Håber der sidder nogle kloge hoveder derude...
Mit føl på 4 mdr. fik lungebetændelse for ca. 3 uger siden. Hun tabte sig voldsomt og fik pencillin samt en ormekur. Ugen efter tilkaldte jeg dyrlægen igen for jeg syntes ikke hun havde taget på, tværtimod. Dyrlægen sagde at det tog lang tid at komme over en sådan lungebetændelse når hun ikke er ældre og jeg ventede så en uges tid.
I går da hestene skulle ind fra folden stod der bare snot ud af næsen og hun havde fået øjenbetændelse. Så dyrlæge igen her til formiddag og nu er det så blevet alvorlig.
Hun har fået en virus. Øjenbetændelse, forkølet (snot, hoster), og alvorlig diarre (det løber bare ud af hende). Dyrlægen tog nogle blodprøver som skal analyseres for at se om hun mangler noget og så fik hun en sprøjte i halsen (noget pencillin der er hårdere end det første vil jeg tro. Dyrlægen kommer så hver dag de næste 5 dage for at give hende den her sprøjte da jeg absolut ikke kan sådan noget (sprøjte min lille pus, puha nej tak).
Hun har tabt sig helt enormt og er faktisk bare skin dog ben og hun vil intet spise, kun lidt hø og græs, samt patte ved moderen (der absolut ikke mangler noget, hun er nok nærmere kraftig overvægtig;-). Dyrlægen sagde så jeg skulle købe noget mash, hel havre og så skal jeg op på klinikken senere for at hente noget til hendes mave.
Jeg har været nede og købe mash fra Havens, samt følfoder fra Havens.
Så er problemet så bare, det lille pus vil under ingen omstændigheder spise! Jeg har stået og håndfodret hende i en times tid og der kommer da lidt indenbords så det er super, men ikke optimalt.
Er der nogen kloge hoveder derude der har nogle råd? Evt. til en super måde at "tvangsfodre" hende lidt, eller noget andet? Så ville jeg bare være lykkelig, er ved at gå helt i brædderne over mit lille pus.