Så pas på derude hvis jeres hest viser desamme symptomer som min hoppe!!! Det vil sige er ØM om sin bagdel og trækker den ind under sig når man berører den - og FØR man berører bagdelen.
Før dyrlægen nåede at komme blev Urta akut meget meget dårlig - hun viste kolik symptomer. Så i jeg måtte køre akut fra arbejde ud til hesten. Det er gået lidt op og ned med hvordan hun har det. Hun har ikke kolik på trods af koliksymptomerne - at hun kigger på maven, sparker bagbenene op mod maven, vil lægge sig og rulle, ligger på ryg etc.
Problemet er meget alvorligt: Urta har en lammelse af nogle nervebaner!
Koliksymptomerne fik hun fordi hun ikke selv kunne komme af med sin afføring på grund af lammelsen. At hun har været bange for berøring af bagparten skyldes, mener dyrlægen, at hun ikke har helt styr over sine bagben (ataxi) - så hun spænder op for at prøve at kunne holde balancen. Dyrlægen har undersøgt hende tre gange nu og tarmen er blevet tømt grundigt manuelt to gange - og vi har besked på, at indtil videre forsigtigt hjælpe hende af med afføringen hvis den samler sig op igen.(Vi fik engangshandsker og glidecreme af dyrlægen).
At endtarmens åbning er lam kan man konstarere derved, at den naturlige refleks at lukke endtarmen ved berøring af området mangler helt. Dette er noget man selv kan checke! Den refleks SKAL være der! Hvis hesten er rask. Det er en lige så automatisk refleks som den vi har hvis nogen slår os mennesker på knæet med en gummihammer - så SKAL benet spjætte. Hvis vi er sunde og normale.
Halen er også "slap" - og det har den været siden vi købte hesten i september... ved handelsundersøgelsen blev heller ikke anusrefleksen kontrolleret... På trods af lammelsen så strammer Urta ballerne og trækker emod når man hiver hende i halen. Men hendes hale har hele tiden været "slap", intet ordentlig modstand når man løfter halen for at vaske hende bagi.
Nu får Urta både et præparat der er antiinflammatorisk og smærtestillende og siden i går antibiotika. Der er taget masser med blodprøver.
Det er meget vanskeligt at vurdere hvad som har forårsaget lammelsen. Dyrlægen har heller aldrig set et lignende tilfæde.
Ataxi af bagpart og nogen gang også forpart har hun set - hos vilde unge hingsteplager der kan komme galt afsted når de leger. Men aldrig hos en gammel adstadig hoppe som Urta. Og lammelse af endtarmen på denne vis er heller ikke noget hun har mødt før.
Ataxi af bagparten optræder ved hypocalcæmi - men da er der hyppigt også andre symptomer. Og ikke lammelse af endtarmen.
1)Muligvis har hun faldet, blevet sparket el lignende så hun har forvredet lænden så der er kommet nervebaner i klemme.
2)Muligvis er det en infektion (det håber vi).(Det eller et hun har forstrukket sig).
3)Muligvis har hun en tumør i tyktarmen.
4)Muligvis lider hun af en sygdom som gør at nervebanerne degenerer.
Det kan ikke svare sig at lade hende transportere ind til endoskopi af tyktarmen. HVIS det er en tumør så skall hun jo bare slås ned... man kan ikke give en hest stomipose...
Tiden må vise hvorvidt hun kan klare krisen og komme sig.
Der er LIDT håb forude! I går aftes kunne hun selv presse ud en ordentlig pære selv to gange - og hun løftede sågar lidt på halen. Det har hun ikke kunnet siden hun blev rigtig syg - der har af sig selv faldet ned små pærer på størrelse med et hønseæg af og til. Uden at hun har løftet halen eller været klar over at der var en pære på vej ud. Men hun har ikke selv kunnet gøde og presse ud noget som helst før i går aftes - altså siden hun blev akut syg. Vi var ved hende i boksen indtil halv elleve i går aftes og i morges halv seks var der dejlige mængder med gødning i boksen - også store pærer! Og heller intet behov for at hjælpe hende af med afføring - det kan man mærke når man føler efter forsigtigt omkring anus. Hun spiser godt - i går grassede hun mange timer og gumlede wrap når hun kom i boks efter det blev mørkt. Så snart det blev lyst i dag kom hun ud på græsplænen - og der går hun fornøjet og grasser - og har gødet tre gange helt selv. Lammelsen har heldigvis ikke påvirket hendes urinblære - så hun har kunnet tisse selv hele tiden - og stiller sig pænt i hoppe-tisse positur.
Bagbenene er stadig ustabile - og hun går ganske forsigtigt...
men vi HÅBER at medicinen vil hjælpe hende.
Hvis hun står det igennem og stadig lever den 18 - så kommer en superdygtig kiropraktor. Men først skal smærtebehandlingen være overstået.
