Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 humørsyg eller ondt i ryggen?
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 09:47

Min lille hoppe har en mærkelig adfærd. Når vi rider på bane (let dressur), er hun sur, og vil ikke særligt gerne arbejde. Skridt går ok, men trav vil hun ikke ret gerne, og virker sur og tvær og anspændt.


Når jeg så sætter er springbane op ændrer hun fuldstændig karakter. Hun bliver villig i alle gangarter, har ørerne fremme og hopper over alverdens ting.


Når vi er på tur er hun heller ikke anspændt på samme måde som på banen.

Hun er blevet undersøgt af dyrlæge, smed mm. sadlen er nyligt tilpasset, men hvad er det mon der gør hende sur på banen. Gider hun bare ikke.


Nogen gange ville det være rart hvis dyr kunne tale.


Er der nogen der har oplevet noget lignende, eller har et bud på hvad jeg skal gøre.


Det skal siges, at jeg ikke er udpræget springrytter.


I sommers da jeg fik redet næsten hver dag, blev hun meget bedre på banen. Hun er 5 år.



Hilsen Mette
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 min pony
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 13:21

har det tiltider ligedan - partsrytteren og underviseren prøver at bilde hende ind at dressur er spændene - men freja løber surt i det - så vi prøver at blande med turridning hvilket hun elsker. jeg har taget dialogen med partsrytteren omkring at vi kunne jo bare gøre de ting som freja også kan lide - jeg har jo egentligt bare ponyen for hyggens skyld så jeg er temelig ligeglad med præstationer fra hendes side i dressuren (eller i det hele taget bare vi hygger os). men partsrytteren og underviseren syntes dressur er et must. jeg tænker jo bare hvis ponyen hellere vil gå tur (eller spring for den sags skyld) end dressur - hvorfor så ikke lægge ridningen om efter dette - man kommer jo nok ikke til at præstere på en hest/pony der ikke gider disiplinen. så jeg vil da til at lufte ideen om noget distanceridning eller lign. for partsrytteren - tror bare ikke hun er så modtagelig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forskel i ridningen
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 16:54

Rider du på forskellige måder, når du rider dressur og spring? Gør du noget med (især) bid, schenkler eller sæde, som du ikke gør når du springer?


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk


Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm...
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 17:21

Jeg synes ikke, jeg gør forskel. Den dressur jeg rider, er vel nærmest bare grundridning. Skridt, trav og galop rundt på hovslaget. Så laver vi lidt volter og slangegange og overgange.


Hun har tendens til at putte sig, og er meget svær at ride frem.


Hun er ikke i form, da hun har haft pause p.gr.a tandskift.






Hilsen Mette
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Svært at sige
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 20:10

Det er svært at sige, hvad der er i vejen. Når sygdom er udelukket, så ville jeg gerne se, hvordan du rider. Har du mulighed for at få taget video og lægge den på Youtube (jeg svarer evt. gerne privat hvis du ikke vil linke til videoen så alle kan se den).


Ellers rid hesten i skoven igennem nogen tid, og så begynd at afslutte rideturen på banen, så den vænner sig til at gå anderledes med dig på, og med tiden også få det overført til banen.


Men der må altså være en grund til, at hun ikke vil gå på banen. Hvordan er banens underlag? Tungt, vådt, glat? Det kan have stor indflydelse på, hvordan hesten går der.



Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk


Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456q
Forfatter: 
Dato:  24-11-2007 20:24

hejsa


nu er jeg ikke så stærk i alt det der med klassisk ridning jeg er primært skovturs rytter kan også ses på min hyp

nå men min tanke var kunne det ikke være evt en spænding som bliver værre når du rider dressur fordi der går demere "pakke" altså i holdning/samling eller hvad i så fornemt kalder det

hvor så derimod springning er det såen lidt mere for fri udbæsning uden det skal misforståes men der render de jo ikke rundt og skal ligne små smarte postkort heste - hvis du forstår


måske få en kiopraktor ud eller en massørdet kunne da aldrig skade i hvertfald ikke en massør



Med venlig hilsen

Anita Hansen



RIGTIG HESTE VEJER OVER 700KG

:-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 fri udblæsning
Forfatter: 
Dato:  25-11-2007 17:33

Hun måtte for mig gerne gå mere for fri udblæsning på dressurbanen. Hun putter sig meget og med deraf tab af fart. Det er den samme bane jeg rider dressur og spring på, så den må jo være lige tung.


Hun er ikke så glad for at komme fra flokken, så ture er stadig lidt en kamp. Derfor vil jeg gerne holde hende i grundform med lidt baneridning.


Jeg fik lagt 4 sko på hende i forsommeren, og over sommeren blev problemerne mindre.

Nu har jeg imidlertid fået skoene af, da smeden mener, hun ikke har det store behov, og man står bedre fast uden.

Jeg ved ikke om det kan have betydning. Hendes hove ser ikke nedslidte ud.


Banen består vist af vasket grus 0,4mm.


Hilsen Mette
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan være en detektivopgave
Forfatter: 
Dato:  25-11-2007 17:43

at finde ud af, hvad der er årsagen, og hvad der kan ændre på det.


Hvis hesten er frisk nok, når der er spring, så er det selvfølgelig ikke banens underlag, der er sagen. Ej heller skoene, hvis den også uden sko gerne vil springe.


Du modsiger dig selv lidt vedr. skoven. I første indlæg skriver du, at hun går bedre frem i skoven, i andet at hun ikke så gerne vil hjemmefra. Går hun så bedre frem, når der er andre heste med, eller hvordan?


Hvordan er hendes vilje på banen, hvis du longerer hende? Tøver hun så stadig? Hvad hvis du stiller spring op, og rider dressur og tager et spring ind imellem? Det kunne være en vej, hvis hun er afslappet og ikke anspændt over, at springene er der.


Det ville være meget, meget nemmere at svare dig, hvis du havde en video af din ridning, både når der ikke er og når der er spring på banen.


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk


Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag



0
0
Svar på denne tråd
 
 selvmodsigelse
Forfatter: 
Dato:  25-11-2007 18:34

Jeg kan godt høre at det er selvmodsigende, men hun er svær at ride væk fra de andre. Hun nægter at gå. Jeg trækker hende som regel ud og rider hjem.

På markveje og stubmarker, vil hun imidlertid gerne fremad. Det har taget det meste af efteråret, at få hende til at synes at stubmarker er sjove og ikke skal passeres i skridt.
Men nu er det lykkedes.

Så på steder hvor hun føler sig tryg, kan jeg sagtens få hende fremad, på tur.


Når hun longeres vil hun gerne fremad. Jeg løslongerer hende som regel, og jeg har lagt mærke til at hun nogle dage vender hovedet ud af volten, og nærmest ikke vil mig.


Hun er en meget dominant hoppe, og accepterer mig ikke helt som hendes leder.


Jeg laver nogengange lidt join up. m.m. med hende.


Jeg ved ikke om jeg har mulighed for at tage noget video.




Hilsen Mette
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt join-up mm
Forfatter: 
Dato:  26-11-2007 11:02

Det er ikke så godt at lave "lidt join-up mm".


Join-up er meget voldsomt for hesten, og modsat det, der meldes ud omkring det, så har det til hensigt at passificere hesten, altså at få den til at opgive enhver stressreaktion ved at jage den. Det "eneste" der sker ved det er, at hesten bliver passiv, altså at den mister troen på at have indflydelse på sit eget liv. Det betyder, at den ved, at ligegyldigt hvordan den reagerer når der er fare på færde (i dette tilfælde at blive jaget), så får den intet ud af det.


Derfor overgiver hesten sig bare til sin skæbne uden at forsøge at gøre mere for at slippe for fare - især hvis man jævnligt gentager denne træning. En passiv hest er stresset, men vender stressen indad, den svarer dårligt på dine kommandoer og signaler, og er nok let at have med at gøre, men har det ikke godt. Den lærer også dårligt, så det er ingen fordel for dig at have en passiv hest. Samtidig lærer join-up på ingen måde hesten, hvad du vil have den til.


Jeg skriver ikke dette for at fordømme dig, for du gør det formentlig i den bedste mening, men det ER altså meget hårdt ved hesten og meget imod dens natur at blive behandlet sådan. Der er aldrig nogen forskere, der har verificeret, at heste laver join-up med hinanden, tvært imod har en nylig undersøgelse der står noget om i HN's nyheder vist, at de IKKE gør det.


At hun sommetider vender hovedet ud af volten har en af 2 mulige forklaringer.


Enten har den problemer med balancen, fx. fordi den iler, eller også ønsker den at øge afstanden til dig, og kan ikke pga. longen, og så vender den hovedet udad fordi det er dét, den kan.


Jeg ville tænke MEGET mere i samarbejde og meget mindre i dominans, idet vi aldrig, set med hestens øjne kan indgå i en hesteflok som en hest. Heste prøver ikke på at dominere os mennesker, men de viser sommetider konfliktadfærd fordi de ikke kan forstå hvad vi vil have dem til, eller føler ubehag ved at gøre det.


Hvis du har interesse i at få din ridning vurderet af os, så må du jo skaffe en video eller bestille dig en ridelærer. Ellers er det jo noget svært at hjælpe.


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk


Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag



0
0
Svar på denne tråd
 
 tab af tempo
Forfatter: 
Dato:  26-11-2007 23:07

hvis den putter sig og taber tempo var det så måske en ide at prøve, i en periode at få den op med hovedet, dvs ride med løse tøjler? mit gæt er at den ikke bryder sig om at putte sig sammen og bliver mere tvæ af det end glad... så jeg ville få den op i nakken og op i tempo. Og så begynde at træne bom arbejde på banen, få den til at til at gå frem og ned af sig selv...


Som Tina er inde på så tror jeg også du gør noget anderledes når du rider dressur og du måske får gjort noget som forvirrer hesten, men det vil være meget nemmere hvis du lægger noget video eller evt bare nogle billeder ind...


Venlige hilsen hende der i stilhed river sig i håret når hestene kan bide sig selv i bringen!!

Og husk ridning skal være en fornøjelse - ikke en slåskamp

Lidt frelst og Stud.agro

0
0
Svar på denne tråd
 
 billeder
Forfatter: 
Dato:  27-11-2007 10:17

Jeg har desværre kun nogle billeder, der er ret gamle (ca. 1 år). Mit kamera er i stykker, og jeg ligger syg, så jeg kan ikke få taget nogle nye lige med det samme.


Når det går godt.


Og fra siden.


Og når madammen slår fra, her i et anspring. Ja jeg ved ikke hvad det ligner, og hvorfor jeg sidder helt oppe i nakken på hende.


Der er flere billeder på min præsentation. Mht. sadlen så har vi en nu, der ligger bedre.


Ang. undervisning, så er det desværre ikke en mulighed lige for øjeblikket, da jeg ikke har trailer til at køre hen til en underviser. Min tidligere underviser sagde , at jeg havde tendens til at bremse hesten, og ja, jeg vil gerne have hesten venter på mig, så det kan være hun bare er overlydig, så hun bremser helt.


Hilsen Mette
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 sur ser hun ud
Forfatter: 
Dato:  27-11-2007 11:28

Hun ser sur ud på alle billederne, så der er noget i ridningen, der ikke fungerer.


Hvis hesten ikke vil gå frem, så må du fokusere på fremdrift. Hvis du er lidt nervøs for, om hun vil løbe, så kontroller, at hun reagerer godt på din anholdende hjælp. Når du ved, at du KAN stoppe hende, så er du nødt til at lade hende gå frem - dvs. driv frem, fx. fra skridt til trav, og SLIP de tøjler, så de hænger i en let bue, men ikke løsere end at det er let for dig igen at tage kontakt. Hvis hun løber, så stopper du hende HELT op til at starte med, og rider frem igen. Lad hende gå, driv godt på, og STOP med at drive, så snart hun går frisk frem.


Du beskrev i starten, at hun ikke ville gå frem, men nu skriver du nærmere, at du er bange for ikke at kunne stoppe hende. Arbejd på begge dele, men ikke på samme tid. Før du har styr på fremdrift og stop skal du slet ikke tænke i formgivning.


Når du ligger syg, går jeg heller ikke ud fra, at du kan ride, men når du bliver rask er det vel muligt at få en eller anden til at tage noget video af dig?


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk


Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag



0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider