Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Etisk dillemma - hjælp...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2007 19:55

Inden jeg starter vil jeg lige starte med at sige, at hesten jeg skriver om ikke er min egen, men blot en jeg passer og derfor holder rigtig meget af. Det er altså ikke mig der tager nogen beslutninger mht. dens videre skæbne, men det forhindrer mig jo ikke i at komme med gode råd og hjælpe hvor jeg kan.


Nå, men historien er som følger:

Sidst i december blev hesten stokhalt, og fik konstateret akut kodesenebensbetændelse i venstre forben. Den fik boksro, og har herefter gået alene på fold, og blev efterfølgende haltfri. Vi var nede og få taget nye røngenbilleder for ca. 4 uger siden, og disse viste, at betændelsen var gået i sig selv, men at der var kommet nogle knoglenydannelser. Dyrlægen sagde hertil, at når de endelig skulle være der, så sad de det rigtige sted, og vi skulle bare gå igang med genoptræningen - han skulle dog stadig gå alene på fold. For knap 14 dage siden skete der dog nogle uheldige ting, og hesten blev let halt igen (ca.0,5-1 grad. Jeg havde faktisk givet op, men nu er han haltfri og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal foreslå dem at næste skridt er.


Jeg føler ikke helt vi har prøvet alt, og som jeg ser det er der tre muligheder - og det er her I kommer ind i billedet. Hvilken ville I vælge:


1: Opgiv og afliv hesten.


2: Start genoptræningen langsomt op igen, men fortsæt med at lade ham gå alene, så han ikke overbelaster benet for meget når han leger med de andre.


3: Luk ham på fold med 1-2 andre rolige heste, som han kender godt. Dette vil dog næsten med garanti gøre ham halt igen. Ignorer haltheden, sålænge den ikke overstiger 0,5-1 grad og vent 7-14 dage. Er han ikke længere halt, så start genoptræningen stille og roligt op og lad ham gå med de 2 andre heste resten af sommeren. Er han stadig halt efter 7-14 dage eller bliver stokhalt så afliv ham.


Hvilken mulighed ville I vælge?

Selv har jeg sværest ved at acceptere mulighed nr. 2. Det ville simpelthen være alt for synd, hvis han skulle gå alene mere end højst nødvendigt. Nu har han været væk fra flokken i så lang tid og det er simpelthen ikke et værdigt hesteliv.

Mht. mulighed nr.3: Selvfølgelig vil de løbe rundt i starten, men når de falder til ro, vil benet jo få fred og han vil måske kunne komme sig over en evt. overbelastning uden at skulle gå alene. Det er simpelthen ved at være synd for ham at han går alene, og jeg tror godt at jeg ville kunne acceptere en let halthed i et stykke tid, så længe han ikke viser tegn på smerter.


Som sagt er beslutningen ikke min, men jeg vil gerne høre hvad I ville vælge hvis det var jeres hest og evt. komme med argumenter for og imod de 3 muligheder.


Knus Anne-Marie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis det er så slemt...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2007 21:48

... at den bliver halt af at gå på fold med en eller to andre rolige heste - så ville jeg alvorligt overveje aflivning.


Jeg bryder mig ikke om at give op før alle muligheder er udtømt og hesten har fået de chancer den skal have - men det må ikke blive på bekostning af dens livskvalitet på længere sigt.


Da min gamle hest blev halt første gang blev der også dømt boksro - hvilket gjorde ham ret bims i hovedet. Den slags har han jo aldrig været udsat for før, og de 2 timer dyrlægen sagde at han måtte komme på fold blev brugt på at løbe og bukke i de første 30 minutter. IKKE godt for stakkels ben! Efter 2 dage med det, valgte dyrlægen og jeg i stedet at der skulle laves en lille sygefold ude på den store sommerfold. Så kunne Monty være ude 24/7 "sammen med" de andre heste, men ikke løbe omkring og fjolle.

Det var enormt besværligt, og jeg var meget afhængig af velviljen hos staldejeren, for han skulle jo rende ud med morgenfoder, hø og halm - og tage Monty ind midt på dagen hvis der var for hård sol eller regn - der var nemlig ikke læ på mine 20X20 meter fold (men han var bare SÅ sød og hjælpsom, så intet problem der).

Derudover kom sommerfolden jo til at ligne et skakbrædt, for alle de steder der var jævnt og kunne trækkes en tråd hen til, brugte jeg på at flytte mikrofold rundt på, så Monty også havde græs. (og det var heller ikke sjovt for mig at skulle slæbe vand i spande op i den modsatte ende af folden dagligt - det blev jo til mange spande, der måtte ikke løbe tør!


Men det gik - og Monty blev faktisk erklæret haltfri efter 10 uger på 20x20 meter - og han var tilsyneladende veltilpas!


At historien så endte med 2 års kamp med gentagende halthed, gigt, ringfod og hovsenebensbetændelse - og til sidst en aflivning - det er en anden sag. men det viser dog at det somemtider KAN virke at tænke alternativt - og gøre en ekstra arbejdsindsats.


Og jeg ville gøre det igen - trods alt!




Er der kun de 3 nævnte muligheder ville jeg nok vælge mulighed 3 - så længe den halthed jeg skulle ignorere kun var i meget let grad og der var bedring inden for max en uge!


£isbeth & Baloo
Experience is not what happens to you;
it's what you do with what happens to you.
Aldous Huxley
Opstaldning tilbydes - mellem Næstved og Rønnede
0
0
Svar på denne tråd
 
 Alternativt
Forfatter: 
Dato:  08-05-2007 21:58

Tak for svaret og historien..

Lige nu går han på fold ved siden af de andre, så de kan snakke med hinanden hen over hegnstråden. Men jeg syntes bare ikke det er en holdbar løsning i længden.

Men nu får vi se, hvad ejeren siger - jeg må lige tage en snak med ham imorgen, så vi kan finde ud af hvad der skal ske.


Knus

Anne-Marie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis han...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2007 22:09

.. er rolig ved at gå på en fold ved siden af de andre for en periode, er det da en oplagt mulighed. Han kan se dem og nusse med dem men kommer ikke til at løbe vildt omkring. Det vigtige er at hesten er tryg ved situationen og at kampen for at få den rentgående igen ikke ender med at skade mere end det gavner.


Så med den mulighed ville jeg nok vælge at give det et forsøg - og efter noget genoptræning BØR benene jo være styrket nok til at hesten kan komme ud sammen med de andre.


Der hvor jeg ville opgive, og vælge aflivning straks, var hvis hesten var dømt til at gå alene for livstid, eller have kroniske smerter. Men hvor der er en rimelig chance for heling - uden at skade hestens psyke - der ville jeg nok give det et forsøg.


Men alt skal jo afprøves i samarbejde med en dygtig hestedyrlæge - så det ville være ham jeg støttede mig til, ikke de råd der kunne fås fra mennesker der ikke kender hesten eller hele situationen. Det er jo SÅ svært for os at se helheden - selv om du beskriver den så omhyggeligt du kan.


Held og lykke med den - jeg håber at det går godt!


£isbeth & Baloo
Experience is not what happens to you;
it's what you do with what happens to you.
Aldous Huxley
Opstaldning tilbydes - mellem Næstved og Rønnede
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg var så rå
Forfatter: 
Dato:  09-05-2007 11:01
at min gamle hoppe stod i boksro i FEM lange måneder, til hun var fuldt og helt genoptrænet med succes.Hun var boksvandrer og fik for 1000 kr tryptofan om måneden for at det lykkedes - men jeg havde jo planlagt at det skulle lykkes - så vi gjorde ALT, inkl. at hun havde selskab i boksen ved siden af (de andre skiftedes), fik serveret frisk græs i afmålte mængder, altid havde hø osv.

Hun KAN IKKE holde sig i ro på fold, hverken alene på 6 x 6 meter, sammen med en rolig pony på 10x20 meter og slet ikke med de andre.

Vi skridtede i MÅNEDSVIS og to timer dagligt, men hun blev OK og på M niveau i dressur efter en dobbelt dødsdom...
Jeg ved ikke om jeg ville gøre det med hende igen (det er så heller ikke aktuelt, hun er pensioneret og går som selskabs hest i en løsdrift og er 21 år nu) - men jeg ville gøre det med en af de andre, ja - hvis der var udsigt til at den blev OK igen. Men næppe med et føl eller en plag - de tåler det ikke psykisk.
Det er ikke min mangel på indsats der i givet fald skal dødsdømme hesten, aldrig.

Hesten er IKKE ret stærk efter boksro, alle led, sener, ligamenter og muskler er seriøst svækket - så jeg vil til hver en tid prioritere at genoptræningen gennemføres korrekt og gerne det dobbelte af hvad dyrlægen siger.

Jeg HAR set heste blive ødelagt, af bare at blive lukket på fold efter lang boksro, fordi ejer ikke kunne gå tur med dem og ikke genoptrænede dem. De kan godt gå og lave en slidgigt på folden.

Så den skal være der hvor den er roligst og det som er bedst for genoptræningsforløbet.
Eller afliv med det samme.

Eva

Sorø:Opstaldning tilbydes. Ridehus, bane, mange og gode folde, tæt ved skov og sø. Vi har bygget flere bokse og der er nu 3-4 pladser ledige.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider