hvis du får den tjekket igen efter 18 måneders alderen kan du være heldig at der ikke er noget som hest at se på røntgen, for der er alle vækst sener lukket.

Hvis du ikke skal bruge den til avl, ville jeg ikke være bekymret. Og som Helle skriver, kan det være for tidligt at bedømme det når plagen er et år. Min dyrlæge anbefalede mig også sidste år at vente med røntgen til min var 18 måneder, da han havde oplevet, at det kunne ændre sig i den periode. Nu ved jeg ikke, om du bare får skrevet det lidt forkert/uklart, eller du har misforstået det, men OCD kommer jo altid inden de bliver 1-1½ år, så alle der har OCD, har haft det i den alder ("så tidlig en alder").

Jeg ville personligt ikke købe noget med skyggen af OCD! Man ved jo aldrig om den kan rides som 3 års.. Eller om den kan holde i mange år overhovedet..

Så nej.. Jeg turde ikke gøre det.. Man bliver jo så glad for de kære heste..

Plagen er traver- den skal med på årets derby auktion. Det er selve afstamningen som interessere mig.

Jeg har også altid sagt at jeg ikke ville have, noget som har fejl i så tidelig en alder. Så jeg er virkelig usikker.

Hvilken er det du er intresseret i. Jeg ture godt købe en med ocd. Har læst et sted at vi er for sarte når vi høre ordret ocd, i så tidlig en alder.

Jamen det giver jo ingen mening at snakke om "så tidlig en alder", når vi snakker OCD. Det får de jo altid i en tidlig alder. Det kan IKKE komme senere... Og nej du kan da ikke være 100% sikker på, at det ikke får betydning, men dyrlægen har jo da noget bedre mulighed for at bedømme det via billederne og mange års erfaring, end vi har her bag skærmene. Og nu er det jo ikke en kæmpe mus, den har men vel en lille ujævnhed el. lign?

Jeg er ikke nødvendigvis bange for OCD...MEN inden jeg ville købe en sådan plag, ville jeg få røntgenfotograferet begge haser, begge bagknæ og begge forkoder. For der kan sidde flere.

Desværre skriver du ikke noget om, om den har symptomer.

Jeg havde engang en plag, som vi opdagede fik OCD i en has som 1-årig da hasen hævede op.

Jeg valgte at få den fjernet da den var 1 1/2, og på Nørlund opdagede de så at der var mus i begge bagknæ. De gav den ikke store chancer for at blive dressurhest.

Den blev opereret.

Blev nr 4 ved egnethedstest ud af 79 og nr. 2 i dressuren. Den blev B-hest som 6 årig (dengang skulle de ikke gå middelsvær for at blive B-heste) og lærte alle øvelser, og havde faktisk en ret flot piaff og havde let ved. Desværre kunne vi ikke lære den at chancere rent, så den var ligesom udelukket for stævner over LA´erne.

Den fik så konstateret spat som 14 årig, men lever endnu og er 19.

Jeg tror da plagen allerede har været gennem en handelsrøntgen? At det er der den lille fejl er blevet opdaget uden at have givet symptomer?

Det er et krav, at plagene på derby auktionen skal røngten fotograferes inden de bliver tilmeldt auktionen. Og det er kun den aller bedste afstamning, som kommer med på den auktion.

Jeg ved godt, at det er i den tidelige alder, at de udvikler OCD osv. men jeg synes bare det er ærgeligt!

Den er gennem røngten fotograferet, så der burde ikke være noget skjult.

Jeg har bare dårlig erfaring med mus. Købte en som blev opereret i begge baghaser for mus og den kom aldrig til at fungere. Den døjede altid med mug på operations sårene osv.

men som sagt det er afstamningen som interessere mig. Havde i gamle dage en hest ud af den stamme og den var fantastisk!

Jeg ville absolut ikke være bange for at købe, hvis musen som du også skriver sidder uden for et led-område. I disse tilfælde er musen 100% betydningsløs.

Mht. at det er tidligt at der er konstanteret OCD, kan jeg fortælle dig, at det er det IKKE, når en hest er et år er "musene" der eller også er de ikke. Så tidligt er det ikke, det er i denne alder man kan fastslå OCD, et føl kan også have OCD, dette kan dog være forsvundet ved 1-års alderen omvendt kan et OCD frit føl også danne mus inden 1-års alderen.

De heste der får konstanteret OCD der er kommet til efter 1-års alderen skyldes i 99% af tilfældende et slag fra spark el. lign.

Jeg har købt en hoppe, der som 2 års blev opereret for OCD. Mange avlere får deres plage røngtenfotograferet, når de bliver to, fordi de så har et efterfølgende år til at komme sig, inden de skal tilrides.

Hoppen købte jeg, da hun var 4, og hun gik rent igennem røngten.

Da jeg kiggede efter hest, kiggede jeg bl.a. på flere hannoveranere, og avleren fortalte mig, at heste sælges uden problemer med OCD i Tyskland.

Mht. avl: OCD behøver ikke være arveligt betinget, det kan også være betinget af det foder, hesten har fået i sin opvækst.

Man kan læse mere om OCD her

For det første så er OCD en tilstand, der opstår under opvæksten, normalt har man sagt op til et år, men det kan da godt være, at det er ændret til 1,5 år - men ikke iflg. netdyredoktor.

Tilstanden er multifaktoriel, men arvelighed er involveret, så det er en rigtig god idé ikke at avle på heste, der har OCD.

Heste har IKKE OCD udenfor led, da tilstanden opstår indenunder ledbrusken, og symptomerne netop opstår pga. misdannet eller løsrevet ledbrusk. Tilstanden er dog mere alvorlig i nogen led end i andre. Ledmus, altså løse stykker af brusk i leddet, der skyldes fx. skader er ikke OCD - men kan gøre samme skade.

Jeg har også hørt, at OCD i hasen ikke er et problem, men et problem er det, at hvis hesten har OCD et sted, så har den også i mange tilfælde andre steder, for det er jo en tilstand, der ikke bare vedrører et enkelt led, men er en forstyrrelse i skelettets udvikling. Derfor ville jeg være mere end bange for, at der var OCD flere steder end det fundne sted - og man kan nu engang ikke tage røntgen af hele hesten. Derfor ville jeg tænke mig ualmindeligt godt om, inden jeg købte en hest med OCD. Jeg har selv haft en af slagsen, den blev aflivet som 6-årig pga. OCD i det ene (bag)knæ. Den var ret halt, falmet og ked af det, og havde udover OCD'en slidgigt i tåen på samme bagben og modsatte forben.

I det hele taget så synes jeg, at de, der udtaler sig om, at hestekøbere er for sarte, når de ikke vil købe heste med fejl, skulle svare ærligt på, om de selv ville købe sådan en hest, eller om de siger sådan fordi de tilfældigvis er sælgere af hesten...

Jeg synes slet ikke, at man tager varmblodshestes dårlige holdbarhed alvorligt - og med 3. varmblod i træk, der er uanvendelig til ridebrug (den ene den nævnte med OCD, den anden er endnu ikke redet, den 3. dog redet i nogle år, men meget vanskelig at ride - sikkert pga. smerter) så er jeg TRÆT af heste, jeg ikke kan bruge. Hvorfor købe en hest med fejl når der er så mange at vælge imellem?

Nu er det jo ikke nødvendigt at diskutere dette videre, men jeg gør det nu alligevel. Det er drøn ærgerligt at have en hest, der har en fejl, og er hesten født, så skal man også prøve at få den til at fungere - MEN jeg synes, at det er uetisk, at man ikke i det praktiske avlsarbejde tænker mere over holdbarhed, for det betyder lidelse for en masse heste, og sorg og store økonomiske tab for både hesteejere og forsikringsselskaber - men avlere (som kan afsætte nyt afkom når det gamle bliver aflivet), dyrlæger og avlsorganisationer de tjener fedt på den lave levealder, og de mange behandlinger, som disse heste skal have.

Nu siger jeg ikke, at kun varmblod har problemer, for islændere har en høj forekomst af spat, og koldblodsracer har forbenet dragtbrusk, men det er stadig os mennesker, der avler disse dyr med alt for ringe holdbarhed - og samme tendenser ser man i hundeverdenen - især relateret til størrelse. De store hunde (og de store heste) fejler mest.

Jeg tænker faktisk lige som dig. Hvorfor avler avlerne ikke mere efter holdbarhed??? Istedet for højde, udseende, fart eller præstation.

Jeg har altid fået afvide, at man ikke skal avle på hopper, som har OCD mm. Da det er arveligt. Og at vi skal stoppe udviklingen og begræse antallene.

Der er flere hingste inden for fx. travsporten, som tydeligt giver fejl videre til sine afkom. Flere er allerede opereret for fejlene når de kommer på landets auktioner. Men folk er ligeglade, for afkommende løber og vinder penge. Og hvis det er en god hoppe, så avler de vidre på hende- uden at se på at hun har OCD eller er blevet opereret for det.

Jeg mener at der er 24 heste ud af 60 tilmeldte i år, som har fejl- og det skuffer mig lidt! Det tager toppen af spændingen.

Jeg tror desværre at udviklingen inden for hestesporten har taget så stor en drejning, at vi med tiden vil se meget få ungheste uden fejl.

Jeg tror den eneste løsning på problemet, ville være at forbyde at bruge heste- hopper som hingste- hvis de har arveligt betinget skavanker.

Denne tråd handler i udgangspunktet om en væddeløbshest. Hvor idealistisk man end ser på hestehold, så har væddeløbsheste generelt en kort karriere, hvor de løber og tjener penge. Evt. kan hesten senere bruges til avl.

Men alt i alt - man satser ikke på en lang karriere. Så er det lettere at forstå, at man vælger på resultater frem for holdbarhed, for holdbarhed er underordnet hvis hesten kan vinde penge i den korte tid, dens aktive karriere varer.

MEN når vi taler rideheste så forstår jeg SLET ikke denne tankegang. Det tager mange år (desværre færre og færre år) at uddanne en ridehest, og en holdbar hest kan fungere som konkurrencehest år efter år. Derfor er holdbarhed for den ambitiøse rytter, der vil langt på konkurrencebanerne alfa og omega.

Desværre ønsker avlsforbundene, anført af DV en tidlig afprøvning og at de unge heste skal deltage i championater og unghesteklasser. Dette er måske meget forståeligt fordi en avlsorganisation ønsker at afsætte heste - og det er godt at afsætte heste på stævnepladserne... Omvendt så fører denne praksis til samme mekanisme som på væddeløbsbanerne, hestene får en kort karriere og bryder så ned. Forsikringen betaler en ny hest, og den håbefuld rytter køber sig endnu en 2-års og tilrider den som 2,5 års for at den kan sadelkåres som 3-årig...

Toprytterne (altså dem, der konkurrerer internationalt i høje klasser, ikke dem, der vinder unghestekonkurrencerne) har mange gange sagt, at de ungheste, der kommer til tops i unghestekonkurrencer, de kommer ikke til de høje klasser... Hvis avlsforbundene ønsker danske heste markedsført som topheste, så skulle de fokusere på top og ikke på ung. Men den ensidige fokus på fri trav og tidlig tilridning giver lav levealder - og stor omsætningshastighed for avlerne. Og da et avlsforbund nu engang består af avlere, der vil afsætte deres afkom, så fortsætter unghestekonkurrencerne i medlemmernes interesse.

Avlsforbund som DV burde også tænke lidt mere over, at langt de fleste heste bliver solgt til mere eller mindre talentfulde fritidsryttere, som mest af alt har glæde af en holdbar, omgængelig hest med en rimelig kapacitet. Det er bare ikke med dette formål, man avler hestene. Jeg kan godt sætte mig ind i, at en avler ønsker at avle en tophest, men nogle avlere kunne måske tænke over, at der også kunne være god forretning i at avle sunde, omgængelige heste til almindelige ryttere. Pæne, talentfulde heste, men måske ikke med GP-potentiale, for det er jo alligevel ikke ret mange af os, der når dertil.

Med mine egne erfaringer og med det, jeg ser og hører rundt omkring, så afliver jeg selv og andre hest efter hest efter hest efter hest efter hest. Det skyldes i nogle tilfælde dårlig ridning og træning, men oftere er det medfødte eller tidligt udviklede defekter der på ingen måde relaterer sig til træning. Som adfærdsrådgiver synes jeg også, at jeg oftere oplever adfærdsproblemer pga. smerter fra medfødte/tidligt udviklede defekter end fra ridebetingede smerter, omend dette fænomen selvfølgelig også forekommer. Men for 2 af mine egne 3 varmblodsheste, har de vist symptomer allerede inden tilridning og jeg kender til masser af heste, der er aflivet længe inden tilridningstidspunktet pga. ben- og ryglidelser.

Jeg tror ikke på, at avlsforbundene strammer særligt op på deres regler, for det vil koste alt for mange medlemmer, og så skal man jo stadig ikke glemme, at hvis alle rideheste blev 20 år, så ville det være ret svært at sælge næste årgang. Den eneste mulige vej er, at køberne ser sig ordentligt for og måske køber andre typer af heste - fx. de lidt mindre racer som PRE, lippizanere, arabere o.lign. Jeg siger ikke, at de aldrig har holdbarhedsproblemer, men så vidt jeg ved (men det er svært at finde dokumentation) færre holdbarhedsproblemer. Samtidig bør vi sikre os, at de heste vi køber er i orden - fx. ved at få dem røntgenfotograferet ved køb. Hvis det blev praksis, ville det være svært at afsætte de syge heste. Ligeledes hvis det blev obligatorisk også at undersøge hopperne for defekter og hvis oplysningerne blev tilgængelige for køberne - MEN det kan jo være svært for en køber at stå overfor en stor og kendt avler og modsige ham i, at arvelige defekter er betydningsløse og desuden kun forekommer hos hobbyavlere - for det er så let for avleren at henvise til toprytterne, og så holder mange købere hurtigt mund, skriver under, tegner en forsikring og håber det bedste.

Så kan man argumentere med, at man på konkurrencebanerne bliver dømt ned på de mindre heste. Det er måske og måske ikke rigtigt, men hvis flere kom på mindre heste, ville udviklingen vende, så godt redne heste vandt præmierne, og ikke de heste med den bedste frie trav og formentlig den laveste holdbarhed. Der er også gået mode i kæmpestore heste. Før i tiden var en varmblod 165 cm., i dag er der MASSER af dem på over 175 cm. - men hvem af os passer til sådan en kæmpe? Hvor mange kvinder på 165 cm. synes egentlig det er rigtig fedt at sidde på en hest på 175 cm? Ikke jeg i hvert fald.

Men hvis nogen er vidende om valide data om holdbarhed, så er jeg interesseret læser.

Jeg har selv stået og ville købe en 4 mdr føl, som var blevet røgentfotograferet. Det var en frieser i 40.000 kr klassen, med to ster forældre. Jeg havde fået et godt tilbud da tidligere køber var sprunget fra pga de dårlige ben. Så ud til at den havde anlæg for OCD i tre ben. Men når den blev et år kunne der siges nærmere om det var noget eller ej. Dyrlægen frarådede mig købet. Den dag i dag fejler hesten intet, har snakket med sælger bare for at se hvad jeg er gået glip af... Og det er en hel masse SURT!!!

.

Det var på ansager der var lavet røgent. Tre forskellige dyrlæger kiggede på hesten. Hver dyrlæge havde sin forklaring på hvor hesten havde anlæg for OCD. Det var alt fra et til tre ben. Nogen gange sad det lavt plaseret andre gange højt, eller til venstre frem for til højre som en anden havde sagt. Fælles for dem alle var at de mente man ikke kunne sige noget før end hesten var 1 år gammel.

.

Så hvis din hest er 1 år gammel, og benene har sat sig, så ville jeg nok stole på dyrlægens vurdering. Ellers ville jeg tage chancen.