Hej hej
Det var jo meningen at jeg skulle ride Luna i vinter, så hun fik dækken på for 14 dage siden, da det begyndte at blive koldt. Hun går nu med et bucas regndækken med tyndt fleecefoer i.
Nu kan jeg så se hun er røget i en vækstperiode og vil give hende fri indtil foråret. Derfor kommer hun op til min veninde at gå, så hun ikke optager plads på rideskolen.
Hun vil enten komme i boks eller løsdrift... det er ik helt bestemt endnu. Men det er selvfølgelig ærgeligt jeg er begyndt med dækkenet når nu hun ikke skal gå med dækken til vinter. På den anden side har hun haft alvorlig influenza 2 gange på det år jeg har haft hende med høj feber, slim i lungerne og hoste... så er også lidt pylret hvis hun skal i løsdrift uden dækken...
Men hvis hun ryger i boks skulle der ikke være noget problem i at hun gik uden dækken. Mit spørgsmål er så bare hvor risikabelt det er at hive det af hende nu, hvor hun har vænnet sig til at være beskyttet mod vind og regn? Hun har stadig helt kort pels...
Håber på nogle svar...