føl godt nok en del yngre. Men de første næsten 3 uger blev han stukket med en kanyle hver gang vi havde fat i ham. Han syntes absolut ikke mennesker var til noget godt. Så kom han op til dyrlægen og blev bedøvet og fik kunsthov på.

Han gemte sig osse bag sin mor hvergang vi kom ind til dem. Men jeg gjorde bare det at jeg sommetider satte mig inde i boksen så han kunne vænne sig til mig. Jeg børstede osse hoppen inde i boksen. Alt sammen uden at tage kontakt til følle. Når han kom og snusede stod jeg bare stille og lod ham gøre det.

Nu er han meget glad for os. Og elsker at blive kløet og kælet men det kræver meget tålmodighed.

Held og lykke med din følle.

Dejligt at høre, at "historien" trods alt fik en "lykkelig" slutning.

Hvor må det have været nogle frygtelige uger for Jer alle, - dyr som mennesker.

Man vil jo bare de kære pus det bedste.

Til trådstarter: Der er nok ikke andet at gøre, end at væbne sig med tålmodighed.

I det mindste kender du jo grunden til at "føllepigen" er lidt sky, så du må nok bare lade tiden arbejde for dig...

Så fortsæt du bare det gode arbejde, du er begyndt på!

Mine egne to føl, har været "i hånden" fra dag 1, så det det tæller jo en helt anden historie ;o)

Venlig hestehilsen Lone

Jeg har jo også haft et føl som var lidt a la Liva, Malou du ved.

Og jeg gjorde det at, jeg stod sammen med mor og føl. Og så blev følle nysgerrig efter hvad jeg var for en fætter, og så kom det helt af sig selv. Så du skal bare gå ind til Lady og følle, eller tage dem ud af boksen og binde Lady op og lade følle gå lidt omkring. Og gå efter hende og snakke med hende.

Og kommer hun hen til dig, så røre du kun der hvor det er i orden. Og når hun har vænnet sig til det, ja så går du bare videre stille og roligt.

Knus, Lotte

skriver, så er det altid en god idé at bruge megen tid på at håndtere moderhoppen. Så vil føllet lidt efter lidt blive tryg ved dig.

Det er selvfølgelig bedst at al den første kontank sker på føllets initiativ.