Hvilken slags ville du ellers have købt?
Der er sådan set 3 varianter... MÅ ALDRIG UDFODRES TØRT!! 
Speedi Beet, som er roeflager og forhandles af Brogaarden, og er forarbejdet, så det kun skal opblødes i 10 min. Opblødes i vand 1:3 i 10 min. Godkendt af engelsk Laminitisfond (mod forfangenhed), da Speedi Beet garanteret højst indeholder max. 5% sukker. Høj kg.-pris.
Betfor, som er roeflager og forhandles af Dangrønt/DLG, og er forarbejdet, så det kun skal opblødes ca. 1 time. Opblødes i vand 1:3 i min. 1 time. Betfor er tilsat 33% melasse, hvilket giver et højt sukker- og energiindhold. Heste er nogen slikmunde, så de vil normalt gerne have Betfor. Mellem kg.-pris.
Almindelige roepiller, som er presset i piller og normalt bruges af landmænd til kvæg. Forhandles på enhver foderstof. Opblødes i vand 1:5 i min. 8 timer. Indeholder normalt 8-12% sukker. Billigste variant og yderst udmærket fodermiddel.
Generelt indeholder roeprodukterne en høj andel letfordøjelige fibre. Roefibre er lige så gode som fibre fra grovfoder. Roeprodukter ligger lige på grænsen mellem at være et kraftfoder og et grovfoder til udfodring i krybben.
Energimæssigt er der næsten samme mængde FE/energi i 1 kg. roepiller og 1 kg. havre, men energien fra roepiller er i form af fibre, fra havre primært i form af stivelse (hurtigere energi), så det er forskellige typer energi.