Noget de genetisk er kodet til....

Ja tak Illum - så meget ved jeg Og jeg har intet problem med det, men jeg ville være meget glad for nogle fakta på lysets indvirken

(Da min hests foldtid ellers bliver nedsat!)

Nu er jeg nysgerrig

Hvorfor vil foldtiden blive sat ned for din hest hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål?

efte lyset ikke efter Tem. her i det nordlige område. Havde en hoppe der var opstaldet ude hvor de fleste var klippede men ikke min de havde lys hele natten bingo en hest i sommer pels!

Det har jeg aldrig hørt før

Ret interessant, faktisk. Jeg troede, en tynd hest fik længere vinterpels i forhold til en fed hest?

Den med lyset...

Vi stod en vinter i en stald, hvor lyset blev slukket når man gik.

Nogle dage blev det slukket kl. 16 og så blev det lige tændt, når der blev fodret kl. 18.

Masser af pels på hestedyrene.

Året efter blev vi enige om at vi skulle komme som de sidste og slukke når vi gik (ca. kl. 21). Dvs ca. 5 timer mere med lys.

Vupti.... Kortere vinterpels den vinter.

Til trods for at det faktisk var meget koldere det år....

Men mon ikke det er ligesom med hønsene...

De lægger jo også æg hele året, hvis man giver dem lys om vinteren.

Med venlig hilsen

Katrine

Det er ikke kun lyset som kan spille ind. Men en hel del andre ting.

Er hestene vænnet hertil (dvs. at de ikke

er klippede og gradvist vænnet til kolde

temperaturer) klarer de udmærket temperaturer

ned til -10 ° C . Koldt opstaldede

heste (- 5 ° C) havde i forhold til varmt

opstaldede heste (10 ° C), dobbelt så meget

pels, målt ved vejning af pelsen

(Cymbaluk og Christison, 1990). Når

staldtemperaturen for ungheste falder

under - 10 ° C, stiger energibehovet dog

med 23- 64%, afhængigt af vindforholdene.

I koldt klima skal det yderligere forventes

at fordøjeligheden af fosfor vil falde

(Cymbaluk og Christison, 1989).

I en del stalde er temperaturen for høj

(over 10 ° C), oftest af hensyn til personalet.

I sådanne stalde bliver der hurtigt et

dårligt staldklima med tung fugtig staldluft.

I kolde stalde er der generelt en høj

sundhed og heste vænner sig hurtigt til

de skiftende temperaturer (Zeitler et al,

1984).

Hesten kan, indtil en vis grænse, nedsætte

varmetabet ved at begrænse blodcirkulationen

til huden. Når denne grænse er

nået, kan hesten ikke yderligere reducere

sin varmeafgivelse, men må i stedet øge

sin varmeproduktion for at holde kropstemperaturen

konstant. Denne grænse,

som kaldes den kritiske temperatur, varierer

afhængigt af hestens fodring, hestens

størrelse, pelssætning m.m.

Ved at søge læ eller ændre kroppens placering

kan varmetabet ved vind og regn

reduceres. Står to heste ved siden af hinanden,

er der en varmestråling mellem

hestene indbyrdes og tabet af varme ved

strålingsvarme bliver reduceret. Jo længere

og tættere pels hesten har, jo bedre isolering.

Pelssætningen styres i første omgang

af lyset ved aftagende dagslængde

og derefter af lave temperaturer. En anden

måde hesten kan tilpasse sig til lave

temperaturer, er ved at æde sig fed i løbet

af efteråret, eftersom fedtvæv har en meget

høj isolerende effekt.

Man kan påvirke hestens varmeregulation

ved enten at klippe den eller give hesten

et dækken på. Et dækken øger isoleringen,

hvormed hestens tolerance

overfor lave temperaturer stiger og varmetabet

mindskes. Konkurrenceheste

klippes ofte om vinteren for at hjælpe hesten

med at kunne afgive varme under

arbejde. Den klippede hest vil yderligere

tørre hurtigere efter arbejdet. Når hesten

klippes forsvinder det isolerende lag, og

dens varmeafgivelse til omgivelserne bliver

større. For at erstatte den isolerende

effekt, som pelsen har, gives den klippede

hest dækken på om vinteren, når den er

udenfor og ikke arbejder. For kortklippede

heste uden dækken bør staldtemperaturen

ikke komme længere ned end 10 °

C.

Ved foderomsætningen producerer hesten

varme. Specielt omsætningen af stråfoder

øger hestens varmeproduktion. Ved

at tilbyde udegående heste godt stråfoder

efter ædelyst, vil de, under forudsætning

af at de har adgang til læ, under normale

vintertemperaturer være i stand til at opretholde

deres kropstemperatur.

Læs selv videre fra side 52 www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/ djfhd39.pdf

En anden måde hesten kan tilpasse sig til lave temperaturer, er ved at æde sig fed i løbet af efteråret, eftersom fedtvæv har en høj isolerende effekt!

Det er derfor Buller ligepludselig er blevet så stoor .. Årsagen fundet. Tak

tak for noget faglig dokumentation, som jeg egentlig også altid selv har regnet for værende den logiske grund til, at heste sætter vinterpels.

Det er jo dybt interessant de sider der henvises til

Det fremlægger jeg når dagene begynder at tage lidt på igen! Så er der altså virkelig noget om lysets effekt - yderst spændende synes jeg