Hej, jeg håber I kan hjælpe med i et dilemma ang. valg af smed.
Min nye, og rigtig gode smed, Per fra Bredal kan ikke holde til at køre sin egen forretning længere, så han er blevet ansat hos Bergers, og derfor må jeg finde en ny smed.
Jeg har tidligere brugt Stribs og udspringeren derfra Bruno med Kurstrup smedie. Jeg gik fra Bruno, fordi han ikke ville sko min pony, han er bange for smede (mænd i det hele taget) og kan skabe sig en del til tider. Jeg har også brugt Bergers gennem mere end et år, - før jeg gik over til Per, - men jeg synes de er rigtig dyre 1050 kr. for fire sko, og det er faktisk steget med 25 kr. hver eneste gang jeg skal have smed, og i længden bliver det mange penge. Mest afgørende for mit fravalg af Bergers er dog, at der er så lang ventetid, - det tager nogle gange mere end fjorten dage, før de kommer til mig, - og jeg kan ikke aftale en tid, men skal bare vente på at de ringer dagen i forvejen eller samme morgen, og melder deres ankomst. På samme måde kan de heller ikke give et nogenlunde tidspunkt, altså skal jeg faktisk stille hele dagen til rådighed, og det kan nogle gange være svært. Når jeg ikke har hele dagen, betyder det at min pony må stå inde, og det er også lidt synd.
Horsens har jeg haft en rigtig dårlig oplevelse med for år tilbage, - min pony stak sig på et søm, mens han var i smedens hænder, og selvom dyrlæge Højholt var i stalden og kunne have klaret det med et skud antibiotika reagerede smeden ikke, og meddelte heller ikke nogen andre noget før jeg siden henvendte mig til ham, - (da havde min pony et meget hævet inficeret ben, som han ikke kunne gå på!!!) Det endte med en dyrlægeregning på 5000 og horsens forsikringsselskab dækkede det ikke, men mere generende var det, at der gik flere måneder og utallige henvendelser før de sørgede for at kontakte og indberette skaden til deres forsikringsselskab, - altså, har jeg det svært med valget af smed, det ligger mig meget på sinde at ¨få en både dygtig og moralsk smed, men en smed som også er til at få fat
Bergers service f.eks. er jo faldet, netop fordi de er så populære og travlt beskæftigede, - de vil slet ikke tage nye kunder ind. Er der nogle, der kan hjælpe eller selv har stået i samme dilemma?