Få ham tjekket for orm!! Også selvom du har fulgt nøje op med ormekure og gødningsprøve i efteråret!!

Min har lige haft et rigtig @!#$-forløb med knap tre uger på Ansager ad tre gange i løbet af januar-februar. Dernede tjekkede de - desværre for min pengepung! - først for mavesår og derefter for orm. De fandt bændelorm, så det blev konkluderet som årsag til de 5 anfald hun havde i december-januar. De sidste tre anfald var så voldsomme at vi endte på Ansager hver gang fordi dyrlægen intet kunne gøre for at smertedæmpe hende!!

Det har været en rigtig underlig vinter, så min dyrlæge (Skovdalens Hesteklinik) mente at ormene ikke rigtig havde "lagt sig til at sove" og derfor bare formerede sig, som om foråret?!

Håber du finder årsagen snart! For der ER en årsag - der er der i 99% af tilfældene! (Det sagde de på Ansager... Selvom de sendte mig hjem første gang med beskeden om at vi "bare var uheldige!")

Min veninde har rådet mig til det samme og dyrlægen tager blodprøver for bændelorm i morgen. Han mener dog at symptomerne ikke matcher, men syntes selv det var en god ide at checke for dem.

Er din hest ok igen?

Er sku så bekymret, har lige været derned igen. Kl. 20.15 havde han det godt og nu stiger temp igen og hans mave bliver øm. Så nu giver jeg lige det smertestillende en lille time og hvis det ikke hjælper så hedder det dyrlæge igen nu her.

Har sku så ondt af ham.

sandkolik?

Har du tjekket hans gødning i plastikpose?

Sådan noget sand kommer nemlig ofte ikke bare ud, men finder en 'tarmlomme' at lægge sig i

Der er også mulighed for forgiftning? Men dyrlægen har vel været det igennem?

... Har han været uheldig at blive gennemblødt eller lignede?

Jeg har for flere år siden prøvet noget meget lignende hvor eneste forklaring vi kunne finde var, at hun havde været meget kold dagen i forvejen... (Isslag)

Og som Mette skriver: Orm?

Held og lykke med ham.

Min havde full-blown tarmbetændelse med neurologisk påvirkning for to år siden. Måske colitix X ? Måske botulisme ?? Men toxisk var det, så det basker.

Det startede som "atypisk kolik" - dvs let feber, træt, sløv, ikke spise fredag, men uden smerter eller uro eller tarmbøvl - var gået over i lammelse af hele mavetarmkanalen fra mule til hale lørdag og halvcoma.Halvcoma søndag.Svært neurologisk påvirket af toxiner.

Vi boede i stalden, jeg var ikke væk fra boksen i 4 døgn i 8 graders frost og havde en meget, meget dygtig dyrlæge ude et hav af gange og i timer af gangen. Bassen fik FULD behandling som han ville have fået, hvis vi havde kørt ham til Helsingborg: sonde med A-38 10 liter i lunkent vand, kulbehandling til at suge toxiner, calcium-ioner for at hæve lammelsen, antibiotika i lange baner,antiinflammatorisk og binyrebarkhormon i lange baner for at hindre hjerne-ødem (så ER det slut)...han havde ikke ondt.

Søndag aften havde vi truende kredsløbskollaps, en dyrlæge der ikke kunne tilbyde mere (overlevelse højst 1 til 1000) - en hest der var for dårlig til at flytte og greb til ting som at flushe toxinerne fra tarmen ud, med intravenøs væske i store mængder, vække leveren igen og afgifte med blandt andet STORE mængder C vitamin, direkte ind i blodet.Samt homøopatisk behandling.

Min mand- som er læge- ræsede fra Apotek til apotek og tømte dem for væsker (efter vi havde "plyndret" dyrlægen med hans velsignelse) og jeg sad i stalden og fyldte på krikken så han tissede så boksen sejlede...mandag morgen vågnede han op.

Han var halvsløj og lidt slingrende et døgn efter og havde stinkende toxiske klatter en lille uge (vi speedede på tarmen med opløselige fibre, kul, venlige bakterier i KÆMPE doser, reparerede med immunglobuliner, afgiftede med C vitamin og urter). Han fik drop med afgiftningscocktail en gang om dagen, i to dage efter han var vågnet igen.

Vi havde et langt efterbehandlingforløb før han lignede en hest og ikke et biafra -barn.

Han skal til kåring her i efteråret som 4 års og har ikke fejlet noget siden.
Han blev og bliver passet ligeså godt som din - og det kom ud af den blå luft.

Eva

Ja hun er ved at være ovenpå igen. Men det har været to rigtig hårde måneder!! Hun skulle også så grueligt meget igennem før de dyrlæger tog sig sammen... Jeg måtte selv bede dem lave et standard helbredstjek på hende, hvor de både fandt ormene, men også fandt ud af at hendes blodprocent var meget lav. Så det er nok mest mig der fortsat lider!!

Madison står glad og tilfreds i stalden og møffer rundt i sit hø. Jeg er ikke holdt op med at tjekke hende hver 2.time endnu og der går nok uger inden jeg rigtig tror på at hun er rask...

Jeg håber virkelig snart de finder ud af hvad der er galt!! Du må bare presse på og bede dem tjekke ALT! Ved Madison fandt laboranten ormene med det samme i en simpel gødningsprøve. Min egen dyrlæge dyrkede i 12 dage og fandt samme resultat. 1½ uge efter ormekur fandtes der ingen orm overhovedet! Det er noget kradsbørstigt stads sådan noget ormekur!!

i julen 99 blev jeg ringet op af hende vores heste dengang stod ved. Hun fortalte at hun synes Snerle var lidt underlig. Hun havde taget hendes temperatur og Snerle havde feber. Jeg ringede til dyrlægen og tog straks derned. Dyrlægen kom og han kunne ikke helt forklare hvorfor hun havde det sådan. Hendes puls var normal, tarmlydende normale. Han valgte at behandle hende med olie, antibiotika og smertestillende.

Næste dag kom dyrlæge og så til hende igen. Olien var passeret men hun havde forsat lidt feber.

2 timer efter at dyrlægen var kørt blev hun bare så syg. Det hvide i øjene var mørkerødt. Hun lagde sig på ryggen og benene i vejret. Hun bankede hovedet ned i gulvet. Hun lignede en der var ved at give op. Jeg sad med hende og forsøgte at berolige hende.

Dyrlægen kom og var ikke glad for det han så. Jeg blev spurgt om jeg ville have hende på dyrehospitalet. da jeg sagde ja sagde han. Det kan ikke betale sig.Hun dør for dig alligevel. Alligevel ringede han til dyrehospitalet.Da det var juleaften kunne de ikke hente hende. Vi skulle selv komme med hende. Men problemet var at vi ikke kunne bære hende op i traileren. Min dejlige gamle og gavede dyrlæge fløj ud i sin bil. Kom farende ind med en spjørte han så gav hende. Han fortalte bagefter at det var en sidste chance sprøjte som han ikke kunne give hende hvis vi kunne have fået hende afsted på dyrehospitalet.

Jeg skulle gå med hende en ½ time og derefter skulle hun have ro.

Ca 4 timer efter begyndte hun at spise.

Næste morgen(den 25.12) skulle jeg ringe til dyrlæge for at fortælle hvordan natten var gået. Da jeg sagde det sagde han " Hvad siger du, lever hun endnu"

Den 26.12 begyndte temperaturen at stige igen. Dyrlægen kom igen og hun fik en pencillin spjørte. Jeg skulle så ringe til dem den 27.12 og fortælle hvad hendes temperatur sagde. Vi skulle tage den 4x døgnet. Inden jeg nåede det kom min søde gamle dyrlæge

" tilfældig" forbi gården. Han skulle lige ind og se hvordan det gik med hende. Hun fik en pencillin spjørte mere og han sagde jeg kommer lige forbi de næste 3 dage og spjørte hende. Og det skal du ikke betale for. Nu skal vi have hende rask.

Og det fik vi .

Bagefter fik jeg at vide at dyrlægerne mente at hun havde bughindebetændelse.

Lørdag den 03.02.07 fik vores lille pony Pinocchio Sandkolik. Hans symptomer var atypisk for sandkolik.

Desværre fik det ikke samme lykkelige udgang som Snerle. Pinocchio blev aflivet lørdag den 17.02.07

God bedring til din hest. jeg håber i finde en måde at hjælpe ham på.

Pito blev indlagt på Ansager i går. Han fik det værre i løbet at søndag nat. Ved 2.30 gik det bedre og jeg fik nogle timers søvn.

Dyrlægen kom mandag morgen og blev enig med sig selv at han bør indlægges. Hun var bange for at vi med smertestillende og antibiotika måske skyggede over noget.

Ansager fandt ud af at hans tarmlyde er unormale. Der passerer hø hele vejen igennem, afføringen er dog for tør.

De gætter umiddelbart på tyndtarmsbetændelse. Det vil passe med at han først fik feber, så smerter og så kolik.

Men de kan ikke sige noget endnu. Man kunne godt se på den stakkels dyrlæge at han havde lyst til at spærre mig ned i en fodertønde med alle mine "hvad nu hvis" spørgsmål".

Hvis det er tyndtarmsbetændelse mener de at hans odds er ret gode alt efter hvad der har provokeret det.

De var også forbi bughindebetændelse, men han sagde at han kunne flytte på tarmene når han havde hele klo fem oppe i måsen på ham, så det var gode tegn.

Han får drop, smertestillende og antibiotika. Og så skal han faste.

I dag får jeg svar på blodprøverne og de kan da give et hint om det kunne være parasitangreb. Blodprøven om bændelorm tager jo 14 dage. Men ingen af dyrlægerne har den store mistanke til dem lige nu.

Endnu engang tak for jeres indput, det er nogle forfærdelige sygdomme jeres heste har været igennem. Man holder bare så meget af de dyr!

Jeg er tryg ved at han er på hospitalet nu, så de kan gribe ind hvis det går galt og jeg fik endeligt noget søvn i nat.

Jeg kan ikke vide helt, hvad der er galt, men det kan være orm...

Men jeg kan godt fortælle dig 4 historier, som ikke er særlig lykkelige...

Sheila: Sheila så jeg første gang som 4 årig, jeg elskede den hoppe fra første blik. ra jeg var 7 år gik jeg i stalden, mugede ud, striglede hestene og meget mere. Der var 4 heste inde i stalden, og alle var ret ivrige at ride eller vilde. Sheila var verdens sødeste hoppe på stald, og jeg drømte om at ride hende og jeg vidste, at vi ville passe perfekt sammen og ville blive de bedste venner... Men så så jeg ejeren ride hende, og hun stejlede og prøvede at løbe løbsk... Jeg troede ikke på, at hun kunne gøre sådan noget imod mig! Jeg vidste også, at jeg skulle få hende til verdens bedste hoppe en dag, så alle ville blive misunderlige på mig og se, at hoppen virkelig er verdens dejligeste hoppe...

Så kom den dag, da jeg fik lov til at ride hende, da de andre var blevet trætte af hende.. Første gang kom jeg aldrig op, anden gang faldt jeg af og hun løb løbsk med mig en gang... Jeg var skuffet, men skældte hende ikke ud, hun var jo ikke brugt i flere måneder, så underligt var det ikke, at hun opførte sig således, og hun havde endda astma ligesom mig... Så den næste dag snakkede jeg beroligende til hende, steg op og... hun var som i min drøm... Gjordte ingenting, og jeg kunne endda galoppere uden problemer,,, vi havde et specielt bånd sammen, men det var også kun mig der kunne ride hende så let og få så meget ud af den hoppe... Jeg elskede hende over alt... Hun var verdens dejligeste hest... Jeg vidste også og forstod hvorfor hun opførte sig mærkeligt... Fordi hun var nervøs og aldrig havde hun haft tillid til nogen før...

Så en nat drømte jeg, at hun fik kolik og døde, og den 4 jan 03 blev hun aflivet på grund af kolik og jeg fik aldrig sagt farvel, der findes ikke, hvorfor hun fik kolik

Askur: Jeg red en væddeløbspony ved navn Askur (islænder)... Han var en meget lille hest, som jeg selv er, og han var meget dejlig og behagelig at ride... Jeg red længe på ham, men så en dag fik han kolik og blev aflivet... Han havde spist sne imens han var varm og havde så fået kolik af det...

Tirsa: Efter at mine 2 yndlingsheste var døde, havde jeg kun en tilbage... Tirsa en dejlig hvis islænderhoppe... Men kun en månede efter Sheilas død blev Tirsa aflivet... Det var den sidste yndlingshest... Døde også af kolik ved ikke hvorfor

Ronja: Jeg fik min egen hoppe Ronja en dejlig færøsk hest som var blevet brugt til væddeløb... Den 27 jan 05 fik hun kolik... vides ikke hvorfor... Jeg gik en tur på 30 min og ringede så til dyrelægen igen, som kom 1 time efter at jeg havde ringet... Hun fik parafinolie og jeg blev nød til at sove hos hende... Den næste dag havde hun det godt, men jeg trak en tur med hende alligevel... Så var jeg gået til den næste bygd for en tid, men så kunne jeg mærke, at der var noget galt og blev så kørt ud til hoppen... Jo det var blevet meget meget værre... kl 2 om natten måtte jeg trække ture med hende udendørs og sove hos hende om natten og græde og be'... Men den næste dag da dyrelægen kom sagde han, at det var tarmslyng og hoppen måtte aflives... Sidst jeg så hende i live lå hun bare uden smerter og blev så trukket op i transporteren og kørt væk...aflievt 29 jan! Jeg havde en tinkervallak også, men de fandt ud af i junimånede, at den var slinger, og det havde den sikkert været siden jeg havde købt den, og så blev jeg nød til at aflive ham 12 juli... Hvor uheldig kan man være? Jeg har nu en islændervallak, som har rigtig dårlige hove, og har en skæv forhov, så når alle snakker om at ride en lang tur, må jeg holde tilbage på grund af dens forhov... Jeg er bare for uheldig

Men husk på, at elsk din hest så længe du har den...

venlig hilsen terja og islænderen toppur