Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Bruger I spiltov til opdragelse???
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 13:14
Hejsa... Vidste ikke lige, hvilket forum det her hørte til under, så først havde jeg lavet indlægget på Hyggen men fik så anbefalet at lægge det her i stedet...

Bruger I spiltov til opdragelse af jeres ungheste???

Jeg har nemlig overvejet at lave et par spiltove til mine føl/plage, som jeg kan bruge til strigleplads og så de kan blive vant til at stå bundet...

Det er godt nok "kun" miniatureheste; men derfor er det stadig vigtigt, at de står stille under strigling og ikke losser ud, når man går bagom eller lignende..
Har nemlig tidligere passet ungheste, der altid havde stået i boks, og de var ikke trygge ved, at man gik bagom dem... Mens de ungheste jeg har kendt, der har stået i spiltov nogle måneder har lært at gode ting også kommer bagfra, som f.eks. foderet...

Det er selvfølgelig ikke meningen, at de skal stå i spiltovet hele tiden; men tanken var, at de i starten skulle stå der under strigling, og senere, når de blev lidt mere fortrolige med det, skulle stå der fra de bliver lukket ind om aftenen, have deres foder der, og så lukkes på boks, når jeg slukker lyset i stalden om aftenen - som regel ved 20-21 tiden.

Spiltovene skal selvfølgelig laves, så der er plads til at de kan ligge ned og så de ikke kan komme til skade... Og det er som sagt ikke meningen, at de skal stå der hele natten - bare nogle timer hver aften indtil de er fortrolige med det hele og står pænt.

Lige nu har jeg en strigleplads på staldgangen med et træktov fra hver side i grimen på kræet; men det fungerer ikke så godt til de helt små, for de drejer hele vejen rundt og kommer nemt til at stå med bagen under snorene og det synes jeg er for farligt... De to jeg har nu er en plag på 8 måneder, som ikke har været vant til at være bundet og en hoppe på 4 år, som stort set ikke har været i menneske-hænder. Der er ingen af dem, der har tendens til at sparke, så derfor tænkte jeg at lidt opdragelse i et spiltov kunne være en god ide...


Hvad bruger I andre til opdragelse af Jeres ungheste..


MVH Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har...
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 13:27
... ikke noget spiletov. Men jeg binder min plag så tit jeg kan komme til det - selvfølgeligt går jeg ikke fra hende i starten, og når jeg så gør det er det kun i korte perioder...

Jeg synes, det virker godt. Hun er rimelig nem at omgåes både i hendes boks, på folden og bundet på staldgangen.

MVH Sussie :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja.....
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 13:54
Vi har 3 spiltove i vores stald, og vore heste står allesammen i spiltov på et tidspunkt.

Felix står i spiltov stort set hele tiden, da han ellers ikke er til at holde ren - og så er han en laban til at irritere hesten ved siden af, når han står i boks. Ellers bytter vi lidt rundt på dem, så de allesammen vænner sig til det.

Vores hingsteplag som nu er 2, er kommet i spiltov her efter jul, og det var på høje tid. Han er stadig ikke særlig god til at flytte sig for tryk på bagen, men det kommer nok. Alt andet har han vænnet sig til.

Jeg synes det er meget vigtigt, at heste lærer at stå i spiltov. Dels så er de noget nemmere at omgåes, når de er trygge ved at vi færdes rundt om dem, og når de villigt flytter sig for tryk med hånden - og dels så synes jeg det er direkte synd at forlange at en hest skal kunne transporteres uden at den først har lært at stå bundet.

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke spiltov
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 14:19
Nej vi bruger ikke spiltov hverken til opdragelse eller opstaldning.
Vi står med føl/unghest i snor midt på staldgangen eller midt i vaskeboksen et sted hvor de kan stå i fred og ro.
De bliver fastholdt i at stå der hvor vi vil have det , venlig men bestemt, puffet på plads hvis de er lidt urolig i starten.
Tiden hvor de står øges indtil til de kan stå der i 20 min sammen med en person og blive nusset og striglet og berørt og får løftet ben og renset hove, så er de ved at være klar til at blive sat fast i 2 snore med sikkerheds karabinhager og gummi affjedring.
Vi går egentlig aldrig fra en hest når den står i snorene, selv om de alle virkelig står rigtig pænt, som jo er meget vigtig, når det er køreheste vi har med at gøre.
Vi bruger meget tid i det daglige på at opdrage føl og ungheste.
Syntes det er meget nemmere at lære dem det når man starter tidligt.
Hilsen.

Yankee

Er du til fart og fest
så er travere bedst.
0
0
Svar på denne tråd
 
 ja, jeg bruger også spiltov
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 14:46
som led i hestens opdragelse, min personlig holdning er, at heste ikke tager skade af at stå i et spiltov og lære at være opbundet.

Endvidere er min holdning også hvis jeg skal sammenligne hesten i boks, der kommer på fold 1-2 timer om dagen og hesten i spiltov der er ude 6-10 timer om dagen, så har hesten i spiltovet det bedste hesteliv af de to.

Mine bliver sat i spiltov et par måneder i stedet for boks og altså ikke kun et par timer om aften.

Jeg mener det er uhyre vigtigt at en hest lærer at stå bundet uden, at man skal være i nærheden hele tiden.

Tænk bare på hvis man skal ud at køre i trailer med en hest, der går i panik fordi den ikke er vant til at være bundet, en del stævnepladser og dyreskuer o.s.v. har også kun opbinding som opstaldning.



Venlig hilsen
Charlotte

Billeder
0
0
Svar på denne tråd
 
 ud med dem
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 15:07
Hej
Jeg har set mange Ungheste og ponyer der står i et spiltov hele vinteden (fordi ejeren ikke gider, at tage den lille kamp, op med unghesten det er at lære den at stå bundet på staldgangen) når de kommer ud på staldgangen/vandspiltovet vader de fra side til side og små stejler, fordi ny sker der, da endeligt någet.
Fordi en unghest kom stå i et spiltov er det altså ikke en garanti at den kam stå bundet i et vandspiltov.

Det tar 15-20 gang ad 5-20 min, i de mørke vinder.mrd.
Min holming til spiltove er:
ud men dem.
Bobbel og Vesterleds Landtina
0
0
Svar på denne tråd
 
 God ting...
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 17:16
Jeg har samme holdning som Canmax.

Mine 4 ungheste står i spiltov om vinteren. De kommer ud fra morgen til aften, så jeg synes bestemt ikke det er synd de står bundet om natten.

Jeg har aldrig haft problemer med heste der ikke vil stå stille når smeden er her, eller dyrlægen, ej heller når vi vænner dem til sadel og hovedtøj. Samtidig står de stille når man skal op. De er nemme at læsse, små børn kan holde dem, de kan uden prb. bindes på dyreskuer, i vandspiltov, til en lastbil etc.

Jeg vælger at se på spiltovet som en måde at gøre et tov til hestens ven, istedet for fjende. At der intet sker selvom man er bundet fast.

Jeg kommer ud til rigtig mange heste, der mangler simpel opdragelse som eks. at stå stille. Folk sætter bremser på når smeden og dyrlægen er der, eller alverdens dingenoter for at få den læsset. Det er unødvendigt, hvis blot hesten har lært at tovet er en ven (der er stærkere en hesten selv), ikke en fjende, der vil bestemme at nu skal den dælme høre efter.

Ja, det var blot min mening.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi bruger ikke spiltov
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 17:26
men føllene/plagene bliver i en periode, hvor de er mellem 9 mrd. og 2 år bundet op 3 gange daglig ved fodring, alt efter hvornår de går i vores løsdrift. Det er mest af hensyn til at vi ved, hvor meget hver spiser, men det har en utrolig god effekt. Og så drejer det sig kun om ca. 3 x 20 min dagligt.

;-) Bianca
0
0
Svar på denne tråd
 
 Som Biancas
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 17:38
... går vores i løsdrift, hvor de bliver bundet op ved fodring morgen og aften. For det meste står de kun 20-30 minutter mens de spiser, men af og til får de lov at stå længere op til en time og det giver rigtig meget. De er både nemmere at binde senere og nemmere at trække med.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mine heste
Forfatter: 
Dato:  26-02-2004 18:56
går på fold hele dagen fra tidlig morgen til det bliver mørkt.

Så det bliver jo ikke noget med, at de skal stå i spiltovet hele dagen.. Det bliver heller ikke noget med billig opstaldning, for de skal jo stadig have en boks, som de kommer i om natten.

Det der med, at muge ud rundt om dem og den slags har jeg ikke mulighed for da de netop er på fold hele dagen og boksene selvfølgelig er rengjorte og klare, når hestene kommer ind.

Og grunden til at overvejer spiltov er, at de endnu ikke er så gode til at stå bundet f.eks. under striglingen på staldgangen hvor der er alt for meget plads til små hyppere kan trippe rundt og vende forkert og alt muligt andet, og det synes jeg er for farligt... Så har jeg en ide om, at jeg bedre kan "styre" det i et spiltov, hvor de jo f.eks. ikke kan vende sig hele vejen rundt, i hvert fald indtil de fanger meningen med at være begrænset i sin bevægelsesfrihed...

Det må være endnu farligere at en hest er drejet en hel omgang med et træktov i hver side af grimen og pludselig går i panik, end hvis den går i panik i et spiltov. De er jo selvfølgelig bundet med panikhager; men de mister jo lidt deres funktion, hvis snorene er filtret sammen. Det er jo heller ikke fordi, at jeg går fra mine heste, når de står bundet på staldgangen; men vi ved jo alle, at hvis der går panik i en hest - stor eller lille - så kan man ikke nå at gøre ret meget og den er jo for stærk til at man kan holde den længe nok til at løsne tovet eller få grimen af...

Det var lidt mere baggrunden for, hvorfor jeg påtænker at bruge et spiltov. Jeg kunne selvfølgelig også binde dem op mens de spiser, men der bliver de ikke vænnet til at stå bundet under strigling, for jeg strigler aldrig i boksen - først og fremmest fordi mine heste får rigtig meget pels af at gå ude hele dagen, så nu her om foråret fælder de temmelig meget, og det skal de selvfølgelig ikke stå i boksen...

Pyha det blev langt igen - men det er svært at forklare bevæggrundene for det med få ord.. Håber I bærer over med mig...

Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Der er jo stadig mange
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 09:30
Der er jo stadig mange steder hvor hestene står i spiltov fra morgen til aften. Det er hårdt hvis de ikke kommer ud hver dag. Så jeg synes, at det der med,at kombinere boks og spiltov til unghestene, er en rigtig god idé.
Men hvad er i grunden værst:
At hesten står i spiltov hver nat, men er ude fra 0800-1600, eller
At hesten står i boks hele vinteren, uden at komme ud.
Begge ting er vist meget almindeligt..
Venlig hilsen Muggi ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min mening om spiltov
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 10:08
Måske er emnet uddebateret, men jeg må lige komme med min mening.
Jeg synes, spiltov burde forbydes (er den lov ikke på vej?)Jeg kan ikke forstå, at nogen tilsyneladende går ud fra, at hvis en hest står i boks, så står den der bare hele vinteren. Selvfølgelig gør den ikke det. Den kommer stadig ud fra tidlig morgen til sen aften. Hvad så, når den skal i trailer? Tja, hesten har selvfølgelig lært at stå bundet på staldgangen. Den har været med inde i traileren MANGE gange, før den oplever selve køreturen. Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid, men man skal da også have tid i overflod, hvis man vil være hesteejer. Det er et kæmpe ansvar. Hesten har ikke valgt dig. Du har valgt hesten.
Det var bare min mening. Jeg ved, at mange vil ryste på hovedet af den, men det tager jeg med.
Venlig hilsen til alle.
0
0
Svar på denne tråd
 
 I må meget undskylde
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 10:46
men det lyder som om der er nogen der ikke har forstand på at have med ungheste at gøre. At en unghest kun kan lære at stå bundet i et spiltov er omtrent noget af det dummeste jeg har hørt.
En unghest skal for det første ikke sparke efter nogen mennesker, og det er uanset hvor den står.
Og den skal lære at så snart den har grime og træktov på, så er dens frihed begrænset. Jo tidligere man lærer unghesten denne begrænsning jo nemmere er det.
Jeg har aldrig sat en unghest i spiltov, og det vil jeg heller aldrig gøre. Mine unhheste står pænt på staldgangen og bliver striglet, vasket osv. Og de går pænt ved siden af mig når jeg trækker dem.
Opdragelse handler om dominans. Se på hesteflokken...se hvordan de ældre heste dominerer unghestene. Vi mennesker skal indtage den førende lederrolle. Hvis vi har den, er der overhovedet ingen problemer med at opdrage på de unge bøller.
Min mening om spiltov: UD MED DEM. Hvad ville I sige til at stå bundet i flere timer uden at kunne dreje rundt, klø Jer, se hvad der sker bagved?????
Og så vil jeg godt lige pointere at det er altså IKKE alle boksheste der kun kommer ud nogle få timer. Mine er ude hele sommeren og minimum 7-10 timer hele vinteren. Heste er et flokdyr og de har brug for den sociale kontakt. Ellers bliver de skøre i hovedet ligesom mennesker der bliver isoleret.
Vi skal som hesteejere huske på at vi har taget hesten væk fra dens naturlige levemåde. Det er vores ansvar at give den så naturlige omgivelse og levebetingelser som muligt. Det er ikke naturligt for hesten at stå stille på det samme sted i flere timer. Den har brug for at røre sig.

Det var lige min mening-
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan er det lige vi kan
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 11:31
dominere vore heste, når de står i en trailer og vi ikke er der?

Hvordan er det lige vi kan dominere vore heste til at lære ikke at gå i panik, når de får benet ind i tovet eller når de får tovet over ørerne?

Jeg står uforstående overfor de forsvar, der er med bokshestene, jeg kan ikke se nogen har skrevet alle bokshestene ikke kommer på fold eller meget lidt, men jeg kan se der er givet udtryk for, at de boksheste der ikke kommer på fold eller meget lidt, er der givet udtryk for spiltovshestene har et bedre liv.

Venlig hilsen
Charlotte

Billeder
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mest til Arild
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 11:50
Du skriver mere eller mindre ligeud, at hvis man ønsker at bruge spiltov, så har man ingen forstand på at have med ungheste at gøre. Det er så din mening, og den ønsker jeg ikke at kommentere.

Men jeg fristes til at tro, at du ikke har megen forstand på opstaldningsformer, når du tror at heste i spiltov hverken kan klø sig eller se hvad der sker omkring dem.

Det er muligt at den slags spiltove findes - det ved jeg ikke noget om, men de er vist ikke mere almindeligt forekommende end boksheste der er "groet fast" i deres boks?

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 spiltov
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 13:42
Ja, jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med Sif - men det er lige før, at man ikke gider denne diskussion mere. Jeg gør i hvert fald, hvad der passer mig og hvad jeg mener, er det rigtige!

Mine føl kommer i spiltov om natten efter fravænning. Jeg starter med ca. 14 dage, hvor de står i et spiltov ved siden af deres mors boks i et par timer om aftenen, når de er kommet ind fra fold og mens de får foder. Dernæst 14 dage til 3 uger med ca. 4-5 timer i spiltov. Når jeg synes, det er OK, hele natten. Den første vinter i spiltov til mine ungdyr, og sådan bliver det også fremover - de bliver "rare" af det på en nem måde, lærer at bakke og være bundet (nyttigt til trailerkørsel), nemme at trække med, lærer at flytte sig ved berøring på bagparten og lærer tålmodighed og respekt på en anden måde end i boks. På sigt er det også en behagelig ting, at hesten ved stævner kan stå bundet ved traileren og stå i spiltov, som er billigere end boks.

Jeg vælger at binde dem op allerede den første vinter, fordi de så endnu ikke er "for store". En 2 års kan være svær for mig at "tumle" alene. Derfor skal mine føl have mest mulig opdragelse i det første år, hvor de er til at have med at gøre!!!

At en unghest har stået bundet på staldgangen ved strigling og opsadling etc. betyder i hvert fald på ingen måde, at den "kan stå bundet", som jeg forstår begrebet!

Man kan godt lave spiltove "sociale" i stalde, hvor hestene kender hinanden godt og med lille udskiftning. Føl i spiltov i min stald kan stikke hovedet ind til naboerne på begge sider, som står i bokse. Man skal dog passe på med længden af tovet, som hesten er bundet i, men vores er lavet fleksible med en vægt i den modsatte ende, der trækker tovet mod gulvet, når hesten går frem, ligesom det er lavet ret fleksibelt til siden. Spiltov i vores stald er så brede, at et stort føl/plag kan ligge ned på siden med benene frem - jeg vil tro ca. 130 cm. Det har ikke givet problemer.

Såvel heste i boks som i spiltov har ret til mange daglige timer på fold, hvor de kan få deres sociale behov og behov for bevægelse opfyldt.

For at være ærlig, så synes jeg ikke, at heste i boks har det ret meget bedre end en hest i spiltov. I en boks bevæger de sig sandelig ikke ret meget mere. Men der kan være andre ting, der taler for boks.

Mvh. Lene
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg undskylder
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 16:18
for de grove ord. Trækker dem i mig. Men det ændrer nu ikke på min opfattelse af spiltove. Og der er jo en grund til at det bliver forbudt at have heste i spiltove. Det bliver for øvrigt også forbudt at have søer bundet....
Jeg ved godt at en hest kan have det fint i et spiltov hvor der er mulighed for at ligge ned, snakke med naboen osv. Jeg er også imod de bokse der er fuldstændig lukket til og hvor hesten tilbringer 23 timer.

Jeg mener bare sagtens det kan lade sig gøre at hesten bliver trækvant, trailervant osv. uden at skulle stå i spiltov. Det er mine i hvert fald.

Men der er jo tonsvis af metoder og der er fordele og ulemper ved næsten alle metoder. Så det handler i bund og gøre det på den måde, man selv føler er rigtig og som virker.

Håber min undskyldning er modtaget
0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal ikke undskylde overfor
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 17:49
mig!

Vi er vidt forskellige og vi tackler hver især tingene på hver vores måde og det er også okay, der skal være plads til os alle.

Denne sætning:

Så det handler i bund og gøre det på den måde, man selv føler er rigtig og som virker.

Tilslutter jeg mig!

Venlig hilsen
Charlotte

Billeder
0
0
Svar på denne tråd
 
 Alt forladt Arild
Forfatter: 
Dato:  27-02-2004 22:55
Det er helt i sin orden, at vi har forskellige meninger om tingene - vi skal bare passe på, at vi ikke bliver så fastlåste i vore meninger, at vi ikke kan tolerere andre indgangsvinkler til tingene (- og ja, det gælder også mig selv :-)).

Jeg har haft heste i mange år, og jeg føler efterhånden at jeg har et ganske godt kendskab til deres væsen - og jeg har set ligeså mange utilfredse, utilpassede heste i bokse, som i spiltove.

Rent faktisk tror jeg (og det her mener jeg alvorligt) at det for hesten er hamrende ligemeget hvorvidt den står i boks eller spiltov. Det, det handler om er, at den kommer ud af stalden - både for at være i hænder (ridning, kørsel, anden træning) og for at strække ud hen over marken eller rulle sig eller at få kammeraten til liiige at klø det dér sted, der er så svært selv at nå...

Hvis jeg bruger den udregningsformel, der er i udkastet til bekendtgørelse om hestehold, så kan min Felix nøjes med en boks på 5,6 m2. Hvor er velfærden lige henne i det? Jeg husker ikke i skrivende stund det nøjagtige mål på mine bokse (de er ikke i standardstørrelser), men jeg kan fortælle, at mine små fjordheste står i bokse der er større end dem, de fine DV'ere står i på det nærlinggende varmblodsstutteri. Dér står/ligger hestene nemlig diagonalt i boksene for at kunne være der i længden - og de tilbringer faktisk flere døgn i træk i deres bokse.

Mine heste går ude fra tidlig morgen til det bliver mørkt. De er møgbeskidte ind imellem - men de er glade og tilfredse. De kommer når vi kalder, de vil gerne arbejde, og de er aldrig syge.

Jeg bytter ikke mine spiltove for sådan en "bur-boks" på 5,6 m2. Kald mig så bare gammeldags :-)

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg....
Forfatter: 
Dato:  28-02-2004 09:42
tilslutter mig nu "boks"-holdet :-)

Dermed ikke sagt en hest ikke kan trives i spiltov-for jo,det kan de sagtens..men der BØR være naboer...har lige netop flyttet min unghest fra et sted hvor de var ude fra ca 9-14 hver dag (undtaget weekends) til et sted med bedre forhold for ham og nu er han på fold alle de lyse timer alle dage og er meget gladere (y)

Har kun haft ham en måned.

Sælger har ikke opdraget ham særlig godt så det er jeg igang med..

Og det går absolut fremad. Igår var han i longe første gang (i skridt) og han var super dygtig og velopdragen taget betragtning at hans egentlige opdragelse først er begyndt for en måned siden,dvs som 3½ årig :-)

han er "boks-hest"..og har aldrig været opdraget i spiltov...

Men...han kan SAGTENS stå bundet på staldgangen i kæder i min 20 minutter,blive striglet,få løftet ben (dog er han ikke glad ved venstre bagben men vi arbejder på det ;-) ), pålagt gamacher+trense+sadel,trækkes med osv og han klarer det fint :-)

(hvem ville ikke kede sig LIDT når pylremor for 7.gang tjekker at alt jorden ER væk inden han får lov at komme tilbage i boksen ;-D :-P )

Går ind for at man opdrager sin (ung)hest så konsekvent men blidt som muligt..

Men tilslutter mig også at man gør det man tror er bedst og rigtigst :-)

Så kan man jo altid bede om råd fra Jer dejlige hjælpsomme HN'er og sortere det fra man kan bruge ;-)

Vi elsker jo alle vores dyr og gør det i en god mening.
***Team Smølf***
*Monica & Moonlight* {>


0
0
Svar på denne tråd
 
 mine ungheste
Forfatter: 
Dato:  29-02-2004 09:59
har alle stået i spiltov en kort periode som et led i deres opdragelse.

jeg mener alle heste bør kunne stå i spiltov. ikke at de skal står der fast - men de skal KUNNE. det kan fx være nødvendigt i forbindelse med stævner, hvor de skal stå kort tid.

så mine har stået i spiltov som unge, og når de har styr på det, har de stået i boks resten af tiden. det har virket perfekt, så det fortsætter jeg med.
0
0
Svar på denne tråd
 
 forbudt?
Forfatter: 
Dato:  01-03-2004 10:25
Hej.
Ovenfor i et af indlæggene antydes det, at spiltove bliver forbudt - det tror jeg faktisk ikke, at de gør.

Med udgangspunkt i diverse diskussioner, der har været på forskellige hestekongresser, i blade mv., så tror jeg, at "praktikerne" er ved at komme på banen og får rusket op i arbejdsgruppen i ministeriet, der overvejende består af teoretikere.

Jeg tror ikke, at spiltove bliver forbudt som midlertidig opstaldning på rideskoler til elevheste og som opdragelse til ungheste - men måske nok som permanent opstaldning - hvordan de så nærmere har tænkt sig at definere det, ja, det er jo en anden sag.

Der kommer sikkert også regler for foldtid, staldindretning og meget mere ang. hestehold.

Jeg går faktisk meget ind for idéen om en form for "hestekørekort" - et uddannelses/kursusforløb, som alle hesteejere bør gennemgå lige så vel som ryttere på distriktsplan skal have rytterlicens og nu skal op til licensprøver.

Hvad hjælper det, at en hest står i en boks på 3,3x3,3 m2, hvis den ikke får det rigtige at spise, den rigtige pleje og ikke får motion? Osv. osv.

Mvh. Lene
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider