Jeg søger et godt råd til at få fedet min hest lidt op.
Efter hun har været væk en måned i tilridning (februar måned), kom hun hjem og var alt for tynd, jeg gætter på at hun ikke har fået nok stråfoder, da hun omsætter ret meget af det... Hun er en hest der er svær at fodre på og får nemt tynd mave, så derfor vil jeg helst ikke lave for meget om i hendes foder, da jeg ikke vil risikere at hun slår maven istykker... Hun skal gerne være ved godt huld inden slutningen af maj, da planen var at hun skulle ifoles der.
Det drejer sig om en pintohoppe på 4 år, ca. 148 cm.
Hendes normale foderplan, som jeg har fået lavet til hende, ser således ud:
1,1 kg roepille
0,1 kg Grøn salvimin
1 dl olie
0,25 kg sojaskrå
10 kg wrap
Efter hun kom hjem har jeg sat hende op til:
1,4 kg roepille
0,1 kg Grøn salvimin
2 dl olie
0,25 kg sojaskrå
10 kg wrap
2 kg hø
Men jeg vil gerne sætte hende yderligere op, da hun kun har taget ganske lidt på den sidste måned.
Kan en evt. opfedningsplan se således ud:
1,5 kg roepille
0,1 kg Grøn Salvimin
3 dl olie
0,5 kg majsflager
0,25 kg sojaskrå
10 kg wrap
2 kg hø
Eller er det helt galt? Andre gode forslag modtages selvfølgelig også meget gerne!