Hej, jeg ville høre om der er nogen der har kendskab til får - jeg ved godt at dette er et heste-site, men jeg kender desværre ikke nogen landbrugs-sites... Så håber I bærer over med mig.
Mine forældre har en vædder, hvis horn bukker og vokser ind mod siden af hovedet på ham ved hans tindinger.
Det vil sige at vi må save hans horn af for at holde det nede, hvilket jeg var med til sidst - og det er absolut ikke nemt kan jeg hilse og sige. Han har absolut ikke lyst til at samarbejde, og sådan et velvoksent får er stærkere end man tror.
Da jeg var med til det, var det blot små 3 uger siden mine forældre sidst havde savet af det. Det er ikke en særlig rar oplevelse, også fordi at man er virkelig bange for at ramme ham med saven (f.eks. i øjnene - tanken er ikke til at bære).
Han er en rigtig dejlig vædder, med et super temperament ellers, så mine forældre ville være kede af at skulle af med netop ham, så mit spørgsmål er om der er nogen der kender til et middel eller en metode, der gør det nemmere for os, eller evt. kan bremse hornvæksten? - det er et vildt skud i tågen, men måske sådan noget fandtes...
På forhånd tak, og med venlig hilsen, Nadja