadler ikke må??"

Hmm. det blev jeg jo ikke klogere af..


Så besluttede at det kunne være lige meget, så jeg købte en bomløs i stedet. (en dressursadel bliver sådan en aldrig, men den var funktionel for os)


Så flyttede ponyen og jeg til jylland.

her kom der så en anden sadelmager, som jeg snakkede lidt med, og hun virkede super dygtig, og vigtigest af alt - hun ville ikke bare sælge for at sælge - det hun solgte skulle virke for hest og rytter. :)


jeg forklarede hende hvad jeg havde fået afvide af de andre. og hun sagde, samtidig med hun kiggede på ponyen, "denne pony er kort, ja. Og dens sadelleje er ikke fantastisk, men jeg er ret sikker på at vi kan finde en sadel som den kan passe, men som du også kan være i."


kort tid efter var jeg den lykkelige ejer af en Prestige Hippos. hun forklarede mig nemlig at fidusen er om sadlen lange kilepuder eller ej(om puderne er længere end sadlen eller ej)


og efter jeg fik ponyen og skiftede til bomløs og videre til prestige hippos er dens gjordkrampe mere eller mindre forsvundet. :)


Hilsen Christina

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider