de lange hår ved koden? Hovskæg?

Ja, det lyder meget rigtigt hovskæg.

Ja, altså jeg har jo det der problem med hovskægget som jeg ikke må klippe hvad kan jeg gøre ?

Håber der er nogen der kan hjælpe

Jeg ville bare tage den ene hånd og løfte hoven og så klippe når den var løftet.

Du kan evt stå og skærme for med din ryg og bagdel,så hesten ikke kan se hvad du laver.

indtil at hun forstår at der ikke sker hende noget ved at saksen kommer frem. Og så skal du huske at rose hende, give en godbid hver gang hun står stille samtidigt med at du har saksen nede ved hendes hov.

Er det en gammel saks du har klippet med??

Hvis den ikke er så skarp mere (altså saksen), så kan den nive lidt. Det hiver mere i hårene.

Det kan jo være at hun ikke syntes det er så sjovt.

Så prøv at købe en ny saks og klip stille og roligt Ikke for store totter ad gangen

Held og lykke med "genoptræningen"

Med venlig hilsen

Katrine

en grund til at du vil klippe det af?

Det er der jo, fra naturens hånd, for bla. at lede vand væk fra koden - jeg klipper aldrig hovskægget af mine, heller ikke welsh mountain ponyen, som ellers har rigeligt af det.

Men det er selvfølgelig en smagssag

GRINER; pas på med bare at vende røven til, det gjorde jeg med min og så bed han mig sq... Der må være andre metoder.. *GGG*

få en til og snakke med den, imens du prøver..

Ja køb fjordheste, de skal ikke ha klippet hovskæg(smil)

Det lyder frygteligt meget som min gamle hoppe.

Hun var fuldstændig ligeglad med stort set alt, jeg kunne finde på at udsætte hende for (og det var meget, for jeg fik hende, da jeg var 13 ) Men hovskægget - det kunne jeg altså ikke komme til - i hvert fald ikke, hvis jeg havde en saks i hånden.

Hun sprang og hoppede rundt, også hvis jeg løftede et ben på hende, eller fik nogen til det - og så er det altså ikke lige det mest sikre instrument at stå med, sådan en saks!

Jeg kunne rede det med en mankam, men ikke få en saks i nærheden, og vi prøvede endda at give hende bind for øjnene og en spand foder under næsen - hun kunne simpelthen bare fornemme den saks langt væk - også selvom det var folk, der ikke anede at hun havde problemet

Men så fandt jeg ud af, at når hun var hestegal - og det var hun ikke de første tre-fire år jeg havde hende, og ikke særligt regelmæssigt derefter, så var hun ligeglad, så stod hun bare og "kiggede ud i det fjerne" og så faktisk lidt ud som om hun grinede lidt af os

Så hun var bare Ophelia med hovskægget - og den eneste hest i stalden, der aldrig fik mug!

mvh maria