Ja, det virker måske lidt dumt og overbekymret. Men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt min hest får for lidt wrap.
Det skal lige siges først, at min hest altid har været lidt tilbageholdende med foder. Han er ved flot huld, vejer måske endda 10-20 kilo for meget, men han er altså ikke den grådige type (gid man selv var sådan).
Han begrænser sig "selv", og det er selvfølgelig godt nok, men nogen gange kan det godt bekymre mig lidt.
Der er stadig græs på marken, og det hygger han sig selvfølgelig med i dagtimerne, og græsser mere eller mindre konstant. Det er ikke højt græs, det er rimeligt nedbidt.
Han får ikke voldsomt meget krybbefoder. Omkring 4 deciliter morgen og aften, og 1,5 til middag.
Men han får på nuværende tidspunkt "kun" 7-8 kilo wrap om dagen, og han spiser ikke helt op. Der ligger stadig lidt tilbage. Det er fordelt på tre tidspunkter; når de kommer ind, aften og morgen. De får selvfølgelig den største portion om natten.
Tror I, det kan være et udtryk for, at han på nuværende tidspunkt får nok?
Det er bare ikke så naturligt i mit hoved, at en hest ikke er mere grådig. 
Sidste vinter kom han op på ca. 12 kilo om dagen, men der er jo også mindre græs på den årstid, men jeg har indtil videre vurderet, at der ikke er nogen grund til at give ham mere, fordi han simpelthen ikke spiser mere.
Samtidigt kunne jeg egentligt godt tænke mig, at han fik mere wrap og mindre krybbefoder (overvejer at gå over til regulator complete), men er lidt bange for, at han så vil tabe sig. Ville det være vovet? For ellers kan jeg jo supplere op med NAG fiberpiller, hvis han skal have lidt mere krybefoder. Lyder det fornuftigt?
En masse tanker herfra. Håber der er nogen, der kan hjælpe forvirrede mig.