Sukkermængden i hø kontra wrap, kan folk vist ikke helt blive enige om
. Ja ensileringsprocessen forbruger sukker, så i teorien kunne der godt være mindre sukker i wrap end i hø. Men til heste bruger man jo oftest ret tørt wrap, der ikke ensilerer på samme måde som "ko-wrap" med 30-50% tørstof. Så derfor tror jeg ikke, sukkerindholdet mindskes så meget i hestewrap. Og så vidt jeg kan tyde forklaringen på mine analyser har ensileringen også svært ved at foregå (få fat på/bruge sukkeret) i sent slået wrap, altså wrap med mange stængler i fremfor blade. Og mange lader jo græsset blive rimelig langt/groft, før de slår det, når det er til heste. Mens ko-folket tager det tidligere og kan nå mange slet i løbet af sæsonen.
Ihvertfald ligger sukkerindholdet i mit wrap, der ellers ikke er tørt i forhold til meget andet "heste-wrap" noget højere end de gennemsnitsværdier, der er angivet på analyserne. Her går jeg ud fra, det er den fine, våde ko-wrap, der trækker gennemsnittet ned.
Så uden en analyse, er det svært at gætte sig til, hvad der er bedst.