Jeg har i denne vintersæson valgt at fodre mine haflingere med Icelandic Power fra Brogården, men jeg synes de begge har fået lige rigelig med energi af det og jeg overvejer nu at skifte til et andet foder fra Brogården.
Sidste vinter fodrede jeg dem begge med Regulator Complete, men jeg måtte konstatere, at mine ene hoppe fik b-vitamin mangel og manglede energi. Nu hvor jeg har skiftet til Icelandic Power er det nærmest gået fuldstændig i den modsatte grøft, begge heste er sprængfyldt med energi så det næsten er for meget af det gode.
Jeg har nu kig på Leisure Mix, som skulle være velegnet til nøjsomme heste.
Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil kunne dæmpe deres energi?
Hvad skal jeg kigge på på indlægssedlen, hvis jeg skal kunne afgøre det?
Her er lige link til begge foderbeskrivelser:
Icelandic Power
Leisure Mix
Hvis det kan hjælpe jer, så er her lige en kort beskrivelse af mine to haflingere:
Flicka, 14 år, stg.mål: 137 cm, vægt ca. 450 kg - hun skal tabe sig ca. 30 kg., hun bliver brugt til turridning 2-3 gange pr. uge
Frigg, 3½ år, stg.mål: 140 cm, vægt ca. 400 kg - hende vægt er som den skal være, hun bliver ikke brugt til noget endnu.
Foruden kraftfoder får de begge Hartog lucerne, gulerødder, hø og wrap.