Her er et par godt link om indgræsning af heste.
Så man undgår både forfangenhed og kolik og diarre
Se evt link herom:
www.lr.dk/heste/diverse/ foraarsgraesset04.htm
www.netdyredoktor.dk/sw14895.asp
Her er et lille uddrag fra det sidste link:
"...Hesten vænnes gradvist til det nye forårsgræs
De første dage lukkes hesten kun ud på det nye græs ½-1 time dagligt. Efterhånden øges tiden på marken, således at hesten først efter tre uger er på græs hele døgnet.
Tre uger er den tid, det tager hestens tarmbakterier at omstille sig til en ny fodringsform.
Hesten fodres på stald, inden den kommer på græs
Hver dag, inden hesten lukkes på græs, fodres den med fuld ration grovfoder og en mindre mængde af vinterens korn eller kraftfoder. Når så hesten lukkes på græs, vil den dels ikke være sulten, og dels vil tarmbakterierne være "i fuldt arbejde". Hesten vil derfor ikke foræde sig, og samtidig vil tarmbakterierne bedre være i stand til at nedbryde græsset, uden at uheldige fordøjelsesforstyrrelser opstår.
Hesten tilbydes hø, når den kommer ind fra græsmarken
Husk, at hestens fordøjelse kun fungerer optimalt, når hesten tilbydes foder hele døgnet.
Tilbyd hestene hø på marken
Det tidlige forårsgræs har et lavt indhold af træstof (plantefibre) og et højt vandindhold. Dette giver en meget hurtig mikrobiel nedbrydning og henfald af tarmbakterier med diarré eller kokasseagtig gødning til følge. I sjældne tilfælde ses kraftig gæringskolik. For at modvirke den hurtige omsætning, kan hestene tilbydes hø, eventuelt halm, på marken. Hestene vil mangle fylde/mæthedsfornemmelse i tarmen ved den rene fodring med græs med et lavt indhold af plantefibre. Tilbydes hestene hø på marken, vil de faktisk æde relativt store mængder af dette. Efter en tid stiger græssets indhold af plantefibre, og hestene vil da have tilstrækkeligt i græsset og ikke længere æde det tilbudte hø..."