Jeg tror ikke altid det handler om grådighed. Det er ikke kun de tykke der bliver forfangen, det har bare nogengange nemmere ved det.

Det farlige er græssets indhold og foderskift.

Min gamle fjordhest burde ha været forfangen mange gange, men han bliver kun fed. Nogen er vist mere genetisk disponeret end andre.

Hej Bianca.

Dyrlæger og forskere verden over er jo endnu ikke helt kloge på sygdommen, og der forskes fortsat på livet løs, men der er så vidt jeg ved ikke nogen undersøgelser der siger noget om at bestemte racer er specielt udsatte.

Mange vil nok påstå at Shetlændere, Fjordheste osv. vil være ekstra udsatte, men det har nok mere at gøre med deres typer, som gør at de lettere bliver overvægtige end andre racer - men én af de frustrerende ting ved denne sygdom er jo netop at den kan ramme alle, store som små, tykke som tynde.

Mht. dine egne heste, så lyder det på mig som om de er ved at være klar til døgngræs....når de holder mange hvil, sover og leger, så er det et tegn på at græsset ikke længere er det eneste de tænker på...de slapper mere af, og spiser mere naturligt nu, lyder det til - så hvis jeg var dig turde jeg nok godt begynde at tænke i døgnfold, overgangen til sommergræs bør foretages ligesom et foderskift - altså over en 14-dages tid, (3 uger hvis man har muligheden for det),- og du er oppe på 8 dage nu...bare husk motionen...det er alfa og omega for at holde kolik og farfangenheden i skak.

det med tykke heste holder ikke altid. min tynde traver blev forfangen sidste år i slutningen af septemer. der var intet ændret ved hans kost overhovedet, og han gik på den samme fold som atid.

så i mine øjne er forfangenhed utilregnligt. det kan ramme alle heste når som helst.

min har endda altid gået på døgnfold om sommeren så det kom virkelig bag på mig at han pludselig stod der med mange smerter pga af det desværre

Den model de har hvor man tager alle risikofaktorer og opfatter dem som dråber der løber i et glas. Når du har dråber nok så løber bægeret over og du står med en forfangen hest.

Jeg ved ikke om der er en officielt statistik. Der er rapporteret flere tilfælde hos ponyer og fede heste. Men stress, mavesår, for meget korn og græsfodring, infektioner, visse typer medicin, tilbageholdt efterbyrd, dårlige hove med lange tæer er også medvirkende faktorer.

The Horse et velanset amerikansk hestetidskrift har skrevet at der de senere år er kommet flere tilfælde hos store heste, blandt andet hos fuldblodsheste.

Plagene er røget på døgnfold, og de andre pånær to små ponyer går fra morgen til aften. Mht hvornår man skal passe på, så har jeg fået at vide at når der var morgendug var græsset mere "farligt", derfor kommer ponyerne først ud senere på dagen, men med Jannies oplysning er det vel forkert så??

Vores dyrlæge fortalte, at han allerede havde været ude ved 6 heste der var blevet forfangen, så man bliver da lidt nervøs...

Bianca

Hej Bianca.

Desværre er der utrolig stor uenighed om hvornår på døgnet fruktanindholdet er højst i græsset - nogen siger morgen og aften hvor græsset får ro for solen og bliver fugtigt og mere stærkt i farven, (specielt om morgenen mener nogen, da græsset er mest friskt og tillokkende ovenpå nattens ro hvor de har kunnet suge nærig til sig og gøre sig klar til solens stråler),- andre mener det er ved middagstid pga. fotosyntesen der sker i græsstrået når solen bager....hvor sukkeret trækker sig ud i stænglens spids.

Jeg har selv søgt og søgt efter svar - men fået vidt forskellige svar og forklaringer hver gang....jeg har faktisk overvejet at tage fat i en biolog....de må da om nogen vide besked.

Om græssets indhold af fruktan ved vi i dag:

* Kort græs vil særligt i perioder med frost have et højt indhold af fruktan.
* Andre forhold som tørke, dødbidning m.m. kan stresse græsset og øge indholdet af fruktaner.
* Græssets indhold af fruktaner er lavest fra solnedgang og til solopgang. På denne baggrund anbefales det i UK, at heste/ponyer, som tidligere har været udsat for forfangenhed, græsser mest sikkert om natten.
* De forskellige græsser har forskelligt indhold af fruktaner. Det er derfor muligt, at man kan forædle sig frem til nogle græsarter, der er mere sikre imod forfangenhed.
* Græsarter, som generelt har et lavt sukkerindhold f.eks. rødsvingel og hundegræs, har også et lavt indhold af fruktaner.
* Kløver og andre bælgplanter opbevarer energien i stivelse og ikke i sukkerforbindelser, og har derfor et meget lavt indhold af fruktaner.

....så har jeg da oplevet indtil flere DV-heste der er blevet forfangne. Senest havde en fra vores gamle ERFA-gruppe en 2-års der havde været forfangen.