... kunne være knæskalsfasthæftning, også kendt som knælåsning - og hvis det er, kan det være noget værre @!#$, men det kan også være forbigående hos ungheste (hvad jeg går ud fra, der er tale om).

Hvis det er, er det opvarming i skridt i mindst 15 minutter (som vi alle burde gøre) og bakketræning - op og ned og om igen, mest skridt og galop.

Glucosamin har hjulpet min knælåser meget ligesom Spascupreel (muskelafslappende) har sørget for, at muskulaturen ikke også spændes, hvilket gør det værre.

Men alfa og omega, hvis det er en knælåser, der er tale om, er at sørge for, at den er i bevægelse hele tiden. Altså ikke noget med lange ophold i boks, og ud på døgnfold med kræet.

Min knælåser går rundt på staldgange, når de andre er buret inde i deres bokse. Det gør hele forskellen.

Der findes operationer, hvor man overskærer senen, men det vil en dyrlæge aldrig anbefale til en unghest, hvor det som regel går over. Nyere operationer prikker senen lidt ud, så den giver sig lidt, det er hørt anbefalet, men man har endnu ingen særlig erfaring på området.

Ledindsprøjtninger er også en del af dyrlægens regimen på området (hjælper ifølge mine erfaringer ej), og det kan også hjæpe at lægge kilesko på bagbenene, så den løftes og dermed afspænder senen.
Bevægelse, bevægelse, bevægelse - og bakketræning.

Mvh Rebekka

PS: Vær opmærksom på, at det ikke kun lyder smertefuldt, når (hvis) den knækker, det er det også - og de kan være meget ømme. Rid på så hård en bund som muligt og undgå for enhver pris tunge baner. Ikke kun er de ubehagelige for knælåseren, men forbenene, som jo må kompensere meget for bagbenene, er meget mere udsatte for seneskader end hos normale heste.