prøv at kigge på www.naturhov.dk (spændende side)

og søge på "barfodsheste".

Vi fik afskoet vores traver i august, ikke uden problemer,

han blev ømtået og fik boots til forbenene. Nu går han fint og er en glad hest. Det jeg er meget spændt på er, om han klarer

grove grusveje, her til foråret, og om hvodan han vil slide sine hove ovenpå denne våde vinter. Jeg er overbevist om at det skal gå helt fint...

Vores smed er meget glad for heste uden sko, så det er godt.

emnet har været heftigt diskuteret herinde mange gange - prøv evt at søge efter kl 23, så tror jeg bestemt du vil finde noget...

der findes flere former for barfodsbeskæring, og så vidt jeg har forstået er barfodstrimmer og lignende ikke en anerkendt uddannelse som fx beslagssmed. du eller jeg kunne i princippet tage et kursus og derefter kalde sig barfodstrimmer. jeg synes det er useriøst og med manglende faglighed, så jeg holder mig altid til faglærte uanset om mine heste skal gå med eller uden sko. en faglært smed kan jo altså også beskærer en hest på en fornuftig måde.

jeg synes personligt, det er klart er at foretrække, at hesten går uden sko - MEN ikke i tilfælde af, at hoven ikke vokser tilstrækkeligt og at hesten derved bliver øm. jeg synes, det er dyrplageri at trække rundt med ømme og forpinte barfodshest, der "bare skal hærdes". det er blot min mening.

min erfaring er, at kun meget få heste kan gå uden sko, hvis de rides seriøst stort set hver dag.

hoven kan ikke nå at vokse tilstrækkeligt i forhold til slidet og bliver derfor mindre og tyndere, og pludselig gør det ondt på hesten, og den kan blive meget forsigtig, stikkende og endda halt.

en lille historie fra det virkelig liv:

en voksen sød dame, der ikke har haft hest før, køber en såkaldt problemhest. hesten er egentlig ikke problemfuld, men trænger blot til at blive taget sig af. damen går meget op i HMS, hvilket jo er rigtig fin. hun er ligeledes inspireret af det naturlige, deriblandt også barfod. hun træner hesten meget langsomt op fra jorden og på ryggen i skridt den første måned. derefter begynder hun at lægge små travintervaller ind. først i starten af tredje måned er hun oppe på 10 minutters trav.

hun afveksler med træk/skridtture i natur og langs vej. hun arbejder med hesten stille og roligt 6 dage om ugen. hesten går på fold ca 5-7 timer dagligt.

damen tager på ferie og vi skal passe hesten så længe. jeg bemærker den første dag, da jeg trækker den ind, at den går langsomt og meget forsigtigt på gruset og astfalten. da jeg renser hovene, ser jeg en meget nedslidt og flad dragt og en meget lille slidt stråle. jeg trykker let med hovrenseren ned mod sålen, og hesten trækker benet til sig. jeg tænker med det samme - av, den har ondt i sin hovene.

jeg har flere gange snakket med damen om, at et par forsko kunne være en god ide. damen har nemlig selv bemærket, at hesten går langsomt, stiv og meget forsigtigt på hårdt og ujænvt underlag. hun har dog alle gange pure afvist muligheden om sko, da det jo var bedst for hesten at gå uden.

damen kommer hjem fra ferie og er overrasket over, at hesten er øm. hun tror det er fordi den har haft fri en uges tid, og sadler den op og vil ride en tur i ridehallen på den. et kvarter senere kommer hun grædende over til stalden og er helt knust over, at hesten er halt. jeg siger til hende, at jeg er overbevist om, at den mangler sko og at jeg synes hun skal ringe til smeden straks. denne gang er damen så til at overtale og hun kontakter smeden. damen er meget ulykkelig og tror at hesten skal slagtes. jeg siger til hende mange gange, at jeg er sikker på det er fordi, den mangler sko. smeden kommer to dage efter og lægger et par forsko på hesten. og to dage efter kommer damen smilende og glad og siger, at nu kan hesten trave igen...den havde endda selv sat frem i trav ude i gruset, hvor den før havde skridtet med meget små stive skridt.

hun undskylder, at hun havde været så påståelig, og hun kunne nu se, at det var bedre for hendes hest med et par sko.

jeg siger ikke, at alle heste skal have sko. men jeg er meget imod at hestens skal pines på hårdt og ujænvt underlag.

har den brug for sko - så skal den have sko.

mange kan ikke sige at barfodssbeskæring er en særlig form for beskæring ligesom man bestemt heller ikke kan sige den er forkert.

jeg tror, der er mange måder at opfatte barfodsbegrebet på. i min verden er barfod barfod - dvs, at alle heste uden sko er barfodsheste.

der er nogle "grene" der dyrker det, at hesten skal gå uden sko. de kalder det også ofte barfod, lige som man kan sige, at en hest beskåret ganske almindelig af en ganske almindelig faglært smed, også er en barfodshest.

barfodsbegrebet er ret bredt - i hvert fald i min verden

Det er et godt indlæg der ikke nedgøre hverken den ene eller den anden måde for at holde hest.

Den nævnte web adr. er på en der bruger det der kaldes Strasser metoden,jeg vil ikke kommentere den,men jeg kan heller ikke forstå den med at hesten skal have en overgangs periode hvor man bare skal acceptere at hesten er halt eller ømmer sig.

En hest skal efter min mening altid være rengående efter smede besøg.

Der er tilfælde hvor omstændighederne ikke tillader dette,men det er ved visse hovsygedomme.

Man beskære ikke en rengående hest så den bliver halt,og det sker i de fleste tilfælde med Strasser metoden.

Så nu fik jeg sgu kommenteret den alligevel.

mvh Den Gamle Smed NSW

Barfodsbeskæring dækker over meget - men i bund og grund er en hest vel barfodet når den går uden sko - lige som os andre...

Og ja ligesom at der kan findes eksempler på at heste har brug for sko har er der også eksempler på det modsatte - at hesten fra at være øm efter hvert smedebesøg, dårlig hornvækst, for lave dragter osv. efter at være blevet "afskoet" stille og roligt har fået hove der får smede til at udbryde: " ja se sådan en hov kan selvfølgelig godt gå uden sko". Det er ikke sort/hvidt.

Jeg er ikke af den overbevisning at man bare kan tage skoene af en hest uden også at have en holdning til dens opstaldingsform - det hænger sammen med en sund og stærk hov.

Vi er i bund og grund enige om at heste ikke må være halte som følge af beskæring. I hvert fald må beskæringen ikke gøre hesten halt.

Men jeg har alligevel tænkt over nogle ting, som jeg faktisk håber du vil svare på, eller har nogle kommentarer til.

Mange heste som afskoes bliver halte - det har vi jo set. Vi siger så, at det er fordi ikke alle heste kan gå uden sko. Så langt så godt.

Men hvis nu en hest har sur stråle, så vil den ofte være haltfri langt hen i forløbet, hvis den har sko på, mens en barfodet hest hurtigere vil ømme sig og tilstanden vil måske derved blive opdaget og behandlet hurtigere. Det samme kan gøre sig gældende med andre tilstande i hoven.

Og hvordan kom jeg så til at tænke på det? Jo for mange år siden havde jeg min hest opstaldet på et ridecenter, hvor udmugning var med i prisen. Hestene stod, som de gør mange steder, på halm, og der blev kun muget i bund hver 14. dag. Nå, men min hest døjede med sure stråler (et problem som vi også har haft siden hen, trods masser af kemikalier og efterfølgende høj bokshygiejne), men han var rengående. En dag jeg skulle hente ham på folden, kom han spurtende og rev en sko af i farten. Da han nåede leddet, kunne han stort set ikke støtte på benet. Dyrlægen blev selvfølgelig tilkaldt og konstaterede at strålen var problemet. Min daværende smed havde ikke anset det som et stort problem, det var noget masser af heste bøvlede med, og han var absolut ikke en af de dårligste i branchen. Så er det jeg tænker om skoene i nogle tilfælde ikke skjuler problemerne. Man gør godt nok hesten haltfri ved at sko den, men man har i virkeligheden ikke løst problemet. Og man lægger ikke længere mærke til det. Forstår du hvor jeg vil hen?

Netop sure stråler er et stort problem i Danmark og jeg tror faktisk at mange af de heste (ikke alle), der bliver afskoet og dernæst bliver halte har problemer med strålerne eller andre tilstande i hoven.

Jeg er enig i at sur stråle skal bekæmpes, sko eller ej, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på om skoene ikke i nogle tilfælde kan være med til at skjule tilstande i hoven, som burde behandles.

Mvh

BeritH

undskyld jeg blander mig - håber også jeg må komme med en kommentar til dit indlæg

du har fat i en meget fin pointe der. jeg synes faktisk du har ret et langt stykke hen af vejen. skoen yder jo en form for beskyttelse og det er muligt, at det kan dække over en dårlig tilstand et sted i hoven. det er jo netop derfor den daglige hovpleje og det daglige grundige eftersyn er ufattelig vigtigt i samarbejde med en dygtig faguddannet smed - uanset sko eller ej.

jeg tvivler så meget på, at din hest blev stok halt i løbet af så kort tid efter en tabt sko pga strålen. jeg har også haft en del problemer med tabte sko, og for nogle år (4 år) tilbage også med sur stråle.

både dengang da han havde sur stråle og også nu, hvor det er 4 år siden han sidst har haft det, er han urent gående, hvis han taber en sko. der er ingen forskel.

Men jo - du har en pointe i at skoen kan dække over dårlige tilstande.

Hvor var det rart at se et indlæg om dette "fænomen", da jeg heller ikke vidste, hvad det betød. Troede "Barfod" var en person eller en bestemt metode til beskæring.

Andersen; godt indlæg med konstruktiv beskrivelse.

Det er jo ofte det der sker. Min, der går uden sko, var lidt anderledes gående i sommers - ikke halt ikke tydeligt småtgående - bare anderledes... Fik en dygtig dyrlæge ud der konstaterede at der var puls i forbenene - hyppen fik mundkurv på de par timer de gik på græs (som netop var stærkt begrænset pga det ekstraordinære høje fluktanindhold) og efter en lille uge gik hun normalt igen - nu uden puls i forbenene. Som dyrlægen sagde at hvis hun havde gået med sko så havde vi ikke set disse første små symptomer på forfangenhed i tidligt stadie - men fordi hun går uden sko kunne hun mærke det og vi kunne afhjælpe det.

Sko kan desværre være en sovepude hvor hesten går med grælle hovproblemer som følge af dårlig/for sjælden beskæring og dårlig "hovmiljø" men ikke mærker til dem før det er meget alvorligt.

Enig en hest der ikke kan gå uden sko skal selvfølgelig have sko på - men det fritager os ikke for at behandle diverse dårligdomme

man desværre ofte ser heste gå med.

Andersen, at din hest bliver urent gående når den taber skoen kan skyldes andre årsager/problemer med hoven,men jeg er ikke fagperson så jeg vil helst ikke gætte.

...MANGE småting.
Sur stråle.
Let forfangenhed.
Småskavanker af anden art.

Og det behøver ikke være et fancy (veludført og korrekt) sygebeslag - en ganske almindelig sko kan skjule fx små tegn på forfangenhed.
I de tilfælde, hvor hesten kun bliver en lille-bitte-bitte-smule forfangen kan det endda "gå over af sig selv" uden man nogensinde opdager noget.

RIGTIG mange heste bliver halte, når man tager skoene af fordi deres elastiske ballepude (det væv, der ligger bag/under strålen) er skadet, fordi de har sur stråle og fordi de har mindre hovvægsseperationer.
En skadet, elastisk ballepude kan ikke nødvendigvis ses "af det utrænede øje" - og hesten kan sagtens have en flot stråle uden "surhed" og samtidig have dybereliggende problemer.

Man kan godt holde en hest med sko UDEN den bliver syg - men det kræver altså at man ikke lader hesten gå 12 uger på de samme sko, stå i en halmboks og på en mudderfold etc etc.

Selvfølgelig må du blande dig Det er kun godt med feedback. Men jeg kan jo også se at vi i bund og grund ikke er så uenige.

Du skriver:

jeg tvivler så meget på, at din hest blev stok halt i løbet af så kort tid efter en tabt sko pga strålen. jeg har også haft en del problemer med tabte sko, og for nogle år (4 år) tilbage også med sur stråle.

¨

Jo det gjorde den faktisk, og havde jeg ikke selv set det, så ville jeg nok heller ikke have troet det. Men jeg havde nær aldrig fået bugseret ham op i stalden, han gik reelt på 3 ben. Dyrlægen blev tilkaldt med det samme og var der inden for en time. Og det var hende, der stillede diagnosen. Jeg var jo bange for at han havde skadet led eller sener.

BeritH

Jeg kender til en del barfodsheste - og har også haft min egen afskoet for dens sags skyld. Jeg kan se mange fordele ved en hest uden sko - hvis ellers det er en hest der har "hov" til det.

Min veninde's bukkehovs hesthavde konstant hovbylder da hun havde sko på den - men nu er der ingenting (med undtagelse selvfølgelig af den weekend hvor hun skulle have været til hubertusjagt i Dyrehaven...) Det lader til at bukkehoven "arbejder" så meget at den har bedst af ikke at være "begrænset" af en sko.

Nu har jeg så ikke styr på hvilken "filosofi" hendes bliver beskåret efter - da jeg også kan forstå at der er flere teorier bag.

Nogle ting fra barfodsverdenen kan jeg kun tale meget positivt for, såsom kortere beskæringsintervaller og meget mere fokus på hvilke underlag hesten går på osv. Jeg synes dette er uhyre vigtigt i forhold til føl og ungheste som jo nærmest altid går uden sko. På vinterfolden ved stalden har jeg lagt en terrasse af SF-sten som hestene får deres hø på. Det meste af resten af folden er noget pladder som hestene blot synker i - og som ikke yder hoven nogen modstand. Min egen (beslag)smed synes også at denne terasse er rigtig god fordi føllenes hove her får modstand og dermed udvides ved hvert skridt. Udviklingen af bukkehove og andet skidt forebygges på denne måde bedst muligt.

Til sidst vil jeg lige anbefale det arrangement Hestens Værn afholder nu her. Jeg var til det på Grindsted Landbrugsskole og her var der en rigtig god diskussion ang. hove også som var meget lærerig.

Det der gjorde, at jeg fik skoene af vores hest, var, at jeg

så den elasticitet, der var i den bare hov, da smeden var der,og hvor begrænsende for bevægeligheden i hoven, skoen er.(har ikke kendt til heste før).hm

Smeden synes det var en ide, at se hvordan det ville være uden sko.

Da vi konstaterede ømhed, ved ridning på grovgrusveje, fik han boots, hvilket gjorde underværker, fra første prøve. Om han fortsætte med boots, vil tiden vise.

Faktisk forstår jeg udenmærket, at han blev øm, da det jo var uvandt for muskulatur, sener, knogler at være bevægelige i den grad. Han går helt fint i ridehus uden boots, men vi må se, for naturligvis, skal han ikke have ondt.

Spændende tråd.

Du tænker nok på hvad forskellen er på beskæring udført af en almindelige beslagssmed og en hovtrimmer?

Nu er jeg af sidstnævnte slags så jeg vil godt komme med et bud Det er hvordan jeg opfatter filosofien og den vil gælde mange andre som udfører det vi kalder barfodstrim.

Selve beskæringen er for de fleste af metoderne den samme som man lærer på KVL.

Men da vi har fokus på at få/bibeholde hoven sund, dvs få de forskellige hovstrukturer til at hænge sammen på en for ehsten hensigtsmæssig måde, så arbejder vi generelt med kortere beskæringsintervaller (faktisk også anbefalet fra gamle lærebøger i beslagskunst). Vi identificerer de problemer i hoven som kunne gøre hesten øm eller at hoven slides for meget og så retter vi hoven op til at den kan tage vægten ved landingen på dragten og kan rulle over uden besvær. Vi har meget øje for svampeangreb i hoven, som svækker strukturene og får hesten til at slide abnormalt eller vægre sig ved at gå. Da hovsundhed ikke kun er et spørgsmål om selve beskæringen, men inddrager i høj grad hestens miljø, så har vi en del viden på det område (eller kan i det mindste identificere problemerne og henvise videre til folk med erfaring på det område). Vi rådgiver i foldens indretning, valg af foder, valg af strøelse, forslag til produkter til at få løst evt svampe/bakterie problemer og i brug af andet hovbeskyttelse, her boots. Dvs udover at hestejeren betaler for en beskæring, så får de noget rådgivning med i købet. Det tror jeg ikke der er så vildt mange smede der har/giver sig tid til.

Store ulempe er at vi ikke har nogen formel uddannelse. I udlandet tilbydes kurser og deciderede uddannelsesforløb, men de koster kassen og deres værdi på det teoretiske er ret god, men vi har ikke den store mulighed for at tilegne os noget praktisk erfaring under supervision af en kyndig. Jeg er også bange for at der ikke ville være politsik vilje til at godkende sådanne kurser... smede der har taget deres smedeuddannelse i udlandet bliver heller ikke anerkendt.. Der er flere af os barfod der kører rundt med hinanden og med smede og vi har også erfa grupper og årlige samlinger hvor vi udveksler erfaringer, billeder og diskuterer forskellige emner.

Jeg er nu på 5 år ved at prøve at få en uddannelse op at stå, det sidste jeg hørte at der var velvilje, men at det ville tage langt tid...

Der er smede som laver barfod, det som jeg vil definere som barfod dvs inkl rådgivning omkring alle forhold der gælder hestens levevilkår.

Jeg mener at holder man den nuværende standart og holder de nuværende for lange beskæringsintervaller, så vil kun de heste som er begavet fra starten af med gode hove eller som står som markstatuer kunne gå uden sko. Bliver der optimeret på flere forhold og kombineres med brug af boots på det underlag som hesten ømmer sig lidt ved, typisk grove grusveje, så kan en hel del flere heste godt gå uden sko.

Når vi snakker om at hesten skal have en periode til at vænne sig uden sko, så skulle 2-3 mdr være nok til at sømhuller er groet ud og der er kommet en tykkere sål, men ret ofte (desværre) så har heste dårlige hove pga svamp, underudviklet elastisk strålepude, forsnævret hov, vinger flade såler ect. Man kunne sagtens rette mange af de hovproblemer op med sko først ved at korte beskæringssintervallet, få hoven rettet op, fjerne vinger, trække bæringspuktet længere tilbage, gøre noget ved den sure stråle og white line disease osv. Der er en del smede der er gået over til barfod (og det lyder så dumt, men de har ladet sig inspirere af helheds forståelsen) og de kan bruge sko til at forberede hoven til at gå uden sko. Og det kan jeg sagtens se pointen i og det er derfor stor sandsynlighed for at jeg vil lære at sko en dag. Jeg har hidtil henvist kunder til nogen jeg synes laver et rigtig pænt skoarbejde, men disse kære gode og omhyggelige smede er selvfølgelig skattet højt af andre også og har ordre bogen fyldt.

Jeg tror ikke vi får forbedret hovplejen her i dk før at der er flere der vil gøre opmærksom på hovenes pleje og før der er flere til at passe hovene. Vi har 175.000 heste og der er kun 250 uddannede beslagsmede til at passe alle de kunder.

Jeg tror og håber at fremtiden vil bringe mere viden ud omkring hove ( og det er også derfor jeg godt vil videregive mine erfaringer og det jeg har læst af forskning rundt omkring) for at folk bliver mere beviste om årsagerne til hovproblemerne istedet for kun at sige at så længe den kan gå, så er alt okay. Derfor er jeg imod sko som en symptombehandling, medmindre den også har det formål at hesten får en bedre hov. Den kan være et udemærket værktøj, men skal ikke have lov at skjule fejl, for det vil give problemer i de andre støddæmpende strukturer og give benskader på sigt..

Og så vil da altid være et stor marked for skoede heste, da det er ikke alle hesteejere der vil ændre på foldtid, foder og strøelse, og de skal død pinende ikke lade hesten gå uden sko og lade hesten ømme sig... Målet er at hesten kan gå uden smerter uanset lejr.

Som en smed engang til mig: I bliver nødt til at løse problemrne da I ikke bare kan lange ned i kassen efter et par sko..

Mit råd til alle jere hesteejere er at tage til foredrag udbudt af dyrlæger, smede og barfodstrimmere og lære noget om at kunne vurdere Jeres hestes hove, ikke at lære at beskære dem selv , men at vide noget om hvordan I kan optimere på de andre forhold og så giver det Jer en faglig viden til at finde den bedste smed i Jeres område.

Der er også bunker af litteratur om hove og alle de bøger jeg har læst (uanset metode)har givet mig noget. Hvis I ikke er så gode til engelsk så har en norsk dyrlæge, Hanne Lyhne, oversat flere af barfodsbøgerne til norsk og der er kun få ord der skiller de to sprog ad. Lamelrand er den hvide linie

MVH

Christina Keppie, agronom og såkaldt "barfodstrimmer"

Hej Berit.

En hest med surstråle vil altid være mere eller mindre halt.

Det er ikke altid at haltheden er synlig for det blotte øje,men der er forskellige små triks der kan bruges til at finde ud af det.

Hvis at du har mistanke om en halthed,men du kan ikke umiddelbart se det,så gør du det at du lader hesten trave ligeud på et hårdt underlag,asfalt eller lign.

Hvis du så istedet for at kikke på hvordan at benene bevæger sig og i hvilken takt det sker,så kikker du på hestens ørespidser.

Hvis at den er halt vil du se at ørespidsen giver et lille nik når hesten træder igennem på det ben som den er gal med.

Hvis at det er højre side,så er det normalt højre øre,og så fremdeles.

Men igen surstråle giver altid lidt halthed,uanset om man lægger sko på eller ej.

99E Hvis at man har mistanke om at haltheden kan være det du kalder (en lille smule) forfangenhed,finder man ud af om det er ,ved at lade hesten rykkke baglæns lige ud,så vil den selv i

de mindste tilfælde have en tendens til at slæbe forbenene efter sig.Under alle omstændigheder vil man se en forandring på den måde den træder igennem på.

MVH Den Gamle Smed NSW

flot indlæg

ja, det er jo netop som du beskriver, den manglende uddannelse, der gør, at jeg i hvert fald ikke tør vælge andet end de registrerede og faguddannede smede. jeg betvivler ikke, at der mellem barfodstrimmere er nogle udmærkede og dygtige folk, men jeg er også overbevist om, at der findes det modsatte - nemlig nogle, der blot har taget et lille kursus for derefter at kalde sig barfodstrimmer og beskære heste. det er jo ganske katastrofalt i mine øjne... tænk at lade så vigtigt et område ligge i hænderne på en person, der ikke er rustet til at varetage opgaven

du beskriver flere gange, at beskæringsintervallet skal afkortes. jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du som barfodstrimmer synes er passende interval mellem beskæring ?

jeg betaler en formue for smed, men tilgengæld har jeg valgt en af landet og europas bedste smede, der selvfølgelig er uddannet både i danmark og i england, som holder sig opdateret med kurser, seminarer osv rundt om i verden. min hest fungerer optimalt med 4 ganske alminelige sko.

han er ren trakehner med schwadroneur i nærmeste familie, der jo ikke ligefrem er kendt for god hovkvalitet og tilmed har min hest ikke haft smed før han blev 2 år. det har selvfølgelig givet nogle konsekvenser der gør, at hoven har brug for hjælp.

min hest har en lille hov, han rides på middelsvært/svært niveau 5 gange ugentlig + en masser stævner og vi skridter 15 min på asfalt hver vej til ridehuset - det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre uden sko. han har i vores snart 8 år sammen været halt to gange - 1) en hovbyld lige efter jeg havde fået ham for snart 8 år siden og - 2) en seneforstrækning, da han trådte i et dybt hul. ellers har jeg været fri af skader osv på trods af hårdt arbejde og et "skidt" fundament fra naturens side - og dette er efter min overbevisning en stor gestus til min dygtige smed

han skoes med 7 ugers interval i vinterhalvåret og 6 ugers interval i sommer halvåret.

mine ponyer, der jo ikke arbejder så hårdt - ja, den ene har store fine og stærke hove og går naturligvis uden sko. den anden har noget mindre hove og bruges bla til turhest på asfalt, så han går med forsko.

området interesserer mig, og jeg er åben for nyt in-put, men jeg har mine heste for kært til at de skal være "forsøgsdyr", så jeg tager ikke springet til barfodstrimning, før der kommer en ordentlig faglig anerkendt uddannelse og hvad dertil hører. jeg er spændt på om det arbejde for uddannelsen bærer frugt i sidste ende

held og lykke med det

Det er muligt at en sur stråle vil give en minimal halthed selv med sko, men der skal meget til før det slår igennem.

Og tro mig - jeg kan godt se, når en hest ikke er rengående, og jeg kan også mærke det, når jeg sidder på den, selvom andre ikke kan se det. Og her taler vi både dyrlæger og beridere.

Men stadig er det jo tankevækkende at skoen dæmper så meget for hestens følsomhed, at den med sko er så lidt takturen, at man ikke kan se det, og uden sko 2 minutter efter stort set ikke kan gå på benet. Det siger da lidt om, hvor meget skoen skjuler.

BeritH

Hej igen.

Det kan vel også betyde at hesten går bedst med sko,da de jo helt klart i nævnte tilfælde afhjælper den fra smerten.

Jeg mener altså ikke at skoen (skjuler)noget,men afhjælper noget.

Det tilfælde du omtaler må så være en hest som man ikke bør praktisere barfods på,da den så vil være halt,hvilket jo ikke er særligt smart for en omhyggelig hesteejer.

MVH Den Gamle Smed NSW

...men for at det skal opdages, skal smeden (eller hesteejeren eller dyrlægen, eller...) jo kunne se det.

Og skoen dæmper/skjuler/afhjælper smerten - om den afhjælper problemet er en anden sag, en hest der er blevet forfangen af græs bliver jo ikke rask bare fordi man smækker sko på.
Men den kan godt blive "tilsyneladende rent gående".

En hest, der er blevet beskåret for kort bliver jo ganske vist smertedæmpet af at få en sko på (og det er jo godt nok) - men det ændrer ikke på, at smeden har begået en fejl, hvis han skærer en hest uden sko så kort, at han er nødt til at lægge sko på.

En hest med sur stråle bliver heller ikke rask af at få sko på - men den kan godt blive smertefri NOk til at de færreste ser, den er øm...

Og så er vi tilbage til:
Hvis smeden ikke er dygtig nok og opdager den spirende forfangenhed - men bare lægger en sko på, så hesten er "tilsyneladende ret gående" - står man med ENTEN en mild forfangenhed, som ikke behandles, eller med en forfangenhed, der "pludselig" bryder ud nogle dage eller uger senere.

Jeg synes, der er meget stor forskel på at AFHJÆLPE SMERTEN og KURERE SYGDOMMEN.
MANGE heste i Danmark symptombehandles - og jeg vil ikke spille "hellig": En af grundene til, jeg er så "hys" er, at min hest (pony, teknisk set) er en af de heste, der har været forfangen adskillige gange - bare aldrig mere end at en alm. sko har skjult det (nok?) så ingen så det. Heller ikke smeden.
Men jeg har billeder (analoge, eet eller andet sted), hvor man kan SE forfangenhedslinierne - og jeg kan HUSKE at jeg så dem, og havde læst at de her markante, buede linier på hovvæggen oftest betød, hesten havde været forfangen. Og at min hest havde de her linier, men at "hun jo ALDRIG havde været forfangen".

Men altså: Fordi skoen kan virke afhjælpende overfor smerte kan den skjule den sygdom, der forårsager smerten.
Jo dygtigere og grundigere smeden er, desto mindre er risikoen for, at hesten får en lappeløsning/sko på i stedet for at man løser problemet.

Altså, igen: Hvis man vil af med "os barfodsfolk" skal man skaffe bedre smede - og flere af dem.

Forøvrigt, andersen, anbefaler jeg (og mig bekendt også Keppie) at man bør beskære hver 4. uge.

Jamen den pågældende hest ER faktisk barfodshest nu - og rengående

Og med hensyn til at skoen afhjælper, ja de afhjælper nok en del af smerten, derom er vi slet ikke uenige. Men den afhjælper ikke forfangenheden, den sure stråle eller hvad tilstanden nu måtte være.

BeritH

hvordan kan man beskære så ofte, når hesten har en lille hovvækst og tilmed slider sine hove, når den rides på hårdt og ujævnt underlag, uden at hoven tilsidst er meget lille ?

Meget, meget få heste slider deres hove for meget.
En del slider deres hove forkert.
Det er ikke det samme...

Hvis hesten har den korrekte hovFORM og et korrekt fordelt slid på hele hoven er det meget,meget, meget sjældent, man kan slide hoven "for meget", så den rent faktisk er for kort og hesten bliver øm af det.

Hvis hesten derimod slider sin hov forkert - fx for meget i tåen (ret almindeligt) eller skævt (ofte mindre problematisk) så er det langt vanskeligere.
Så skal man sørge for at ride hesten så LIDT at den ikke "slider tåen i stykker" - beskære hoven ofte, så man "slider hælen for hesten". Derudover er det allerbedste at bruge boots i en overgang, så man kan ride så meget som muligt UDEN at slide hovene for meget i tåen.

Det er rigtig vigtigt, at man får redet så meget som muligt - eller at hesten bevæger sig så meget som muligt.
Det er fordi, hvert eneste skridt pumper blod og næringsstoffer gennem hoven - det får den til at vokse mere, bedre, hurtigere...

Samtidig tager "barfodsfolk" en masse forholdsregler, der sikrer at hoven får de bedst mulige forhold. Dvs. man arbejder også med fodring, daglig hovpleje, foldpleje, boksens underlag etc etc etc. Det betyder at det hov, der ER vokset ud får de bedst mulige muligheder for at holde sig i god stand.

Så det korte svar er:
Man øger hovens vækst ad naturlig vej.
Man mindsker "forkert" slid og ved de hyppige beskæringer holder man hoven i den bedst mulige form.
Man beskytter hoven med boots under ridning i en periode, indtil den kan klare sig uden (i praksis er det ofte indtil man i hvert fald har fået skudt hovvæksten i gang).

ja jeg er ganske udmærket klar over, at det drejer sig om mere end blot beskæring - det er der intet nyt i.

men jeg er helt uforstående over for din teori om, at hoven ikke kan slides for meget i forhold til vækst.

hvad med køreheste, der gå på astfalt ? eller os, der skridter dagligt halve timer på astfalt eller hårdt grus ?

hvis de er som du siger, så kan jeg ikke forstå hvorfor så mange heste egentlig er skoet ?

jeg har endnu til gode at se det kan lade sig gøre uden sko - og jeg har set mange heste.

...det, jeg ved er at folk, som er noget mer hysteriske end jeg og både rider mere og giver deres hestes hove bedre forhold end jeg - kan ride langdistance på barfodsheste.
Det er ikke ualmindeligt i bl.a. USA, hvor hele Naturlig Hovpleje-bevægelsen dels er mere udbredt og mere accepteret.

Og en af de førende "barfodstrimmere", Pete Ramey, har store køreheste, der går dagen lang på asfalt.

Så min påstand vil være, at når hestenes hove IKKE kan holde - er det pga. ikke-optimalt hestehold, set fra hovenes synsvinkel.

vil du så beskrive de ..."optimalt hestehold, set fra hovenes synsvinkel" ?

Christina Keppies stald!!!

Fold: Tørt, varierende underlag: fliser, grus af forsk. art etc.
Absulut 100% mudderfrit og 100% tørt. Det kan IKKE blive for tørt. Overhovedet.
Udtørrende underlag er et +, fx tørvestrøelse i løsdriftsskuret eller boksen.
Faktisk helst ikke boks, men løsdrift med "krav" om bevægelse á la HIT aktiv stald.
Ingen frisk græs, men hø i passende mængder.
Nøje afstemt foderplan.

Ridning/træning/motion, hver dag, 2+ timer på varierende underlag, gerne masser af hård jord, sand, grus, perlegrus, asfalt etc.

er det ikke en smule urealistisk at skabe forhold som du beskriver i dagens våde og sjappede danmark ?

jeg siger ikke det ikke kan lade sig gøre - men det er nok de færreste, der har disse muligheder

hvordan påvirkes elasticiteten i øvrigt i hoven, når den tørres så meget ?

jeg har studeret denne Pete Ramey`s hjemmeside...og kan ikke finde noget om de køreheste du omtaler. desuden lagde jeg også mærke til at alle billeder og "historier" pånær en enkelt ikke er "sko-tilfælde", men andre sygdomstilfælde som laminitis ect.

Du skriver "ingen frisk græs" - hvorfor ?

BeritH

Nej skoen afhjælper sgu ikke årsagen til problemet,men det sørger hesteejeren sammen med smed og-eller dyrlæge vel for.

Skoen er der for at hjælpe dyret ud af sin smerte i de nævnte tilfælde.

99E

Ja fagmanden,det være sig smeden eller dyrlægen skal kunne se hvori at problemet ligger,det er da klart.

Men smeden lægger vel ikke en sko eller evt et sygebelag på hvis ikke at skaden er opdaget og lokaliseret???

Han behandler hoven efter dens nuværende omstændigheder.

Hvis at den er beskåret for kort,hvad den ikke bør være,men hvis,ja så lægger en god smed en sko og sål på for at fjerne smerten,mens at hoven fjerner symtomet ved at den nu kan gro ud uden at mærke smerte,og derved stimulere blodomløbet således at den produkcere horn.

Surstråle ??Jeg har ikke sagt at den bliver rask af at få en sko på??? Jeg har sagt at en hov med surstråle er altid mere eller mindre halt. Selvfølgelig skal den da behandles.

Forfangenhed?? Hvis ikke at smeden er dygtig nok til at opdage det,skriver du??? Skift smed.

Jeg vil ja undskyld udtrykket,anbefale dig at sætte dig lidt mere ind i hvad forfangenhed er og hvordan fagfolk behandler det. Altså uddannede smede og dyrlæger.

Forskel på at afhjælpe smerten og kurere sygdommen ja.

Men for at fjerne den må man sommetider gøre hesten haltfri,og da er det da bedre at gøre med sko,i de tilfælde hvor dette er muligt, end med smerte stillende midler,som alt for ofte bliver misbrugt.

Smerten kan jo også fungere som en stopklods for hesten så den ved hvor dens grænse er.

Det er da i alles interese at kurere sygedomme.

I dit eget tilfælde der skulle du nok på et tidligere tidspunkt have sat dig bedre ind i tingene,da den smed som du åbenbart har benyttet ikke var fagmand nok til at se så enkle og meget synlige tegn som forfangenhed.

Lappeløsning-sko ???Hvem snakker om lappeløsninger???

mvh Den Gamle Smed NSW

Du skulle spørge Christina Keppie om du ikke må komme og se hendes 'staldsystem' Det er superlækkert

Citationstegn fordi det er et staldsystem snarere end en stald, hvor hestene går meget rundt på helt tørre arealer og har foderautomater, løsdriftsskur mv. Det kan nok ikke gøres meget mere hestevenligt

Bortset fra at 99e nævner: 'ikke frisk græs'. Der i tror jeg ikke hestene er enige - jeg (og de ) vil mene, at et godt hesteliv indbefatter frisk græs, men naturligvis i passende mængder

Det er da sandsynligt at man kan ride langt på barfodsheste i andre lande, men det er svært i Danmark pga mudderet. Våde hove slides kraftigt Hos os har det været prøvet, og det gik kun op til 16 km. Og det er jo ikke langt i distanceridning

Men der er ganske udmærkede idéer i barfodsbeskæringen. Mange af dem står også i den gode, gamle smedebog: Moderne hovpleje

Barfodsprojektet har sat fokus på at en hel del hesteejere og smede 'forbryder' sig mod mange af de gode principper, som fx hyppig beskæring osv.

Nogle barfodsfolk har haft lidt for travlt med at være puritanske mht.de bare fødder, hvilket for mig at se - jeg har set en del - har givet nogle heste alt for ømme fødder

Den gamle smed, som skriver med her, er yderst fornuftig omkring disse sager - så søg lidt på barfod efter kl. 23 - så får du masser af oplysninger

Ja Berit og Gl smed, det med en halt hest efter en tabt sko eller efter en frivillig afskoning på en hest med sur stråle har jeg set før. Men en barfodshest som får sur stråle bliver slet ikke halt på den måde, den vil "bare" vægre sig for at gå på grus og sten. Jeg har faktisk ikke forklaringen på det fænomen, og det har endda været på heste med masser af dragt så de er ikke blevet sat til at stå på den dårlige stråle.. Måske noget udvidelse i bunden af hovkløften som giver et jag af smerte? Jeg har fundet et forskningsresultat der har vist at ret efter en afskoning så udvider hoven sig med 2 mm.

Jeg falder nok over svaret eller nogen flere forslag en dag...

Ih Andersen du sætter mig på arbejde med alle de gode spørgsmål: Ja jeg anbefaler et beskæringsinterval mellem 3 og 5 uger i de fleste tilfælde, en uge mere om vinteren end om sommeren generelt set. At sko oftere end de 4 uger er vist svært pga sømhuller, men gl smed har en hel del erfaring fra Carlsberg hestene som sled deres sko op i løbet af få uger på stenbroen..Beskæringen er ikke om at tage humpler af, men at rette hoven op og fjerne svamp hyppigt, svamp hader luft, haha!

Jeg har masser af eksempler på manglende hovvækst og foreskellige årsager hertil og de kan løses.Herunder har vi dem af mere kemisk og biologisk karakter, herunder white line disease som er i den upigmenterede del af hovvæggen, separationer i den hvide linie, og shelly feet, som er skalagtig horn i den ydre hovvæg. Disse problemer mindsker slidstyrken markant. Derudover bløde hove som står for fugtigt eller bliver ætset af ammoniak.

Så er der dem af mere fysisk karakter som hindrer hovmekanisme eller/og blodgennemstrømning eller gør at hoven enten vokser den forkerte vej eller slides for meget: svage dragter, snævre hove, underløbne dragter, for høje dragter, dårlige stråler, flade såler, lange tæer, vinger.

Derudover kommer foderet og hvor meget bevægelse den pågældende hest får.

Du skriver din hest har dårlige hove pga Schwradroneur (jeg kender godt rygterne) og små hove? Jeg beskærer og har beskåret hele seks Schwradroneur børn og børnebørn. De har glimrende hove. Jeg mener at Parlør er søn af Sch..? Han havde så vidt jeg har hørt fået skoene af pga hovproblemer, han bliver beskåret af almindelig smed. Jeg har haft og har æren af ialt fire Parlør sønner alle med fine stærke hove og masser af hovvækst, faktisk har de to af dem så meget horn at jeg gerne ville tage dem hver 2. uge.. De bor i almindelig opstaldningssystemer med våde folde i dagtimerne og boks om natten... Den ene har fået sko på forhovene. I det miljø den lever i kunne vi ikke få bugt med den sure stråle og blev enige om en "time out" så ejeren kunne fortsætte sin stævnekarriere (LA 5 -6 stykker?), og så fortsætte sin kamp mod sur stråle i mellemtiden, den er så fortsat uden bagsko. Jeg kender to andre Schwxxx afkom der går barfodet (undskyld jeg kan ikke stave til det navn!), den ene med lidt bukkehov den bliver brugt pænt meget og den anden har døjet med sure stråler men har altid gået uden sko og masser af hovvækst, den laver øvelser til middelsvær.

Jeg har kigget lidt på din præsentation for at se din hest, det er så det jeg kan se udfra billederne, der ikke er close up på hovene!. Jeg kan ikke se den har for små hove. Den er spinkel ja, men dens hove passer til benene i øvrigt (baghovene er en smule for lange efter min smag). Hovbenet må i sagens natur styre størrelsen på hovkapslen da den sidder fast til hovbenet kun adskilt med få milimeter materiale. Du kan næppe forvente et stort kraftigt hovben for enden af spinkle benknogler iøvrigt.

Jeg tog en opringning til en dyrlæge engang, der mente at en af mine kunders heste ville have godt at store kraftige sko fordi hovene var (for) små på den pågældende hest efter dyrlægens mening. Den havde spinkle ben og var fuldblod/ trakehner. Dyrlægen mente at store sko ville støtte. Jeg er dybt uenig, en sko kan ikke afhjælpe, støtte whatsoever et spinkelt fundament. Hestens støddæmpning er betinget af en god hovform og struktur (og det havde den!) der tillader dragten i at udvide sig ved gennemtrædning. Hesten fik dengang skoene på da den havde diverse andre problemer at slås med og så synes jeg ikke det var tidspunktet at blive barfodshest, men det er den idag med anden trimmer.

Du spørger til om hove bliver ufleksible af at være tørre, ja jo mere tørt jo hårdere er hoven og jo mere slidstærk og det er en meget smart funktionel tilpasning . Går hesten så på et fast underlag der giver modstand til hoven, så vil hoven give sig ved gennemtrædning og give al den støddæmpning den pågældende hest skal bruge. Hvordan skulle mustangerne ellers kunne klare sig under ørken agtige tilstande??

Pete Ramey omtaler sin kones kørehest (var der flere?) i sin bog.

Vi var 4 der red 110 km på tre dage i sommers på vores barfodsheste, heraf var halvdelen af turen asfalt, min fuldblodsblanding, hendes datter som er halv new forest, min lille welsh og en bekendt på sin rene fuldblod der har været skoet fra han var 1½ pga løbskarriere og været barfod ved almindelig smed og i traditionel opstaldning de sidste par år. Den måtte dengang have en skopause pga dårlig hornkvalitet..Jeg har billeder af min New fForest på min præs, de andre heste fik ikke slidt mere hov af end den, det var faktisk kun en lille overrulning de lavede ude i tåvæggen. Dragt, sål, stråle var intakt. Vi havde en dyrlæge ud og måle og tage billeder før og efter ridtet..

Ninie desværre har jeg ikke tørre folde hele tiden (men nej de går ikke i mudder!), pt ligger der tøsne og pytter nogen steder, og hestene står ikke ret meget i den tørre fine løsdrift. Den bruges kun til at sove i og indimellem af vallakkerne til vilde fangelege..

Nu har jeg sand i øjnene, undskyld slåfejl. God nat!

C

skriver jeg nogen steder, at min hest har dårlige hove ? jeg skriver, at schwadroneur-blodet ofte ikke har det bedste fundament så genetisk set, er han ikke for-fordelt, og jeg skriver, at min hest har små hove - men ikke dårlige hove.

eller måske skulle jeg egentlig hellere sige, at han havde små hove. han havde nemlig en hovstørrelse, hvad der svarer til en kat 1 pony, da min smed startede og er nu gået 2 str op i sko. hans hove er stadig til den lille side, men han er jo heller ikke en jyde, så de skal jo heller ikke være på størrelse med en spise-tallerken

havde han haft en dårlig hornkvalitet eller andre skader eller sygdomme i hoven, havde jeg naturligvis behandlet det. selve hornets kvalitet er i orden.

ang intervaller så skoer vi vores heste om vinteren med 7 ugers interval og om sommeren med 6 uger. det er vores smed, der afgør (selvfølgelig med vores kritiske øjne i nakken) hvor ofte, og indtil videre har vi været meget tilfredse. jeg tror næppe det vil kunne lade sig gøre at sko dem hver 4 uge netop pga sømhuller.

ja, igen er carlsberghestene i mine øjne et klart eksempel på, at hoven slides mere end den vokser, og til 99E (hvis hun læser med), hvorfor i alverden bruger "barfodsfolket" så ofte boots, hvis slid og vækst harmonerer ?? jeg forstår det stadig ikke

nu vi er ved slid og vækst, så har jeg lige endnu et spørgsmål - når nu en hest (som min) ikke har haft smed de første år af sine levetid, og det har medvirket nogle fysiske skavanker som du også beskriver Keppie, er det så hensigtsmæssigt at rette hoven 110 % op, så den får alle de optimale vinkler, facon osv ??

man kan jo nu engang ikke ændre benstillingen på en udvokset hest, og jeg har ladet mig fortælle (også fra barfodsfolket), at det gælder om at tilpasse skoen til hov og ben - jamen gælder det så i barfodsprincippet ikk også om at tilpasse beskæring til hestens faktiske benstilling ?

mustangerne - i min dejlige illustrerede bog om fortidens hest, er der mange billeder af mustanger m.fl. der står i vand til knæene - bla for hovenes skyld.

jeg kan sagtens følge at tørre forhold hærder og styrker hovens horn, men derfra og så til udtørring - ja, der er jeg stadig ikke overbevidst...

undskyld, hvis du kommer på overarbejde keppie

Min egen som blev afskoet en forsommer var den hest i flokken der gik bedst uden sko. Han havde faktisk ingen ømhed de første måneder - ej heller på grusvej i skridt - så den hellige gral var fundet... Indtil han sled hovene for meget ned - så stod jeg med en halt hest. Han fik nye fælge på og vupti havde jeg igen en køreklar kødscooter.

Jeg syntes dog efter den periode han gik uden sko at hans hove er vokset mere og valgte derfor også sidste sommer at lade ham få ca. 5 uger uden sko hvor han alligevel ikke skulle bruges så meget. At sidste sommer så var ufattelig tør og det ikke helt blev den succes jeg havde håbet er noget andet.

Men jeg synes at min hest har fået mere vækst i hovene ved at blive stimuleret mere når han har gået uden sko. Det er denne overgangsperiode der kan være lidt svær - for hestens hov skal lige have tid til at vænne sig til at være "fri" igen efter f.eks. 12 år bag en sko. Min hest har med et beskærinsinterval på 11 uger ca 1,2 cm ca. at skære af - hvor det normale vidst burde være omkring 3 cm... Han har normalt interval på omkring 8 uger - og jeg priser mig lykkelig for at han ikke træder sko af for så ville jeg få problemer med sømhuller...

Du skrev at Schwradoneur avlede dårlige hovkvalitet og det var det jeg reagerede på. Jeg ved faktisk ikke præcist hvad han videregav og nu er han ikke mere.

Men jeg kan se du forstår min pointe omkring størrelsen på hovene skal passe til hesten. Alt for mange heste i dag går med for lange hove og hove med vinger og så vil hovene synes større, men ikke være sunde. Hovene skal være bredde bagtil. Du kan se på DBs hjemmeside definitionen af en sund hov. Lod du disse heste gå 8 uger vil deres hove blive større, men kun fordi de er overgroede.. Min fuldblod voksede også 1 cm i bredden men hendes hov blev kortere i længden målt fra balle til tå set fra såleflade, dvs gik fra aflang til mere rund og det bredeste punkt rykkede længere bagud.

Boots bliver ret så sjældent brugt til at aflaste slid, kun lige efter afskoning eller hvis hesten har et forkert slid, og så er de ret så anbefalesværdige til heste med sure stråler og eller dårlige elastiske strålepuder med et indlæg for at stimulere nyt væv i at gro. Og så er der jo de tilfælde hvor hesten står i dybt mudder , går i ridehus 5 gange om ugen og kun rides i skoven en gang om måneden, det kan godt være at disse hove ikke kan holde til sliddet for hoven ikke er hærdede nok.

MHT til hvad man skal rette efter hesten er udvokset, er som tidligere nævnt flade såler, forsnævrede hove, vinger bagtil brudte tåakser fortil brudte tåakser. Indfodethed, franske benstillinger SKAL og MÅ ikke rettes, men disse hove kræver hyppigere hovpleje for ikke at blive værre pga de vinger der opstår der kan tvinge hesten til at blive mere skæv end godt er. Der er ingen forskel på traditionel og barfod her...

MVH

Christina

Jeg tro ikke du helt har forstået hvor vi vil hen mht til symptombehandling. Nu angriber vi ikke sko som sådan, men de bliver ofte brugt istedet for at løse problemerne, det kan vi som er ude i marken, se.. Forøvrigt skrev Smedegaard at sunde hove er ret så sjældne.

Tager vi en supersund hov i et godt hovmiljø den behøver vel næppe sko??? Måske mangler vi noget mere konkret om hvad en sund hov er?

Gl smed i din tid som beslagsmed her i dk, hvor mange heste blandt dine kunder kunne gå uden sko og bruges til ridning/kørsel og jeg mener ikke bare lidt futten rundt på blød ridehus bund??

MVH

Christina

Hvad forstår du da ved symtomskriverriet???

Ja sunde hove er ret så sjældne,men er det ikke op til den enkelte hesteejer i samråd med smed og dyrlæge at sørge for at de er???

En sko bliver lagt på hvis at smed og ejer skønner at det er det bedste for hesten,set udfra hvad denne bliver brugt til.

Dem som man skønner kan gå uden sko,ja de går uden sko.

Så hvor mange der kunne gå uden sko,og hvor mange der ikke kunne i min tid i DK,det har jeg aldrig holdt tal på,da det for mig var- er irelvant.

Jeg syntes at der i denne tråd er fokuseret for meget på at verden består af to ting de slemme beslagsmede og de gode trimmere.

Jeg syntes også at der bliver tærsket langhalm på vinger og whiteline halløjet.

De smede jeg kender og kendte i DK,har da alle dage gjort hvad de kunne for at fjerne det.

F.eks en hov med en vinge som ikke umiddelbart lader sig rette ved beskæring,her og nu,ja den giver man en sko på.

Og hvis så nogen i deres skoløse verden bare ser en almindelig parralel sko,ja så forstår jeg godt at man er imod sko.

En sko skal for at rette den slags op,været udpennet på den side som er den stejle side af hoven.

Udpenningen smedes sådan at den giver et let pres på hornvæggen når hoven træder igennem,uden at overdrive,da det kan give ømhed.

Skoens skal lægges så at der er plads til at hovvæggen kan bevæge sig uden at den (falder) ud over kanten af skoen.

Imodsætning til visse barfods metoder tillader beslagsmede ikke ømhed i hoven under normale omstændigheder.

Den side af hoven hvor vingen er,skal raspes så der kan trækkes en lige linie fra kronen og ned til hovranden.

Hvis at dette bevirker at hovranden er så tynd at skoens sømhuller kommer for tæt på sålen,ja så gør smeden det at han enten selv smeder skoen og sætter hullerne hvor de skal være.

Eller han sliber skoens side så han kan trække skoen ud hvor den skal ligge for at give hoven den rigtige støtte.

MVH Den Gamle Smed NSW

du efterlyser heste som kan gå halve timer om dagen på asfalt uden at kræve sko...

Ta-dah... jeg præsenter : Rasmus (ikke længere min) og Qidar (stadig min).

Rasmus blev beskåret af en faglært smed de første par år jeg havde ham, og så begyndte jeg at bruge en barfodstrimmer istedet. Rasmus havde ekstremt skæve hovballer - de blev ikke helt lige, men efter 1 år skulle man se godt efter.

Rasmus gik tur hver dag, minimum 1 time på asfalt og grus og han var/blev ikke halt af det. Hans hove fulgte fint med og der var noget at beskære hver gang. Han blev beskåret hver 4.uge (5 om vinteren, og det var næsten for længe...)

Jeg ved ikke om Rasmus nogensinde har haft sko på, men tror det ikke.

Qidar har aldrig haft sko på - han blev barfodshest i det øjeblik jeg købte ham. Hans hove var ikke så fine men de blev rettet op og han har også gået på asfalt og grus - hver dag - i minimum 1 time, oftere 2... Han har aldrig været halt.

Når blodomløbet i hovene bliver stimuleret sætter det gang i hovvæksten (som jeg har forstået det). Så en korrekt beskåret hest slider altså ikke for meget af hoven...

...er efter Camelot (som er efter Arsenal), men hans morfar er ganske rigtigt Schwadroneur.

Parlør skulle efter sigende være kanongodt gående igen, efter at skoene blev taget af ham (hvilket for mig at se siger mere negativt om smedearbejdet end om hovkvaliteten).

Jeg har selv en snart 6 år gammel vallak efter Parlør, og han har suveræne hove og går derfor uden sko, og han beskæres af Christina Keppie.

Jeg havde tidligere en "almindelig" smed til at beskære min hest, og på forunderlig vis blev hans hove mere og mere brede/firekantede og meget korte fortil og høje bagtil, og smeden begyndte at snakke om, at nu var det vist på tide med sko, for hesten kunne åbenbart ikke tåle at gå uden.

Det kapitel er heldigvis slut nu, efter at Christina er begyndt at beskære ham hver 4. uge. Hans hove er i formen og vinklerne blevet rigtigt fine, og sko er helt unødvendige til ham.

Tak til Christina, som jeg godt ville have haft stiftet bekendtskab med længe før til mine tidligere heste.

Hilsen Linda.

ikke altid lade sig gøre at lade heste gå barfodede
Af alle de barfodsheste jeg har kendt, har alle - efterhånden - fået sko på igen

Og det har de, fordi de blev ømtåede eller decideret skadede af barfodstiden . Nogle af hestene udviklede en særlig 'listende' gang, andre nægtede at gå over grus, en stod helt stille på folden hele sommeren, en anden lagde sig hele tiden ned.

Det er ikke rart at se heste have ondt, og det begrænser jo også brugen af dem, så derfor har de fået sko på igen.

Mange heste kan godt gå uden sko, og alle heste kan, hvis de ikke rides ret meget.

Men det er synd for de heste, der ikke kan genneføre det, at de skal trækkes igennem månedlange ubehag, fordi deres ejere herinde på Hestenettet har læst at (næsten) alle heste kan gå uden sko

Det kræver ekpertbistand, og især kræver det bistand fra en uvildig, som er ligeglad med om hesten går barfodet eller har sko på, hvis man vil forsøge sig.

Det er desværre en menneskelig tendens, at det er alt for let at stikke sig selv blår i øjnene,hvis man er meget begejstret for en bestemt idé

Idéen i sig selv er virkelig supergod, men den holder altså ret ofte ikke i praksis, så er det altså synd for de heste der skal lægge fødder til

Du har helt ret i, at man ikke bare kan hive skoene af sin hest, og så går det "åh så godt for hvor er vi dog naturlige".

For det første er klimaet og jordbunden her i landet nok ikke det mest optimale til bare at jorde rundt på en hest uden sko (meget fugt og væde).

For det andet er det vigtigt, at hesten ikke "bare beskæres" (jvf. mine egne erfaringer desangående).

For det tredie kræver det, at man har interesse i at passe og ride sin hest på de præmisser, det nu kræver for at have den gående uden sko (se f.eks. www.sundehove.dk, hvis linket ellers vil virke...jeg har selv lidt besvær med at komme ind på siden).

Så ingen skal da påduttes, at det bare gælder om at flå skoene af deres heste, og så går alt perfekt fremover.

Men har man interesse i at kunne holde sin hest gående uden sko - og lægger man dermed også det "arbejde" i det, som kræves - så er der nok lidt flere heste, der kunne gå skoløse, end mange tror.

Og det var måske ikke så galt endda.

Hilsen Linda.

Gl smed: Jeg tror vi kunne diskutere meget bedre ved at se hinandens arbejde.

Pointen er at hvis en hest skal kunne BRUGES barfod, så skal hovene være gode eller blive gode. For at at en hest kan fungere med sko, så kræver det ikke samme hovsundhed, da sko beskytter.

Om hovsundhed løses med eller uden sko er jo i og for sig underordnet, så længe hesten ikke lider nogen ulempe ved det. Nu skriver du, at ved en udpenning kan en hest være lidt øm , ved et Stark Gutter kan de være lidt ømme og det samme kan siges ved en beskæring og skoning af en ikke sund hov, når man søger at rette noget op? Måske var det dyrlæger der skulle tage sig af alle de syge hove, diagnosticere, behandle??? For da mange af hovene ikke er sunde, så må de være syge... Eller hvad? Vi ved også at der er risiko for udvikling af halthed på sigt, hvis hovene ikke er sunde!

Hvis en hest bliver halt uden sko er det så fordi den har brug for sko punktum, eller er det fordi at hesten har et hovproblem der skal løses (med eller uden sko)?

Jeg har faktisk haft foreslået dyrlægeforeningen at dyrlæger skulle gå meget mere ind i forebyggende arbejde og tjekke hove, huld, foder osv, det ville øge behandlingens effekt og forebygge nye sygdomme.

Hvis man bruger en sko som sygebeslag dvs til at afhjælpe et problem, så må målet da være at hesten kan komme ud af de sygebeslag igen, ellers har skoen vel ikke behandlet sygdommen? Hvis sygdommen erklæres for kronisk, så må man være sikker på at anden behandling ikke kunne fikse problemet.

Hvordan kunne man sikre at flere heste fik sunde hove? Nu har usunde hove været faktum i Grunths tid, i Smedegaards og stadig den dag idag! Jeg har her et tankeeksperiment.. Hvis nu man sagde at nu var avlsmålet sunde hove og ben og for at sikre sig at det var tilfældet, så skulle alle heste stilles til kåring som 3 års/ 4 års uden sko? Se det ville give et skub i den rigtige retning, dem som tror det er avlens skyld måtte selektere og de andre måtte optimere. Den nye fokus på gode hove, ville få folk igang med at søge viden om hovpleje og det burde fremme hestevelfærd i sidste ende? Så ville hovene blive beskåret så tit som de har brug for det, foldene blev forbedret, fodringen blev forbedret osv osv.. Det vil også sikre en salgsbar vare, som kunne udrangere de andre: Hvem ville ikke gerne have en hest med godt fundament? Vi kunne lave et konkurrence dygtigt produkt! Danish dynamite!

Jeg drømmer...

Så hvem har ansvaret for sunde hove? Det har alle, men de som har viden, må have en forbandet pligt til at formidle den viden og her synes jeg at smedene må være nøglepersonerne, dels har de uddannelsen til det og dels følger de hesten hver 6(?) uge. Så skal hestejeren bare være tilstede og visse lidt interesse!

Christina

at du vækker denne interesse for de sunde hove, keppie

Og på dit eget sted har hestene da også nærmest den mest optimale mulighed for at få så sunde hove som muligt her i mudder-Danmark

Det er udmærket at lade hestene gå uden sko. Vi har da også to 3 års hoppeplage der naturligvis går uden

Mit ærinde er bare at advare mod den kritikløse overgang til barfod, som der i hvert fald tidligere har været en meget kraftig tendens til på HN

Alt for mange heste har har gået på alt for ømme fødder - alt for længe før ejerne måtte bide i det sure æble og lægge sko på igen + bagefter have dårlig samvittighed

Så man må overveje meget nøje, om man orker alt det besvær, der skal til + evt. hovstøvler på og af.

Eller om man rider så relativt lidt - eller rider mest i ridehus - at det sagtens kan lade sig gøre.

-

Og så i øvrigt alliere sig med en uvildig iagttager udenfor 'kredsen', der kan fortælle en, om man går for vidt i sine bestræbelser - således at hesten ikke lider under det

Mange oprindelige ponyracer kan i øvrigt sagtens gå uden sko

Jeg er mest nysgerrighed på en ting. Det er et spørgsmål til dig, Keppie. 99E skriver at dine heste ikke må have adgang til frisk græs, hvorfor det ?

Jeg understreger allerede nu, at jeg ikke spørger fordømmende, men ud fra ren nysgerrighed.

Jeg kender forfangenhedsproblematikkerne, men kender ikke filosofien bag "ingen frisk græs overhovedet".

mvh. katrunte

Katrunte du spørger om noget relevant her og jeg var ved at overveje et svar til NinA. Det er faktisk vigtig for barfod at man ved hvor meget ens hest kan tåle af græs. Jvfr Smedegaard (pers medd) så er mange barfodsheste lidt stikkende på hårdt underlag ved forårsgræs og når græsset får krudt til efteråret efter regn. Det er også min erfaring.

Vi HAR faktisk vores heste på græs, markerne er der og hestene sætter stor pris på det (også hesteejerne ), men det er restriktiv græsning og vi holder virkelig øje med de kritiske perioder med sukker, fruktan og vælger tidspunkt og mængde efter det. Som max er de på græs hele natten, i snit 4-5 timer pr dag. De nyder forøvrigt at være inde om dagen og sove i løsdriften når solen står højt, og så får de lidt hø og det halm de gider æde. Jeg har tre heste herude der har været forfangne før de kom her, derudover er langt de fleste af hestene herude nøjsomme hestetyper: islændere, welsh, shetlænder, knabstruppere, frederiskborger, new Forest, haflinger, araber mv. Jeg har begået den fatale brøler at så med hesteblanding 51 (det var inden jeg vidste det jeg ved idag!) og den er meget energirig, næste år omlægger vi til Manurox og så skulle hestene kunne tåle noget mere. Da vi har hestene i løsdrift også om vinteren, så holder vi dem i god huld med masser af wrap, 8-10 kg for hest mindre for pony. Man kan godt finde ribbenene, men de kan absolut ikke ses og gennemsnitshesten herude rides ikke så meget igen, måske 3 -4 timer ugentligt? Der er mange der træner klassisk og de får mest skridtet, vi har talt om at de måske burde lade dem svede lidt mere, udover det de leger på folden .

Seks af hestene her på stedet mærkede vi puls på sidste sommer, selv ved forsigtig græsning og supplement i automaterne med hø, High Fibre Cubes halm og mineraler. Disse heste fik Grazing Muzzle på, så de kunne komme ud med de andre, herved reduceres græsindtaget med ca 70-80 %, derudover var det et højdepunkt på dagen og det blev fejret med en god fræsetur.

Jeg kan anbefale at læse meget mere på denne site omkring græs og forfangenhed http://www.safergrass.org

Jeg tror faktisk vores heste er okay med denne løsning, da de har stadig tiden ude under himmel, bare med adgang til andre fødeemner, vi lægger også ofte grene ud til dem og den restriktive græsning gør at vi har en lidt længere græsningssæson tilgengæld. Når de har været ude i feks 4 timer, så vil de egentligt gerne ind igen fordi de ved at nu er det om at komme først til automaterne

Jeg tror at mange af de barfodsprojekter der ikke lykkes, er pga folks manglende viden omkring pleje af sur stråle og hvordan den elastiske strålepude opbygges og ikke mindst græsningen.

NinA er det ikke korrekt at den distance hest du ynder at omtale som ikke kunne gå uden sko, har været forfangen og går på græs om sommeren?? Jeg kan huske der var en del heste der blev forfangne hvor din fodervært stod før, de havde også omlagt markerne og lukkede hestene ud på det, og så på døgn?

Chris Pollit siger at har en hest først været forfangen så vil der for altid være forandringer i hoven som disponerer for nye anfald. Andre taler også om sukkersyge hos heste (EMS) der er disponeret for forfangenhed og som derfor tåler sukker/stivelse og fruktan rigtig dårligt.

Vore tamheste har det reelt for godt, de laver for lidt og vi fodrer dem i reglen for godt. I naturen skulle hopperne både præstere at være drægtige, have diende føl ved siden og leve af sparsom vegetation hele vinteren og de går ikke på hesteblanding 51 eller 52. De skal endda gå ca 30 km pr dag i søgen efter føde..

Man skal også huske at har man kun græs og ikke giver groft hø og halm, så vil heste søge at æde mere græs end de har brug for da de primært skal opfylde tyggetid og ikke så meget blodsukkerniveau. Derudover kan man nok også forvente et større indtag hvis heste ikke får deres mineralbehov dækket på anden vis. Desværre forholder det sig også sådan at insulinresistente heste, har en større apetit.

Der har været flere foredrag ved andre dyrlæger og agronomer som også påpeger at restriktiv græsning er det eneste værn mod alle de forfangne heste der er i dag og tallet har været stigende trods den forøget indsats mod at sprede denne viden. Disse eksperter er alle enige om at vi er oppe imod en kultur hvor det dels er hesteejerens frihed og god økonomi, når hesten passer sig selv på marken og så vores forestilling om hestevelfærd når hesten muncher dagen lang i det saftige dejlige grønne græs. At antallet af forfangne heste er stigende tror jeg også skyldes at mange af os har flere heste, også små selskabsponyer og så har vi råd til at give dem rigeligt foder om vinteren. Hovene er også lange på disse selskabsheste, da hovplejen er det første sted man sparer pga uvidenhed, jo længere hoven er, jo lettere mærker hesten forfangehed pga flade såler og træk i den dybe bøjesene...

Jeg synes bare man skal sætte glæden ved græs op mod risikoen for forfangenhed og de ret så STORE smerter det giver.

MVH

Christina

på græs oppe hos os. Jeg ved egntlig ikke, hvor forfangen, den har været - måske ligesom jeres? Det var i hvertfald hurtigt overstået, men det var før jeg kendte den.

Den er nu ikke den eneste - vi rider jo meget i skoven, men selv nogle af dem, der ikke blev redet så meget ud, havde problemer. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre - bare at det langtfra altid kan lade sig gøre

Jeg har mange gange skrevet herinde, at jeg selv red barfodsponyer hele min barndom

Barfod kan være fint, men man bør i allerhøjeste grad vide hvad man går ind til!

Jeg ved at mange - også herinde fra - er blevet ubehageligt overraskede over hvor svært det har været at holde hovene gode og hestene smertefrie

...at dyrlægen sagde boksro meget højt og så vidt jeg husker MÅSKE fold efter tre måneder. Og så naturligvis ringsko, såler og hele molletjavsen.

Den hest var meget, meget forfangen - jeg så den. Den delte nemlig jordfold m. hø med min, som ikke havde andet end lidt puls i benene.

Det er rigtigt, at det gik meget hurtigt med at få den gående igen.

Dels fordi den blev trukket (med boots) hver dag, dels (mener jeg) fordi den fik skoene af, blev korrekt trimmet iht. Jaime Jackson (se evt. Founder Prevention and cure the natural way) og foderet blev ændret (ingen græs, hø, kritisk blik på foderet generelt, minimeret risiko for forfangenhedsudløsende elementer).

Den havde på intet tidspunkt boksro, fik bestemt ikke rinsko med såler og silikonepakning på.

Jeg vil hellere undvære græs end have en forfangen hest.
Min hest bliver ikke GLADERE af græs, bare FEDERE.

ikke kun den, og det ved I ganske udmærket

Det drejer sig jo om ikke uden videre at springe ud i barfod for folk, der ikke har særlig meget forstand på det

Der er ingen tbvivl om, at både du 99e og keppie har meget stor forstand på barfod, men der sidder masser af læsere på HN og tænker: Hold da op, det lyder vel nok smart og naturligt!

Og det er jo til dem det er henvendt, og ikke til jer som godt ved, hvad det går ud på. I behøver jo ikke at føle jer truffet - I laver jo ikke den slags fejl, vel

Barfod kan være helt fint, men det kan 100% sikkert også være den store elendighed

hvis jeg har misforstået det, men hvorfor skulle en hest der bliver barfodstrimmet have lettere ved at blive forfangen end en hest med sko?

Mvh Jannie

Det har den heller ikke, barfodshesten - men man har lettere ved at se det!
Dvs. man opdager selv de helt små, næsten usynlige (med sko: somme tider usynlige!) signaler på en begyndende forfangenhed.
Mange heste med sko kan gå med mindre, uopdagede forfangenheder, fordi skoene dæmper symptomerne.

Nina, nej det er ikke kun dén hest.
Men nu er det "den hest" du gentagne gange har hevet frem som eksempel på "forsøgt barfodshest, men det holdt ikke".
Sjovt nok holdt det indtil dens hoves forhold blev forværret, da den blev flyttet.

det var nu også mest i henhold til det med frisk græs, for en hest uden sko har vel lige så stor sandsynlighed for at blive forfangen som én uden...

Frisk græs er vel heller ingen katastrofe, så længe det bliver givet i rette mængder, eller hvad?

Mvh Jannie

...med sko og en hest uden sko har samme risiko for at blive forfangne.

MEN man opdager ofte forfangenheden MEGET tidligere, hvis hesten går uden sko end hvis den går med sko.

Og hvad er "de rette mængder"?
Man kan jo ikke vide det, før skaden ER sket.

Man ved ikke, man har givet hesten for meget græs (=for meget fruktan) før den ER blevet syg. Og hvordan kan man vide, om der er "for meget" fruktan i græsset "i dag" eller "her til morgen"? Det kan man ikke...

Min holdning?
Better safe than sorry - og min hest bliver ikke gladere for at nippe græs end for at få sin wrap eller hø serveret.
Derfor minimerer jeg græsningen.
Der gror selvf. lidt på folden, som de nipper i, og de får en gang imellem en 5-10 minutters græs "i snor" rundt om ridehallen etc.
Skulle vi ikke rejse til sommer, kom vores heste ikke på "sommergræs".

er det vel bare en fordel at lade heste være barfod!

Men kan man ikke vænne hesten til sommergræs?

Mvh Jannie

...kan man vænne hesten til græs.
Men hvor mange heste tror du, der kan tåle døgngræs på hesteblanding 51?

JEG tror personligt, at det er ganske få, der kommer ud af 1-2 måneders døgnfold på en frodig græsmark uden (mindre) skader, der er forfangenhedsrelateret - uanset hvor lang tid man bruger på tilvænning.

Jeg tror MÅSKE min mands ret utrivelige arabervallak, der bruger en hel del energi på at løbe rundt på folden og kaste med hovedet og spille lækker - kan tåle det.

Så kan man selvf. vælge at sætte hestene ud på en mark, hvor der ikke er særligt meget græs - men så er der andre problemer, såsom højere fruktankoncentration i det græs, der er, sultne heste etc. etc.

tror jeg faktisk at der er mange der kan, hvis de tilvænnes rigtigt, og hvis ejeren er opmærksomme på risikoen.

Om græssets indhold af fruktan:

* Kort græs vil særligt i perioder med frost have et højt indhold af fruktan.
* Andre forhold som tørke, dødbidning m.m. kan stresse græsset og øge indholdet af fruktaner.
* Græssets indhold af fruktaner er lavest fra solnedgang og til solopgang. På denne baggrund anbefales det i UK, at heste/ponyer, som tidligere har været udsat for forfangenhed, græsser mest sikkert om natten.
* De forskellige græsser har forskelligt indhold af fruktaner. Det er derfor muligt, at man kan forædle sig frem til nogle græsarter, der er mere sikre imod forfangenhed.
* Græsarter, som generelt har et lavt sukkerindhold f.eks. rødsvingel og hundegræs, har også et lavt indhold af fruktaner.
* Kløver og andre bælgplanter opbevarer energien i stivelse og ikke i sukkerforbindelser, og har derfor et meget lavt indhold af fruktaner.

Sakset herfra www.lr.dk/heste/diverse/ foraarsgraesset04.htm

Altså kan man jo godt sætte sig ind hvornår og hvilket græs der er "værst".

Mvh Jannie

Ifølge Pollit kan en hest IKKE vænne sig til fruktan da det er ret ufordøjeligt. Jeg har selv stillet ham spørsmålet til et foredrag og svaret var ikke til at tage fejl af. Man kan selvfølgelig godt vænne de fleste heste til noget græs, men lige pludselig kan der ske en ændring i græssets sammensæting af sukker, energi, fruktan pga temperaturændring, regn tørke gødskning mv. Disse ændringer i græsset vil give en reaktion da de giver et pH fald i tarmsystemet. Der er en del viden omkring det emne og der er ting man ikke ved.

Man kan lære at se de milde grader af sygdommen hvis man kender sin hest godt og tjekker den hver dag, men de tegn ser vi når hesten har fået for meget da det tager i omegnen 24-48 timer før foderet er nået til stortarmen og via blodbanen til hovens lameller.

Man skal være opmærksom på om hesten ændrer gang til mere stikkende især på hårdt underlag, har forøget pulsation,om den bakker normalt og vender normalt på hårdt underlag osv. Har vi overvægtige heste og måske endda har farlige fedtdepoter dvs kan være insulinresistente (sukkersyge), så kan konsekvensen være nul græs eller så godt som nul græs.

Jo mere vi ved, jo mere kan vi undgå forfangenhed.

Det er os der bestemmer hvor hesten skal bo, hvad den skal æde, ergo er det vores ansvar at sørge for, de ikke bliver syge!!!

MVH

Christina

Vi har postet mere eller mindre samtidigt . Fruktan er kun en og nyere historie, den gamle med sukker og energi gælder stadig.

Kløver indeholder stivelse og mange kalorier og kun lidt træstof, men for meget stivelse giver også pH fald dvs her er OGSÅ risiko for forfangenhed.

Konklussion vælg andre græssorter, undgå græsning hvor græsset er værst. Hold de fede fra det. Giv grovfoder og opblødte roepiller for at fylde maven op.

Alt ialt behandl græsset som et foderemne der skal doseres efter behov og ikke som et sted man slipper hesten ud og henter dem igen 3 mdr senere... Motion modvirker sukkersyge og forfangenhed.

MVH

Christina

Synes virkelig at det her er spændende men det slår mig hele tiden når jeg læser; ved folk slet ikke hvordan de skal behandle deres dyr??

Man har da lært hvordan de skal behandles inden man køber dem?!

Eller i der mindste sørger for masser af proff. hjælp!?

Jeg har da aldrig haft problemer med forfangenhed, dårlige hove etc. Måske har jeg lige skullet se dem an når jeg lige havde fået dem, men så er man jo bare lidt ekstra "striks" til man kender dem!!

Pony nr 1 fik f.eks sko på som 4-års da hun sled hovene for meget. Da hendes forhold ændrede sig fik hun dem af igen og har gået uden siden.. Skete (self.) i samarbejde med min MEGET gode smed!

Pony nr. 2 fik jeg som 12-års og fik at vide han havde tendens til forfangenhed. Jamen når vi vidste at foråret kom (det ved man jo som regel ), så kom han på "fold-diæt"! Ingen problemer i de år jeg havde ham (undtagen den dag han slap ud og åd en halv fodersæk men det er det man kalder et uheld!)!

Og sådan kunne jeg blive ved...

Man går da heller ikke "bare" over til en eller anden metode uden at have udersøgt det i bund! Og fundet folk der er eksperter i motoden til at hjælpe sig!

Keppie virker f.eks. som en man kunne henvende sig til (blandt andre, aldrig kun én synsvinkel) hvis man vil vide og lære om det barfodsbeskæring!!

Jeg skal f.eks. helt sikkert lære mere om det nu og gøre det til en del af min "vidensbase"!

Lea -der er MEGET interesseret!

stadig, at dette måske netop er tegn på at man skal tænke sig grundigt om før man går over til barfod

Hvis en hest, der har været forfangen, men kom sig lynhurtigt og ikke har haft mén af det, så ikke kan tåle at gå barfod, så kan dét jo i hvert fald ikke lade sig gøre. Næ, jeg har faktisk mange eksempler, men det er jo ikke mine heste

Det viser sig så i følge 99e, at de ellers glimrende forhold, der er på 'vores' opstaldning, åbenbart slet ikke er gode nok til barfod

Vi har ellers hestene på tørv, de er ude hele dagen og fodringen baseret på godt stråfoder(foderplan), de får næsten intet krybbefoder og går på døgngræs hele sommeren...

Når dét ikke duer til barfod - så må det jo være svært at få det til at virke i Danmark - ikke? Medmindre man har så fine staldforhold som keppie - men dem findes der desværre ikke mange af i Danmark

Så jeg må hellere lave min 'advarsel' lidt om

Hvis du har hesten stående hos keppie, så prøv endelig bafod , der får du ekspertisen og staldforhold der passer til forsøget - men ellers, så vær forsigtig!

Og det mener jeg virkelig. Jeg har besøgt keppies stald, det er et pragtfuldt system

...hele sommeren mener jeg NETOP der er forøget risiko for, at hesten (resten af året) er præget af forfangenhedsrelaterede hovproblemer. Især, da, hvis hesten tidligere har været forfangen.

Hvis man relativt kort efter sygdomsudbruddet udskifter sin mere erfarne trimmer med "sig selv" øger man heller ikke chancen for succes.
Slet ikke hvis man har en tendens til fx at beskære hoven lidt skævt til den ene side.

Nej, barfod er ikke for alle - men det er ikke umuligt for dem, der vil.
Kræver det noget andet end den gængse måde at holde hest på?
Yepp.

Kan man få gode resultater selvom man ikke har de perfekte forhold?
Yepp.
(Bl.a. har jeg set de lækreste hove på en anden distancehest i Nordsjælland. Den blev redet MEGET og havde stort set intet slid. På trods af at dens spåner var klamme og den gik på græs...)
Men jo mere problematisk en case man står med - desto mere må man optimere forholdene for at det duer.

Kan man have en overgang fra sko til barfods uden smerter?
Jada - brug boots, rid uden boots på det underlag du kan, optimer forholdene.

Kan man have en fornuftig overgang fra sko til barfod uden boots?
Jaeh - men det er meget, meget mere besværligt og meget, meget sværere end at sætte et par boots på hesten og ride som normalt.

Kan man få gode resultater uden en god trimmer?
NEJ!!!

Vi har ellers hestene på tørv, de er ude hele dagen og fodringen baseret på godt stråfoder(foderplan), de får næsten intet krybbefoder og går på døgngræs hele sommeren...

Når dét ikke duer til barfod - så må det jo være svært at få det til at virke i Danmark - ikke? Medmindre man har så fine staldforhold som keppie - men dem findes der desværre ikke mange af i Danmark

Jeg har også brugt tørv - uden succes. Tørv er efter min mening ikke velegnet til heste, der står inde en forholdsvis stor del af døgnet, idet det er beregnet som dybstrøelse og dermed får et højt ammoniakindhold, der nedbryder hoven. Hertil kommer svampesporer i materialet og andre spændende ting

Efter at have prøvet alverdens strøelser, så er jeg kommet frem til at spåner for os er den bedste løsning. Boksen kan holdes ren, fordi det er let at sortere det beskidte fra. Forbrug: 3 baller ugentligt, og vi taler heste der er ude hele dagen. Men så har man også mulighed for at holde boksen så ren at man undgår sur stråle, WLD m.m.

Det kræver en indsats at have barfodsheste, men det er besværet værd, hvis du spørger mig.

BeritH

det er et indlæg som dit, der gør at os "sko-folk" mister tilliden og troen på barfod.

overlegent, jada intet problem bare dit og dat, ingen smerte, ingen resultat uden trimmer osv ... øv øv øv

øv, nu var jeg ellers lige begyndt at tro lidt mere på det her bla pga Keppie, der svarer ordentligt, sagligt og som ved noget om dette emne.

du, 99E, har bla ikke svaret på de spørgsmål jeg stillede dig tidligere - du kan vel ikke ?? men så kan keppie - om man er enig eller ej, det er en anden sag, men der er da mere dokumentation og virkelighed, og det kan man bruge til noget i stedet for tomme personlige påstande.

undskyld mig

Er der virkelig stadig folk der "bare" lukker deres heste ud på sommergræs og så henter dem 2 mdr senere?

Har godt nok hørt om det fra "gamle dage" - men troede faktisk at folk efterhånden var blevet klogere på at en indgræsning er nødvendig... Ligesom det også er vigtigt at lave en "afvænning" igen...

Det at gå fra krybbefoder og over til et foder med et større vandindhold må da virkelig sætte krav til hestens system...

Spørgsmålene om "Hvorfor ikke græs" og "elasticitet"?
Jeg troede bare, det var godt nok, Keppie havde besvaret dem.

Hvorfor ikke græs:
Fordi heste dårligt tåler fruktan, det er pokkers svært at vide hvor meget der er i græsset OG hvor meget hesten kan tåle.
Forfangenhed skader hoven - også på længere sigt, også selvom man næsten kan afhjælpe det 100%. Forfangenhed skader også hesten - på anden vis - bl.a. mener man nu det måske har noget at gøre med sukkersygelignende sygdom, der disponerer for andre grimme sygdomme.

Græs har for mig at se ikke nok fordele til at opveje den ulempe, forfangenhed (selv i mindre skala) giver. Jaime Jackson er i øvrigt også ret hysterisk omkr. græs. Jeg synes, Poilltts forskning underbygger min holdning til græs, og især sommergræs/døgnfold.

Elasticitet:
Iflg. Jackson bør hovene dyppes i vand nogle gange om dagen, fx ved at man sørger for der er fugtigt omkr. vandkarret.
Iflg. Ramey bør hovene så vidt muligt ikke vædes, da enhver fugtning øger risikoen for svampeangreb. En sund hov, mener Ramey, er en tør hov.

Det er beklageligt, du synes der er "tomme personlige påstande" - hvis det er meningsudvekslingen med Nina, du hentyder til, skyldes det at hun nu gentagne gange har brugt et ret elendigt eksempel som "bevis" på at barfodstrimning ikke virker.
Et eksempel, som efter min mening svarer til at jeg siger surdejsbagning ikke virker, fordi den starter jeg satte over i aftes har stået for varmt og nu lugter spændende...

Jeg stillede dig spørgsmålene, og havde forventet at få et svar af dig. Det er jo rart at høre forskellige folks udsagn - det er jo på dem jeg bygger mit billed op af jer og danner indtryk, og udfra det finder man jo ud af, hvilke personer man kan stole på og hvilke, der bare "hælder vand ud af ørerne".

Jeg er glad for Keppies svar - men det kunne have været sjovt at høre dit bud...inden du kunne læne dig op af hendes.

Du skriver "tror måske godt" i en anden tråd om tilvænning...

Jeg er overrasket over, at du ikke vil lade heste græsse.

Jeg tænker på plage, der døgngræsser i store flokke på store frie arealer, med adgang til alverdens vegetation - puha, der må være mange, der får ødelagt deres hove !!!

Mine konkurrenceheste døgngræsser også flere måneder om sommeren...godt gået, at man kan ride MA dressur på en hest, der er udsat for dette...

Jeg er fuldt med på, at nøjsomme racer og fede heste/ponyer ikke bare skal på græs. det siger jo sigselv. min søsters første pony, en welsh mountain, havde været forfangen inden vi fik ham. ham lukkede vi naturligvis ikke bare på nyt forårsgræs - det er jo klart.

men dermed kan man da ikke generalisere.

jeg havde for nogle år tilbage en tysk trakehner hingst som havde været svær at holde sul på vinteren over. han voksede meget og havde ikke særlig stor ædelyst.

ham lukkede jeg med køerne på forårsgræs - noget solidt gødet kraftig grønt græs. ja, i jeres øjne ville det sikert være en dødssynd, men fakta var, at min tynde plag, tog på, fylde mere ud, fik en flottere pels - OG bedre hovkvalitet !! og ja, tro det eller lad være, men han gik uden sko

I øvrigt græsser vores heste ellers på "gammelt græs", og i områder med sø og træer. der er frit valg fra alle hyller. vi har til dato ikke haft en forfangen hest selvom de har gået på døggræs - uanset barfod eller sko.

Jeg mener nu godt at græs og barfod kan forenes under hensyntagen til den enkelte hest og til græssets beskaffenhed.

Hos os går stort set alle heste på græs hele dagen om sommeren - efter de er græsset ind. De kommer alle ind om natten og det gør de af hensyn til de tykke og nøjsomme af dem .

De eneste der ikke kommer på græs er shetlænderne, hvoraf ingen af dem er overvægtige. Alligevel lykkedes det sidste år Gizmo at blive forfangen - på bagbenene!!

Vores græs er ikke gødet og det gør faktisk en stor forskel

BeritH

Nej, jeg tror ikke, der er mange, der bare lukker deres heste på græs uden indgræsning. Det er alt for risikabelt

BertiH: vores heste er meget ude, og vi bruger ikke tørven som dybstrøelse, men muger grundigt ud hver dag. Der er ingen ammoinaklugt i stalden. Dyrlægerne kommenterer det da også, når de kommer: Sikke en fik lugt I har i stalden

OG det er faktisk præcis det, jeg mener 99e: Hvis du orker at sætte boots på hver dag, hvis du gerne vil lade din hest gå uden døgngræs, hvis du kan få en trimmer ud rigtig tit osv. osv. så kan det godt lade sig gøre - måske (men ikke for ikke heste, bl.a. dem der har været også lettere forfangne, går det så ikke så godt med ).

-

Så vi er nok i virkeligheden nok ret enige

Jeg tror bare ikke på, at folk ret ofte er i stand til at skabe disse forhold for hestene. Du beskrev da også, mens du stadig stod i Hillerød, at du havde problemer med at din hest fik for meget græs, og at du ikke kunne gøre så meget ved det

Og så har jeg personligt kendskab til mindst 5 heste, hvor det ikke gik med barfod, 2-3 af dem med stor smerte tilfølge
Derudover er der jo det kendte eksempler fra HN og andre steder, men dem kender jeg ikke personligt til.

Men stadig - jeg red ikke på en skoet hest, før jeg var 18-19 år - og jeg begyndte at ride, da jeg var 6 Så naturligvis kan det da lade sig gøre - men det var ponyer jeg red på

Føl og plage er i vækst og kan tåle en hel del mere græs og som oftest også døgngræs. Det er faktisk yderst sjældent de bliver ramt af forfangenhed. De skal dels bruge en del kalorier til vækst og dels så har de knap så stor ædekapacitet som voksne og de bevæger sig langt mere end udvoksede heste. Men jeg kan huske at sidste sommer blev Lichie herindefra forfangen og hun var stadig ved sin mor på det tidspunkt? Så man skal aldrig sige aldrig...

Der er er også forskel på hvor meget en nøjsom type kan tåle og en mere forædlet hest. Jeg vil faktisk passe på plage af de mere nøjsomme typer. Jeg kommer hos en pintoplag som let bliver tyk og hun havde forandringer i hoven sidste sommer,som 2 års, separationer i den hvide linie og begyndende ringe i hornet.

Jeg syntes vi havde en hel del heste med puls den sommer og den dyrlæge jeg bruger til ben, havde samme oplevelse. Vi har haft meget lysegrønt (forårsagtigt!) græs i 2006. Denne dyrlæge har endvidere lidt DV avl og her har en bestemt hoppestamme med tendenser til sygdommen og reagerer med puls, og de er heller ikke udvoksede når de begynder at få problemer.

Der er jo mange faktorer at tage ind, og jo mere af de enkelte faktorer og jo flere af dem jo lettere flyder bægeret over:

Græssort, italiensk rajgræs er videnskabeligt bevist en synder

Græsmængde, kalorie pr mundfuld, træstofmængde=mæthedsgrad

Variation urter buske træer

Temperatur, nedbør, tørke, mineralssammensætning

Hestens huld

Arvelige dispositioner

Nøjsomme racer, insulin resistens, anlæg til fedme

Alder

Hovenes udseende og pleje

Mængde af arbejde/bevægelse

Så NInA ja jeg ville også, hvis jeg var den unge pige hvis hest har været forfangen, være noget forsigtig med døgngræs. I hvertfald ville jeg måske lige få en uvildig hovekspert og dyrlæge til at kigge på den til sommer. Hvis hun rider meget og den ikke bliver fed og I har naturgræsser, så minimeres risikoen betragteligt, men pigen kunne brække armen og hesten fik fri f.eks og så ville situationen pludselig være en anden. Nu har jeg ikke haft set dens hove, så jeg kan ikke udtale mig om hvad der gjorde at den fik brug for sko, der kan være mange andre årsager. Vil man ride distance så skal hoven være i tip top stand, sådan er det, ellers skal man bruge boots. Man skal også kende ruten så man ikke byder den flere sten end den er vant til hjemmefra.

Jeg beskærer den hest i nordsjælland som har gået 40 km distance, hvis det er den samme vi taler om, Ninie? Det var jo Mikkel der startede den op og jeg overtog da han ikke havde tid til det mere? Ja den lever ikke i HIT, langt fra, men den har et godt udgangpunkt, god hovform, var uden sko, araber, ung, bliver redet meget og korrekt, normalvis gode stråler, konkav tyk sål osv. Der er billeder inde på min præsentation: god araber hov! Den er også blev brugt som eksempel på DB s brochure om hove. Hun har en lækker Welsh cob med næsten lige så lækre hove, kun næsten fordi den er lidt/meget fed og ikke bliver brugt. Tilgengæld har hun er tidligere forfangen islænderbl, med nu genoprettet hove, men den ville helt klart have godt af HIT stald og mere motion, men den er absolut gående også på grus, det er bare mig der ærgrer mig over at hovene ikke er helt perfekte (separationer i den hvide linie og indimmelem tendens til at blive lidt fladsålet), men den er ligeglad for den har det super. Den får absolut intet græs, ejeren havde prøvet om den lige kunne tåle en smule, jeg spottede det i hoven med det samme. Den har alle tegn på insulinresistens, spækkam i nakken, på lænden og skulderen, drikker meget, æder sin saltsten og overtisser sin boks, kunne vi give dne inslulin vilel den måske få bedre hove, hvem ved? Man ved at mennesker med sukkersyge ofte har problemer med hud og negle, tingene hænger sammen..

MVH

Christina

nu skriver du et eksempel med hud og negle og sammenligner med os mennesker...

det har jeg tænkt i forhold til udtørring, men ikke rigtig turde at skrive det...

jeg har nemlig haft store problemer med sprukne negle, der flækkede og hud, der revnede på fingrene pga udtørring.

hud og negle har brug for fugt for at opretholde sin smidighed og elasticitet - og der var det jo så jeg forsøgte at trække sammenligningen mellem mine negle, der har brug for fugt og den sommertørre hestehove, der jo så åbenbart ikke må få fugt...

men det gik ikke i følge barfod...

vores smede har ofte i tørre perioder om sommeren sagt, at vi bør fugte deres hove...derfor lader vi med vilje vandkopperne på markerne løbet en smule over hele tiden, så der dannes en lille "sø" foran vandkoppen, således alle heste får fugtet deres hove, når de drikker, hvilket de jo tit gør i sommervarmen.

jeg har stadig ikke helt forstået denne fugt-balance...gider nogle prøve en gang til for prins-knud ?

Hej Andersen.

Jeg kan ikke komme med den store tekniske forklaring - men lidt fugt kan hoven godt have godt af - med eller uden sko. Det er disse 8 timer i mudderfold der ikke er godt - for nogle hove...

...så meget at forklare?

Pete Ramey mener, fugten skal komme indefra, og at udefrakommende fugt er skadeligt - andre mener udefrakommende fugt er godt.

tja, det kan jeg jo ikke bruge til ret meget...hvad en enkelt mand mener.

Nogle, der kan komme med en bedre og mere ordentlig forklaring ??? Keppie ??

en der kan forklare hvorfor og hvad det er fruktan nøjagtigt gør ved bakteriefloraen i hestens mave og tarme?

Det med det lave træstof indhold i forårsgræs, er vel kun krimminelt når maven er vant til foder med et højt træstofindhold (vinterfoder)? Så her handler det vel om en tilvæningsperiode?

Mvh Jannie

Hvis jeg siger, hvad JEG mener - er det personlige betragtninger.
Henviser jeg til en teoretiker, der arbejder i praksis - er det "bare en enkelt mands mening".

Hvor svært kan det være?

NOGEN mener, hestens hov har brug for at blive fugtet udefra.
ANDRE mener, at det har den ikke - fordi hoven indefra tilføres al den fugt, den har brug for, sammen med næringsstofferne der transporteres i blodet.
ANDRE IGEN mener endda det er skadeligt at tilføre fugt udefra, fordi det øger risikoen for svampeinfektioner + mindsker slidstyrken.

Eftersom det ikke er "bevist" hvem der har ret - er det op til den enkelte hesteejer at beslutte hvad der skal ske med den enkelte hest.

Og eftersom du alligevel ikke vil høre på andre end Keppie, får hun lov at have denne tråd i fred.
Over & out.

Det er korrekt at Pete mener ikke de kan være for tørre og han bor under lignende klimaforhold som vi gør her i DK, vådt vådt vådt. Hans betragtninger er af nyere dato end Jackssons, da han holder sine læsere opdateret via sin hjemmeside og hans udsagn er vist baseret udfra nedenstående forskning. Jacksson bor forøvrigt i tørre egne og han bog blev skrevet i??? .

Så den videnskabelige forklaring, det er jo den vi er interessseret i :

Nu kommer vi faktisk til white line disease og andre arter svamp og bakterier, som du Gl smed mener er lidt opreklameret, hvis jeg forstår dine udsagn rigtigt?

Indtil i slutningen af 90 erne havde man ikke en afklaring på såkaldte tørre hove der sprækker eller som det står i smedelærebøger af i dag i DK; mørt horn og skørt horn. Er skørt horn en tør variat af mørt horn, ???

Så fik nogen videnskabsfolk ( i USA) sat det under mikroskop og fandt, jeg ved ikke hvor mange arter svamp og bakterier i disse sprækker/læsioner. Fjernede man disse læsioner mekanisk dvs ved bortskæring og samtidig brugte noget svampedræbende forsvandt disse sorte trådagtige tingester og der kom sundt horn frem. Man ved at de fleste typer svamp er hydrofobe dvs elsker vand. En af forskerne mente at det var læsioner i hornet som opstår når hornet flækker (når de er for lange) som gav passage til disse svampe som udover at elske vand også elsker iltfattige lommer. En anden årsag til læsioner er opblødt horn som giver adgang til små sten som laver passage til svamp. Ammoniak ætser også strukturene og giver adgang til svamp. Dette svamp æder sig vej op mod kronranden i enten den hvide linie, den upigmenterede del af hovvæggen eller ydre hovvæg. Andre svampetyper findes i stråler, sål ja faktisk alle ydre strukturer i hoven. Derfor vil hyppig beskæring hvor man rasper bortskærer disse svampeangreb kombineret med pH og svampe bakterie dræbende midler gøre det af med det og giver stærkere hovvægge, såler, stråler osv. At nitte en sprække uden at tage si gaf årsagen er efter min mening total symptombehandling ligeledes at lægge kunsthorn på for at have noget at fæste søm i...

Parallelt til mennesket: Har du negle eller fodsvamp, skæl i håret eller lignende får du det ikke løst ved at opbløde i vand tværtimod, men ved at bruge noget svampedræbende. Skæl, fodsvamp i tør tilstand ligner noget der er tørt som trænger til fugt, men det er jo ikke tilfældet! Lad os så tage tørre læber eller tørre sprukne hænder de blive ikke bedre af vand/spyt, jo lige når det kommer på lindrer det, men bagefter føles det endnu tørrere. Har du negle der flækker, så er det bedste du kan gøre at klippe dem kortere!! Har man en hest med hove der flækker så kan de være for lange kombineret med at de er invaderet af svamp.

Min konklusion lad de hove tørre igennem da vi har rigeligt med vand/mudder i dette land og hold dem korte de hove ved hyppig beskæring og giv noget svampedræbende til de hove og /eller pH regulerende.

Hvorvidt det fodbad vildhestene står i, de ca 10-20 minutter de drikker vand, har nogen fugtfunktion, mener jeg ikke. Det er ikke engang sikkert de har alle fire hove i vandet ???

Når man skal beskære sommerhove er det vældig rart at de er lidt bløde, men har en kunde skyllet hove og ben under vandslangen, så holder fugten i hovene ikke så længe som til ben nr 2 (men jeg får våde bukser ) men er hoven dyppet i et godt lag mudder så holder fugtigheden længe inde i hoven!Skal jeg have rigtig bløde hove så skal jeg tage en hest direkte ud af en morgensur halmmaddras..

Andet videnskab er at hove bliver hårde og slidstærke når de er tørre, mens våde hove er mindre slidstærke, jvfr hård hud hos mennesker.

Men at vaske ammoniak ud af hoven er da en mægtig ide , bedst er det selvfølgeligt hvis heste ikke var tvunget til at stå i deres egne ekskrementer .

MVH

Christina

Fruktan er et sukkerstof som er tungt fordøjeligt, måske endda ufordøjeligt og i en vis mængde bevirker et pH fald i blindtarmen. blindtarmen hos en hest indeholder en masse minkroragnismer der fordøjer planter, de trive sunder et bestem t pH flader Ph drastisk dør de og danne griftstoffer der går i hovene=forfangenhed.

Frisk græs består af blade og indeholder meget lidt træstof. Heste der ikke er hegnet ind, æder også træer buske og andre sejere gevækster og vil derfor kunne regulere træstofbehovet selv. Frisk græs indeholder meget sukker og for meget sukker sænker pH og så sker det samme som ved fruktan, er hesten insulinresistent kan de ikke fordøje sukker overhovedet og så går det rigtig galt.

Til Andersen: Faktisk har mennesker med sukkersyge ofte problemer med neglene vidste I det? Min mand arbejder med insulin og jeg har interesseret læst med hvad der er viden på mennesker.

Jeg har personlig erfaring med at heste der kommer på forårsgræs er meget glade for noget groft hø og halm at supplere op med, det mætter og stabiliserer pH, så skaderne ved forårsgræs minimeres.

MVH

Christina

PS Og nu har jeg skrive krampe, vi mangler kun er forside indholdsfortegnelse og forord så har I en bog om barfod og hvilke faktorer der influerer på dette , det er faktisk ret så videnskabeligt baseret, vi har bare tilladt os at konkludere at heste ikke behøver sko hvis og hvis og hvis...

Det meste står under www.sundehove.dk ,serveren er nede men jeg håber snart at få det løst..

Tak for rosen , men der er altså mange andre der kan trimme/beskære en hest, deriblandt smedene!! Og man behøver ikke en HIT stald, men der er bestemt fordele ved HIT. Der er ca 500 barfodstrimmede heste i DK og kun de 19 bor i HIT!

Faktisk er HIT for hårdt at lægge ud med for de heste med nyligt afskoede hove og med større hovproblemer. Der foretrækker jeg at begynde på at ordne deres hove i en 3-4 mdr under blødere underlag og få søm hullerne væk og nogen bedre strukturer på hoven.

Sjovt nok da jeg besøgte en HIT stald i Tyskland, inden jeg købte mit eget, så havde alle de 30 heste i den flok, med undtagelse af to mindre ponyer, sko på. Jeg spurgte den søde staldejer hvordan det nu kunne være, da en af de ting der fremhæves ved systemet, netop er gode hove der kan gå UDEN sko, hvorefter hun svarede: Heste kan ikke holde til at gå så mange kilometer på hårdt underlag uden sko!? Men når man kiggede hovene efter, (jeg kan jo ikke lade vær med at lade blikket vandre nedad ), så var de den mest horrible samling hove jeg har set samlet på et sted! Flere af hovene var nittet pga store sprækker, derudover var de generelt lange, flade, underløbne dragter, vinger, sprækker osv. Det lignede mest af alt, mangel på smed i området...

Ja NinA du har ret i at ponyer som regel lettere går barfodet, det har vist sig at de har en tættere stuktur på horntrådene, og så tror jeg de generelt har en meget større smertetærskel. De kan gå på mega sur stråle og være totalt uanfægtet på grove grusveje, forsøger man det samme mod en nyligt afskoet fuldblod så... Jeg har en fuldblod selv, så den holder mig sharp... Den gik 110 km i sommers uden problemer og den har været ret så forfangen inden jeg købte hende som 3 års, og havde hovforandinger i 14 år indtil hun blev barfodsbeskåret og var on and off øm ved nyskoninger (nok mest i græsningsperioden kan jeg tænke mig...)

MVH

Christina

der kan du se - som du ved, er jeg vild med dit staldsystem

Det var såmænd bare det jeg mente: der skal en hel del til at holde en barfodshest, medmindre den er specielt egnet til det, fra arv og/eller miljø.

Vi troede jo, at vi i det mindste kunne holde Freja barfodet. Hun er 6 år, 165 cm nyindkøbt før jul og har aldrig haft sko på. Men 2-3 uger i mudderet på foldene gjorde det af med hendes lyst til at gå fremad - og da smeden kom, kunne han fortælle, at hun gik på sålen, som var tynd - av av

To af de andre heste har fået såler på...

Så selv om vi gør, hvad vi kan for hestene og ikke kunne drømme om at flytte dem tilbage til ridecenteret (og ridehuset ), da vi ikke længere synes fold-, fodrings- og staldforholdene er helt gode nok der - så er de åbenbart heller ikke gode nok til barfod på det bedste sted, vi kan finde i området - med kæmpefolde, også om vinteren. Det er ualmindeligt svært at finde opstaldning i Nordsjælland uden mudder.

Hvilket får mig til at konkludere, at der åbenbart skal ret meget til i den virkelige verden

tak for det keppie...

måske Ninie også havde gavn af dette

Ingen tvivl om at stald og fold forhold har en stor betydning, men det er ikke alt!

Trimningen i sig selv betyder også en del, og Nina, jeg har svært ved at tro at det udelukkende er jeres staldforhold der gør at hestene ømmer sig.

Jeg bor selv i Nordsjælland, vi har 11 heste i stalden (4 af dem er pensionærer). Alle går barfod pånær to (en fuldblod og en travhest).

Vi har pt. 4 knapstruppere, 2 store DV, 1 DV/araber, 1 araber, 1 welsh/frederiksborger der alle går barfod uden problemer.

De står i boks om natten, og går på "mudderfolde" om dagen (vores folde er dog ikke de værste i landet).

Vi gør en stor indsats for at holde boksene så tørre som muligt, de fleste står på træpiller, en enkelt på tørv og en på halm.

Sur stråle og WLD bliver behandlet så godt vi kan, det kan dog ikke undgås helt, men holdes nede.

Samtlige heste bliver redet i skov, på asfalt og grus.

Svar til keppie fra dit indlæg den 3-3 -07

Du siger at jeg skriver at ved udpenning kan hesten være lidt øm???

Jeg skriver at hvis ikke at man laver udpenningen korrekt,vil hesten blive øm,og i modsætning til barfods beskæring,så ønsker beslagsmeden ikke at hesten er halt efter hans besøg.

En udpenning af hoven er en hårfin ballance som det er beslagsmedens fornemste opgave at ramme præcist.

Der er faktisk kun Stark-Guther beslaget hvor man tolerer en lille halthed som jeg har beskrevet.

Jeg vil lige gentage det er op til 12 dage at man siger at grænsen går,så bør man prøve med ringsko og lædersål.

Jeg personligt har aldrig oplevet en hest som ikke var haltfri efter 4 til 5 dage,altså en lille uge.I snit i min tid i danmark havde jeg vel en ca 10 heste om året som gik med disse sko,og alle var haltfrie,og ja som jeg tidligere har nævnt kunne jeg efter ca 1 år se at sålen begyndte at blive mere konkav.

Det er faktisk sådan at man bør starte med Stark-Guther og så gå over til ringsko hvis at S-G ikke virker.

Desværre er det også sådan at der ikke er mange smede idag der laver S-G,om det er fordi de ikke aner hvordan ,eller det er fordi at det er hurtigere at lave en ringsko ved jeg ikke,og dog jeg tror jeg ved svaret desværre.

Hvis jeg har skrevet at ved beskæring og skoning af en sund hov kan hesten være øm hvis at man prøver at rette noget op???

Jeg tror at der er noget du har misforstået,jeg kan ikke se hvor jeg skulle have formuleret mig sådan.

Hvorfor skulle en sund hov blive øm ved den rigtige beskæring??? Det er da kun noget de kan blive ved barfods trim,men da hedder det sig jo,at hovene bare skal have lov til at (hærde).Så en trimmer må godt beskære en hest halt,men en profesionel beslagsmed må ikke???

Man kan jo også altid sælge et par boots til hesteejeren,det skæpper jo altid lidt i kassen.

Jeg vil også lige sige til 99E at en sko ikke skjuler en evt sygdom,hvordan pokker skulle den kunne det,hvis at hesteejeren eller smed og dyrlæge er nogen der ved hvad de skal se efter og hvordan at hesten skal gå???

En hov og det er uanset om den har sko eller ej,vil altid vise selv det du kalder usynlige små fejl,det proffesionelle øje vil altid finde det. Også signaler på en begyndene forfangenhed,det er faktiske de lettest signaler at finde.

Det er noget vrøvl,og hvis at du er sikker på at du har ret syntes jeg at du skulle begynde at undervise i det,da du jo så har fundet de vise sten.Der må være et job for dig på KVL eller hvad det nu er den bliver kaldt.

Jeg vil også sige at jeg er ligeglad med om en hest går med eller uden sko,og man har lov til at kalde det for barfod,hvis at man finder en tilfredsstilelse i det.

Hovedsagen er at hesten er beskåret korrekt,og korrekt er så tåaksen for det enkelte individ vedkomne er ret.

Samt at hesten bevæger sig frit uden at smede eller stryge sig.

Så er det groft sagt,lige meget om hoven sidder omvendt på hesten,så længe at hesten kan gå uden smerter og gener er det korrekt.

Jeg syntes at barfods debatten er ved at løbe af sporet,og

mener at kunne ane at gurubevægelsen lever i bedste velgående,jeg troede ellers at det var begyndt at blive mere sagligt end det var ibegyndelsen.

Der bliver her henvist til den ene guru efter den anden,og i USA gør de sådan og sådan,hvem f... siger at det er det rigtige???

Jo så kommer der en videnskablig afhandling om svamp,og underløbne dragthjørne og vinger,jamen har disse mennesker som tærskre langhalm på det,da aldrig oplevet en beslagsmed???

Ja i må undskylde min lidt barske måde at skrive på nu,men jeg er lidt foraget over som barfods folket helliggøre sig selv.

Det er kun beskæring der er tale om,og selv om det er den vigtigste del af hestens liv,så behøver man altså ikke ligefrem at gøre det til en religion.

Ja jeg er træt af at læse om guruerne fra USA,og de ( videnskablige??? ) beviser som diverse forskere har fundet ud af.Vi andre dødelige arbejder i marken og gør vores erfaringer der,og ikke ved hjælp af diverse teorier,som man så finder nogle heste man kan afprøve dem på for at få sat en

% sats på sine ideer.

Det som jeg vil give alle ret i er at fodringen er enorm vigtig for hovens funktion,fint få en proffesionel foderplan til din hest sådan.

At lave et staldanlæg som de omtalte HIT stalde??jeg ved ikke hvad det er men det lyder dyrt,og hvor mange hobby hesteejere vil eller har råd til,at ofre det det koster???

Og hvor godt er det iforhold til sund fornuft

vedr. hestehold???

Er det også noget der er med i det meget omtalte lovforeslag,er det forøvrigt vedtaget??.

Til slut Andersen mfl. har bragt nogle gode og saglige spørgsmål på banen,men de er jo for det meste henvist til en web adr. på en guru i USA.

Jeg slutter nu,bare rolig jeg kom af med mine aggresioner,men er stadig foraget over den kultagtige drejning barfods har taget.

Venlig hilsen.

Den Gamle Smed NSW

Hvor er det, du finder det kultagtige? Jeg synes da netop at tråden her er meget saglig.

At man forsker i hovsygdomme er der vel ikke noget galt i, det burde enhver, der beskæftiger sig med hove da hilse velkomment - uden forskning, ingen udvikling. Og selvfølgelig er det da en god idé at holde sig til dokumenteret viden.

Mht. HIT stalden, så skriver bl.a. både Keppie og jeg at det IKKE er nødvendigt for at holde en hest barfodet. Der er heller ingen steder, hvor en barfodsfortaler siger at hesten må være ømtået af at være barfodet. Vi har blot skrevet, at man skal vurdere om det er det, at hesten er barfodet, der gør den om, eller om det måske er en anden årsag, som eksempelvis sur stråle e.l. Og, hvis man løste det grundliggende problem, om hesten så havde brug for skoene.

Men det ER da værd at tænke over om man, ved at optimere forholdene for hestene, kan lade langt flere (og jeg har IKKE skrevet alle) heste gå skoløse. For vi ER vel enige om at sko er en nødløsning og at hesten alt andet lige har bedre af at undvære.

Problemet Gl. Smed er nok, at når du tænker beslagsmed, så tænker du på en håndværker af din egen kaliber. Det er desværre ikke altid virkeligheden i dagens Danmark. Derfor vender en del mennesker en anden vej, det mener jeg ikke er at dyrke guruer, men at benytte den sunde fornuft.

Mvh

BeritH

der tyder på, at jeg simpelt hen bare er mere sart på hestens vegne end mange barfodsfolk er

For de heste, jeg refererer til, har været ømtåede, eller det der er værre

Der kan naturligvis også være forskel på, hvilke kriterier man bruger, når man vurderer at en hest er ømtået...

Jeg har svært ved at se, hvilke forhold der kunne bedres hos os, bortset fra at skabe HIT-stalden Men det kan vi jo ikke, når det ikke er vores eget sted

Jamen Nina, der er jo ingen der siger at DINE heste KAN gå som barfods. Jeg er skisme også sart (hæ hæ det har jeg min foderværts ord for )

Der er jo heller ikke nogen der siger, at fordi man er til barfod, så er man til ømme heste - omend nogen tillader ømhed, men det er der jo også ikke-barfodsfolk der gør, jeg har også set rigtig mange ømme heste efter smedebesøg og skoning, så det er jo ikke noget der kun forekommer i den ene verden.

Men korrekt, hvis min hest bliver ømtået, så er min første reaktion ikke at slå en sko på, men at vurdere hvorfor han pludselig er ømtået. Når jeg så har fundet årsagen, så kan jeg jo beslutte om det er noget der kræver sko for at afhjælpe. Og f.eks. sur stråle og den slags ville jeg aldrig forsøge at afhjælpe med en sko.

BeritH

Jeg vil sige jeg kan heller ikke helt forstå din store frustration.

Pkt 1 Jeg dyrker ingen som guru, ej heller mig selv, og ud af 99es indlæg kan jeg heller ikke se at hun gør, hun påpeger netop at de også kun er mennesker der tilfældigvis lader os andre læse deres erfaringer og konklusioner. Gl smed jeg ville da med glæde købe din bog over dine erfaringer, hvis du skulle få lyst til at skrive en bog. Jeg forholder mig konstruktiv kritisk til alt og ja er der noget videnskabeligt, så vil jeg da gerne se det. Jeg er farvet som akademiker, kald det min svaghed, hvis det giver dig ro i maven.. Der kommer da også meget forskning frem nu omkring fodring, som kun bekræfter de gode gamle 10 fodringsregler, som jeg har arbejdet efter i mange år. Man får bare nogen flere argumenter overfor dem der tvivler og ønsker (mere)dokumentation og det er vel ikke skidt?

Pkt 2 Jeg accepterer heller ikke smerte, jeg kan kun forholde mig til at der er heste der er ømme efter en beskæring, er ømme efter have fået sko på, er ømme når de taber en sko, heste der bliver halte af langvarig forkert hovform/dårlige arbejde osvosv. Den ene eller anden smerte er for mig at se lige slem (og det er det nok også set med hestens øjne) og jeg ønsker en forklaring på HVORFOR og en handlingplan så hesten kan undgå halthed/smerte i fremtiden. Derfor kom jeg med forslaget om at dyrlæger måske skulle igang med alle de syge hove... En sund hov bliver da aldrig øm medmindre man ødelægger noget, eller tager noget af, den havde brug for!! Det er faktisk gennem udveksling af erfaringer med smede at jeg har hørt den med at retter man noget op, så kan de blive ømme og jeg konstaterer lige modsat dig at en smed må godt, men en trimmer må ikke. Der har da aldrig været en uddannet smed der er blevet meldt for overtrædelse af dyreværnsloven for at have gjort en hest øm vel??? Af selv samme årsag påtager jeg mig ikke længere tvivlstilfælde/syge hove uden at jeg har en dyrlæge med ind over og et par boots..

Pkt 3 Om man sælger et par boots til ca 1200 kroner eller man sælger et par jernsko for 500 kroner kan jeg altså ikke se forskellen på. Bootsene har endda en væsentlig længere holdbarhed, da de kun bruges ved behov.

Pkt 4 Staldanlæg/ folde. Der står ikke noget i det kommende lovforslag omkring foldens indretning, kun at der skal være en fold af minimum ridebane str til 4 heste ad gangen, og mulighed for at bruge den 2 timer hver dag. Jeg har skrevet i et andet indlæg at jeg ser hellere at bruge penge på tørre folde, end at boksen bliver 5 cm længere eller loftet 5 cm højere. Gode folde der giver hesten mulighed for bevægelse og tørre hove til tider er da almindelig sund fornuft. Jeg har lige været til foredrag med Hestens Værn og her var holdningen den samme omkring folde. Det blev da påpeget at de godt kunne forstå at de er heste der ikke kan se pointen i at komme ud på en lille mudret firkant helt alene uden læ, vand og stråfoder..

Lovforslaget er ikke vedtaget endnu.

MVH

Christina

Jamen det er netop det, jeg mener

Vores heste står opstaldet på den 'bedst tænkelige måde' når man tager i betragtning at de ikke står hjemme hos os selv. De bliver fodret til punkt og prikke, de er på fold hele dagen, boksene muges hver dag og har aldrig ammoniak, foldene er meget store.

De eneste problemer ift. barfodskrav jeg kan se mangler, er at de går på græs om sommeren og at foldene er almindeligt dansk-mudrede om vinteren.

Grunden til at vi ikke er 'barfodsfolk' er så, at vi løser hestens evt. ømfodethed med sko. Det virker som regel udmærket

Men jeg vil stadig - ligesom Den gl. Smed - sige at det da er bedst for hestene, hvis de kan gå uden sko, men uden at have ømme fødder.

---

PÅ trods af at man får fodsvamp, ligtorne, knyster oma. går jeg også selv med sko. Sådan løser jeg det problem, der trods alt ellers ville være endnu mere ubehageligt

Det er naturligvis symptombehandling, men det er rart

Og det er ikke for at være arrogant, jeg skriver det, men simpelthen for at skære det lidt ud i pap

Nu har jeg aldrig anset dig for at være arrogant

PÅ trods af at man får fodsvamp, ligtorne, knyster oma. går jeg også selv med sko. Sådan løser jeg det problem, der trods alt ellers ville være endnu mere ubehageligt

Det er naturligvis symptombehandling, men det er rart

Sko skulle meget gerne ikke give fodsvamp, ligtorne og knyster, det er vist et spørgsmål om pasform og materiale. Jeg ville dælme overveje mit valg af sko igen og finde nogle der passede bedre, hvis det var konsekvensen. Og stadig, så har vi mennesker jo i modsætning til hesten perioder i løbet af døgnet, hvor vi ikke er iført sko.

Men lad os bare se på det. Hvad er årsagen til at vi mennesker går med sko? Det er, at vi ikke vil have kolde og våde fødder, fordi vi rent fysisk ikke er tilpasset til det miljø vi lever i. Om sommeren er der sådan set ikke noget til hinder for, at vi går i bare tæer. Det er korrekt at vi ikke i starten kan gå på alt underlag uden ømhed, men vi hvis vi gør det alligevel, så hærdes fodsålen og tilpasser sig underlaget. Det er trods alt de færreste der slider fodsålerne i stykker, når de går på bare fødder. Så det er ikke derfor vi har sko på.

Og lad os så vende tilbage til hestene. Dem giver vi sko på for ikke at slide "fodsålerne". Det er ikke for at beskytte mod kulde og fugt, den funktion har de ikke - snarere tværtimod. Hvis nu man kunne lave hestesko, der var ligeså tilpassede hestens hove i materiale og form, som vores sko er til vores fødder, så ville det jo være en fest for hesten. Men det er ikke det vi gør i dag. Vi former et stykke jern og banker det fast med søm som vi har gjort i århundreder. Hestene har ikke mulighed for at få skoene af en del af døgnet. Det ER altså, uanset hvordan vi vender det, en MEGET ufleksibel løsning, som ikke på nogen måde styrker vævet. Derfor vil det altid i mine øjne være en nødløsning.

Set i det lys er boots jo et glimragende værktøj. Det sikrer i hvertfald at hovmekanismen kan arbejde naturligt en del af tiden, og hoven udsættes ikke for penetration af fremmedlegemer med deraf følgende svækkelse overfor svampeangreb.

BeritH

Jeg må nu indrømme at jeg som menneske altså anvender sko for ikke at blive helt tyndslidt og få sår på mine fødder af at vandre rundt på asfalt, perlesten og hvad jeg nu ellers møder på min vej - så den med at vi mennesker kun bruger sko fordi vi ikke vil fryse - tjaa den holder ikke for mit vedkommende...

Pia

Hvis man ser på andre folkeslag i knap så "civiliserede" lande som vores, så går de jo uden sko, og deres fødder virker jo ikke specielt tyndslidte.

Så det er jo ikke fordi menneskets fødder ikke kan tåle det. At nogle så fravælger det af forskellige årsager, det er jo en helt anden sag. Og så skal vi igen huske at fødder der er vant til at være pakkede ind ikke hærdes på en enkelt dag, som jeg også skriver højere oppe, derfor vil perlesten og granitskærver i starten være særdeles ubehagelige.

BeritH

Nu er jeg jo også en barfodsfanatiker , og jeg eeelsker at gå på bare tæer.

Hele sidste sommer var jo genial, fordi det var så varmt

Jeg benyttede ikke sko i flere måneder, og hvis jeg endelig brugte nogle, var det klip-klappere. Selv på arbejdet var jeg iført bare tæer, også hos hestene.

I starten var jeg øm, ja, men efter kort tid kunne jeg gå overalt, ja sågar løbe på grus.

Mine fødder fik så meget hård hud under sig, at jeg tror jeg ville kunne gå over brændene kul uden at mærke det

Og det tog i øvrigt omkring to måneder med sko, før end den hårde hud var væk igen.

Så ja, jeg bruger sko for at holde mine fødder tørre og varme.

Kald mig bare hippie

ikke have stået: man får knyster osv., men: man kan få ...af sko. Og det er faktisk meget almindeligt

Hej Hippie-Tine - ja jeg er fra den tid, hvor man behandlede platfodethed vha barfod

Så jeg brugte min barndoms somre på bare fødder, og det var ved Gud da ikke altid lige sjovt - men det var ok meget af tiden. Sådan tror jeg også det er med heste.

Der var absolut forhold, hvor det ikke var sjovt - og derfor går de fleste mennesker, der har råd til det, da også med sko. Ren bekvemmelighed

Men jeg haaader at gå i gummistøvler , hvorfor skulle heste elske det?

Nej, seriøst - det tager tid at sætte boots på, så risikoen for at de ikke kommer på er ret stor. Desuden har jeg læst herinde, at barfodsheste netop skal slide deres hove, så man skal trække omkring med hesten på grusveje på de bare fødder

---

Når jeg fremturer sådan i disse indlæg, er det jo fordi jeg har set nogle heste, der ikke havde det godt på den måde .

De fleste fik det godt, da de fik sko på

Jeg meldte mig for mange år siden ind i Hestens Værn, fordi jeg så heste, der - især ride- og opstaldningsmæssigt - ikke havde det ret godt og følte trang til at være (i det mindste økonomisk) behjælpelig. Siden har jeg afsøgt en masse af de stier, der havde retning mod - noget dengang mere eller mindre alternativt - og fandt meget viden, som jeg har haft stor glæde af

Tidligere troede jeg jo, at heste skulle have havre - og i øvrigt vidste jeg ikke så meget om den fodringsmæssige side af sagen. Min interesse blev især vakt af Grandis headshake og allergi, som startede for 7-8 år siden.

Men det betyder ikke, at jeg i særlig grad 'tror' mere på alternative metoder.

Jeg ser, hvad jeg ser - og tager stilling derudfra.

Og jeg har altså forskellige steder set nogle heste, der gik på glødende kul - uden sko

Og det fortæller jeg herinde, på trods af, at jeg ved, at der er barfodsfolk, som føler sig angrebet - endog folk, som jeg har haft gode, lange debatter med

Det er jeg ked af, for det er ikke min intention at fornærme nogen!

Derfor har jeg også hele tiden skrevet, at barfod sagtens kan være godt, men absolut ikke altid er godt! Og at det kræver en dygtig smed/trimmer + helt optimale fodrings- og opstaldningsforhold og/eller en hest med et særligt 'talent' for barfod

For det er præcis min erfaring

Godt indlæg,og skrevet på en diplomatisk måde,der mangler jeg somme tider lidt.

mvh Den Gamle Smed NSW

..på disse folkeslag så vandrer de typisk heller ikke rundt på asfalt veje eller perlesten - så vandrer de rundt på jorden under helt andre vilkår end der kan tilbydes vores fødder her i DK..

Det er heller ikke mere end et år siden hvor en forsker udtalte sig om det at gå barfodet i en artikel i avisen MetroXpress, her påpegede han netop at godt nok var det sundt at gå barfodet, men de fysiske rammer der eksisterer her i den vestlige verden betyder at vi ikke kan gå barfodet fordi underlaget simpelthen ikke er til det og det dermed vil skade mere end det gavner...

Jeg skal gerne finde artiklen til dig - jeg gemte den rent faktisk af hensyn til barfodsdebatten fordi jeg egentlig synes at det netop underbygger det som er væsentligt i den her debat både når det angår barfodede mennesker og heste - nemlig at sådan som vores samfunde fungerer i dag og sådan som vi lever (dyr som mennesker) så er der visse forhold der i mange tilfælde gør det mere eller mindre umuligt at fungere som barfodet...

Pia

..jeg siger ikke at heste (og mennesker) slet ikke kan gå barfodet, men at nogle heste pga. brug, opstaldningsforhold, fold forhold m.v. ikke kan fungere uden sko på med mindre man accepterer at de har smerter...

Pia

Nu er der jo så en lille men meget væsentlig forskel på heste og menneske tæer. nemlig at menneske tæer er beklædt med hud, der er levende celler. hvor hestetæer er beklædt med horn dvs døde celler. Det gør jo en stor forskel i hvordan det styrkes.

jeg holder gerne hestene uden hvis de kan. Lidt afhængigt også af hvordan de står fast på græs.

Nu håber jeg da ikke at det er mig, du mener, når du er bange for at folk føler sig truffet Det gør jeg nemlig ikke. Men jeg kaster mig selvfølgelig glad og livligt ud i diskussionen, fordi jeg har en holdning til emnet.

Du skriver:

Men jeg haaader at gå i gummistøvler , hvorfor skulle heste elske det?

Jeg tror faktisk også at du ville hade hestens alternativ - en jernsål uden fleksibilitet, egentlig er jeg sikker på at den er endnu mere ukomfortabel end gummistøvler. Som jeg nævnte tidligere, ville billedet se helt anderledes ud, hvis vi lavede sko til heste med samme omhu og hensyntagen til anatomien, som når vi laver sko til mennesker. Men det gør vi altså ikke endnu, og derfor bør skoene i min verden stadig betragtes som en nødløsning.

Jeg bryder mig heller ikke om, at man siger at heste skal slide deres hove. De skal hærdes, og det er for mig en helt anden sag. Det er noget man gør gradvist og man lader naturligvis hesten gå på underlag, der passer til hovens beskaffenhed, så den ikke går rundt med store smerter.

Jeg har da aldrig lagt ud med at lade mine gå på sten og grus. De er startet med græsrabatterne og dernæst korte ture på plan asfalt eller hård grusvej. Efterhånden kan hesten så gå på flere og flere typer underlag.

Og jo - bootsene ville da komme på, hvis de var nødvendige. Det skal da ikke være min dovenskab, der gør at hesten får ondt. Hvis man ikke gider at bruge de 5 minutter fra tid til anden for at gøre det komfortabelt for hesten, så kan man jo overveje om hest er den rigtige beskæftigelse for en. Og hermed har jeg ikke sagt at man ikke bør have hest, hvis den ikke går barfodet. Det var en helt generel betragtning om, at hvis man ikke gider at bruge 5 minutter ekstra på hesten, så er det nok ikke kun begrænset til dette ene område.

Men NinA du skriver jo bl.a. at din modvilje mod barfod bunder i, at du har set ømtåede heste med bare fødder og at der jo er mange nybegyndere, der læser med her, som ikke har baggrunden for at vurdere, om det er det rigtige for dem og deres hest. Men vi kan jo kun udgå fra vores erfaringer. Det er jo det samme du gør, når du ihærdigt forsvarer glidetøjlen, som du mener at have gode erfaringer med? Der er jo også masser af heste der lider under den og tager skade på krop og sjæl, og der er mange nybegyndere, der læser med, og som ihvertfald ikke bør bruge den. Alligevel synes du at det er et godt redskab. Vi er jo så nogen, der synes at det er godt for heste at gå på bare fødder - og det til trods at nogle ikke kan administrere det.

BeritH

Ja, vi må netop skrive ud fra vores erfaringer

Men jeg gjorde faktisk et stort nummer ud af at skrive om glidetøjlen, at den krævede en meget erfaren rytter, og at man netop ikke skulle bruge den som mange gør

Det synes jeg ofte ikke kommer til udtryk i disse barfodsdebatter fra ret mange barfodsfolk

Og når I ikke selv gør det, så må jeg jo

Hej Line

Det er ikke korrekt det du skriver, det kan faktisk godt sammenlignes. Det kommer an på hvordan du definerer levende og dødt væv..

Hove, hud, negle hår dannes af noget der hedder epithelvæv som har sit dannelsessted inde ved blodfyldt væv og gror ud derfra som forhornet væv. Det yderste lag er ikke følsomt, men det kan påvirkes med tryk, så det går ind og påvirker indre strukturer der har nerver og blod. Overfladen på hud, horn, afstøder dødt væv som et løst lag der ikke hænger sammen med det øvrige. På hud ses dette lag ikke så nemt (jo efter en solskolning), som det gør på hoven . Vi eller smedene ser dette døde lag sål som kan skrabes af med fingerene, men inde under er der "levende" sål. Det her sål både på mennesker og på heste har nogen bærepunkter som kan danne hård hud på engelsk callus. For at danne callus så kræver det at det undergår en funktionel tilpasning. Det kræver at det bliver påvirket helst med tryk efterfuldt af ophør af tryk, dvs for hvert skridt heste eller mennesket tager barfodet på et hårdere underlag, jvfr Cillers fødder. Vi danner hård hud som næsten ikke kan sliddes af på hæl og trædepude, hesten gør det på tåens sål ved overrulningspunktet og på sidderne af hoven lang hornvæggen. Forskere har fundet ud af dette callus er stærkere og mere slidstærkt end hestens hovvæg!!! De heste jeg har har i beskæring og som stimuleres på variende underlag, danner en del callus, mens en nylig afskoet hest eller en hest med overgroede hornvægge ikke har dette callus. Jo tørrere underlag eller jo flere asfaltture jo mere callus, men SELVFØLGELIG skal hesten og mennesket have en overgang hvor de ikke udsættes for for meget bevægelse på hårdt underlag til en start, dvs påvirkning uden smerte. Jeg har nu lavet en intro HIT overgang, hvor de er i boks med træpiller og perlegrus i paddock og små ture i systememt, INDEN de slippes ud hele døgnet, medmindre hesten kommer med gode hove (desværre for sjældent!).

En overgroet hov, hvor hovvæggen bliver for lang/høj vil forhindre callus i at dannes, derfor hyppig beskæring så hovvæggen ikke skal tage hele hestens vægt. En hest der har brugt sin hov har ikke løs sål der kan skrabes af, det er blevet slidt eller er blevet lavet til callus..

NinA platfodethed, ja det er ikke hensigtsmæssigt for hverken hest eller menneske at være platfodet, fordi dels kommer der strukturer ned som ikke er istand til at modstå tryk, på os svangen og på hesten det område omkring strålespidsen. De såkaldte tyndsålede heste er i virkeligheden platfodede og som med mennesker kan det bedst løses uden sko på et passende underlag, smatidig er rigtig landing og overrulning vigtig det kræver hæl først landinger.

Platfodethed hos heste opstår ved for lange tæer (sker også ved forfangehed) og separationer i den hvide linie/vinger. Gode stærke lameller forhindrer hovbenet i at synke rotere, men er det ikke tilfældet vil hestens vægt sænke hovbenet (eller hæve hovkapslen) således at sålen bliver flad.

Det er korrekt at har vi kun pløre at gå i, så vil callus vanskeligt dannes hverken hos mennesker eller heste og derfor er der heste/mennesker som vil kræve boots/sko sådan som vejret er nu i dk.

Men man kan stimulere callus ved at holde fødder/ hove tørre (jo mere tørt jo mere hårdt bliver hornet) og det sker også ved at file ofte på fødder og hove. Dvs funktionel tilpasning. Jeg ved ikke hvor mange af jer, der som jeg, har prøvet at file hårdt hud af fødderne for at konstatere det bare kommer igen? Jeg gik også meget uden sko om sommeren som barn.

Det er ikke smart at pakke hove og fødder ind i plastisk materiale hele tiden for der sker en del fordampning fra menneskets og hestens fod/hovsåler, dvs den kondens der dannes kan ikke slippe ud. Så læderboots vil være bedre, men de er nok ikke slidstærke nok. Men da boots kun skal være på når hest udsættes for ujævnt tryk f.eks skærver sten, groft grus så betyder det ikke så meget.

Så for at få overgang fra mushi hov til hård hov, så skal vi koncentrere os om callus, bæringspunkt og vækstretning så hoven holdes konkav og dragten bliver stærk samt hestens akilleshæl strålerne og den underliggende elastiske strålepude!

Der er forskere der er enige om at hesten ikke kan/ikke er designet til at bære hele sin vægt på hovvæggen alene, det kræver at sål og stråle er med til at bære for at holde hovbenet på plads. Så kommer sygbeslagenes virkning , så ja at få tryk på sålen som man ønsker med et stark Gutter eller ringsko sål og pakning er alfa og omega for at få sålen på plads igen, men får man samme callus får man samme vækstretning, vil disse såler/lukkede sko tillade hoven at ånde? Bliver de lagt om ofte nok så hovens vækstretning ikke ændres fremad istedet for nedad? Jeg er absolut ikke afvisende for deres virkning men i sidste ende er det afhængig af beskæring og hyppigehed af denne beskæring.

Samme resultat fåes med barfod hvor hesten kan pakke sand op i sålen og give det modtryk, men jo mere tryk ophør af tryk dvs jo flere skridt hesten tager jo mere blodcirkulation og callus. Det er den hårde sål der skal understøtte hovbenets placering godt inde i hoven, derfor er jeg imod Strassers udtynding af hovvæg og de lidt for lang tæer. Smedene skal også lade sålen være medmindre der sidder løst horn der skaller af og de skal også korte tåen ind.

Jeg har samme konklusion som Nina: Kan man ikke få det til at du barfodet fordi man enten ikke tilbyde de rette forhold ikke kan få smed ud tit nok og ikke har en smed/trimmer der er opmærksom på de ovennævnte forhold, som ejer ikke gider bruge boots, ikke ændrer fodrings og græs praksis ikke gider behandle sur stråle, ikke gider at muge tiere osv osv så brug da sko! ENIG! Jeg målretter barfod med de hestejere der vil det her, vil de ikke det, så bliver de fyret som kunde. Der er heste der fra naturens hånd eller pga bedre pasning fra føl af kræver færre parametere opfyldt end andre.

Jeg håber uanset om man er til metoden eller ej at man godt vil komme og høre og gider at læse om barfod, for der er rigtig mange gode ting i det, og så håber jeg vi kan få en ny generation af føl og plage med gode hove, som får de optimale forhold til at forblive barfodet senere, når de tages i brug. Og så er det en god ide inden at hovene falder fra hinanden at give heste en periode fri om sommeren eller om vinteren uden sko hvor sømhuller kan gro ud..

Kort fortalt forskellen: Barfod er om at bruge og hærde og sko er om at beskytte og aflaste.

MVH

Christina

ikke været et spørgsmål om ikke at 'gide'

Vores heste har ike sur stråle, og heldigt nok heller ingen muk i år på trods af de store mængder mudder. Vi muger jo hver dag, så hestene står fint med fødderne.

Vores eneste alternativ (hvis de skal gå barfodede) er så at lade hestene stå mere inde

Og der sætter vi altså deres luftveje,led og sener + humøret over om det skal være sko eller barfod.

I det meste hestehold vil tingene hele tiden være en afvejning af de forskellige forhold.

Med en omskrivning af det gl. ordsprog:

Der er ikke noget der er så godt, at det ikke er galt for noget

Som tidligere sagt, er der mange udmærkede ting i det, hvis man gider og/eller kan - debatten er bare nødt til at være nuanceret

Yep - der er nemlig forskel, men faktum er at hvis ikke man kan tilbyde såvel heste som mennesker de rigtige betingelser at være barfodede under - så fungerer det ikke - det var egentlig bare det jeg ville frem til

Pia

lige tid til at skrive det i eftermiddag på mit arbejde :

Keppie, jeg er oprigtig glad for at du skriver, at du kun vil have kunder, der har mulighed for at give hestene de betingelser, der skal til for at barfod kan lykkes

Jeg ved godt, at du mener det - men det er også vigtigt at få det skrevet her

Måske hjælper det ikke noget at være så nuanceret - men man kan da håbe

Hej alle.

Jeg synes i skulle læse ridehesten fre 1 februar omkring min hest og barfodsbeskæring og hvilke permanente skader min hest har fået på grund af forkert beskæring af barfodstrimmer. Brug altid en uddannet smed som ved noget om benstillinger.

Mvh,

Jaqueline

Problemet er jo at mange smede ved mindre om hove og ben en de dygtige barfodstrimmere (og ja der er også det modsatte).

At du har været uheldig er rigtig kedeligt for dig og din hest, men du er IKKE nødvendigvis sikret fordi du bruger en registreret beslagsmed. De laver også fejl. At de har et ankenævn (som i øvrigt er hundedyrt at bruge) betyder ikke at de ikke laver fejl, og hesten er nok bedøvende ligeglad med HVEM der har lavet fejlen, når det gør ondt.

Der skal ikke laves fejl på hesteben, derfor skal man som ejer være meget opmærksom og selv vide noget om hove og ben. Og dernæst skal man ALTID kunne få en saglig forklaring på, hvorfor smeden/trimmeren gør som han/hun gør.

BeritH

lyder spændende med din indslusning.

der hvor jeg har haft heste på træpiller der blev de sådan noget savsmuldsagtigt noget i løbet af ingen tid under hestens vægt. men det er måske ikke for at give modstand til hovene, men for at lade dem stå tørt du bruger det?

noget helt andet. jeg har fået en hest hjem som jeg er temmelig sikker på lider af whiteline decease. Den er uden sko og ikke passet med smed og det ser næsten ud som om den har sur stråle i den hvide linie. behandler jeg det som sur stråle med blåsten, eller skal der andet til? Smede kommer forhåbentligt en af dagene og så må vi se hvad han vil gøre ved den.

undskyld jeg lige blander mig igen.

jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man som heste ejer, kan være sikker på at en barfodstrimmer, vitterligt ved noget om hestehove, noget og korrekt beskæring og i øvrigt om forhold, der er med til at sikre en god og sund hov ?

Hvordan kan man vide det ?

Jeg kan jo i princippet tage et lille kursus, og derefter kalde mig barfodstrimmer...uden overhovedet at kunne varetage opgaven.

Kan du ikke se problematikken omkring de her barfodstrimmeres uddannelse, registrering, krav osv ???

Den eneste måde man kan sikre sig, er ved selv at lære noget om hove, og når man så har gjort det, så har man mulighed for at vurdere det man får at vide.

Og jo jeg kan godt se problematikken omkring uddannelse, og jeg ved at bla. Keppie arbejder på at få en seriøs uddannelse op og stå. Desværre forekommer der i mine øjne en del lobby-arbejde mod en sådan uddannelse, så den er svær at opnå.

Et andet meget stort problem i mine øjne er også det lave niveau smedeuddannelsen i virkeligheden har. Der er selvfølgelig nogen der er dygtige, men jeg vil vove den påstand, at man kan slæbe sig igennem stort set uden forståelse for hestens anatomi. Derudover er der ingen krav til efteruddannelse for smedene og der er ingen krav til hvornår de kan starte for sig selv.

Så jo der er et problem, men jeg mener ikke det er større end de problemer der er i den anden lejr.

BeritH