I forbindelse med den årlige vaccination, bliver mine hestes tænder også tjekket/raspet, men i år var oplevelsen mindre positiv.
Jeg købte min vallak uden papirer og med en ukendt fortid, for 4 år siden og i forbindelse med handelsundersøgelsen bad jeg dyrlægen komme med et bud på hans alder. Han ville mene han var omkring 7-10 år, dette udfra et tand tjek.
Jeg er for nylig flyttet og har skiftet dyrlæge, den nye dyrlæge mener hesten er MINIMUM 18 år, også udfra tænderne.
Dette bedømmer hun ud fra hans fortænder i overmunden, der nærmest er halveret i længden siden sidste år ved samme tid
, hvor jeg studerede dem nøje sammen med min tidligere dyrlæge. Jeg må indrømme at jeg ikke har tjekket dem forfærdelig meget imellem raspningerne, jeg rider ikke med bid, og jeg har ikke oplevet nogle synlige problemer, så jeg var noget chokeret over synet af hans majstænder. Fortænderne i undermundet ser ikke ud til at have ændret sig.
Han spiser fint, savler ikke, kan fint tygge gulerødder mv. hans afføring er ikke blød eller anderledes, ingen tegn på smerter. I de 4 år jeg har haft ham, har han levet af roepiller, salvimin, lucerne, gulerødder og hø/wrap i store mængder. Altså et minimum af sukker og stivelse(?) Hans kindtænder var også nedslidte, men ikke noget alarmerende, men også tegn på alderdom, var hendes vurdering(!)
Hun spurgte flere gange om han var krybbebider, det er han ikke, hvis, så gør han det i hvertfald i smug og uden at efterlade beviser!
Er det fordi han muligvis er en gammel tusse, der inden for det sidste år er ved at falde af på den? Kan det gå så stærkt med at få dårlige tænder? Har han manglet kalk eller andet vigtigt, jeg har overset? Nogle med tand erfaringer som disse?
Ride/energimæssigt har han ikke ændret sig det forløbne år.
Jeg har besluttet at få en hestetandlæge/plejer ud og få en 2. opinion, og få undersøgt hans mund noget grundigere, det er jo ikke for sjov det med tænderne!!
De sider jeg pt. har undersøgt, kan jeg i øvrigt ikke gennemskue om man i virkeligheden kan vurdere hestens alder ud fra tænderne, da der efter det 11. år ikke ser ud til at være "beviser" tilbage i tænderne til en korrekt vurdering, eller ser jeg forkert?
Håber på nogle der har erfaringer de vil dele, det her kunne jo tyde på at min skønne hest muligvis ikke har mange så år igen, som jeg håbede(?), det er jo slut, når han en dag ikke længere kan spise/bide græs over pga. nedslidte tænder/smerter osv.!! 
God søndag.