Er der ingen som har positive historier at fortælle om kodeledsforvridninger? Har lige googlet, og er blevet meget deprimeret over at læse alle de skræk historier.
Min datters dejlige dressurpony står med en kodeledsforvridning, og vi har netop i dag fået at vide at den skal stå yderligere 6 uger. Den har allerede stået 3 uger (plus 2 før man vidste at det var en forvridning hvor den var på Finadyne), og har nu fået sin anden behandling med ledvæske. Den er ikke særlig halt, det synes kun på den ene volte. Den er blevet røntgenfotograferet, og bedøvet i kodeleddet. Desværre er den ikke blevet bedre i de sidste 3 uger, derfor er den blevet beordret 6 ugers ro. Hele familien er ret kede af at situationen, men selvfølgelig mest min datter som savner at ride på sin pony.
ER der nogen som har et par opmuntrende historier, og gode råd?
