Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Forfangen avlhoppe.
Forfatter: 
Dato:  14-11-2003 14:15
Da jeg var ude for at finde en hest, jeg skulle købe i sommer, så jeg hos en avler en ældre avlshoppe, der var kronisk forfangen.

Det har altså forfuldt mig lidt siden, for man kunne tydeligt se, at hun havde ondt, når hun gik. Og jeg kan kun forestille mig, at det bliver værre, når hun er tung og højdrægtig.

Er der nogen der kan fortælle mig hvad det vil sige at være kronisk forfangen? Kan hesten overhovedet være det, eller er det bare et udtryk for at den bliver det igen og igen, uden at der bliver gjort noget ved det? Betyder kronisk forfangen at hovbenet har drejet sig? Kan hovbenet være drejet uden at hesten bliver kronisk halt af det? Kan hesten være kronisk halt af forfangenhed, uden at hovbenet er drejet? Tror I at hoppen, som jeg taler om, har drejet hovben? Kan der gøres noget for sådan en stakkel, så hun ikke skal have så ondt, eller er der kun aflivning, der kan løse hende for sine smerter?

Ja, det er mange spørgsmål, som jeg håber at nogen kan svare på. Ud fra det kan jeg muligvis overtale manden til det der nu er rigtigs at gøre (aflivning eller specialebeslag).

På forhånd tak.

Mange hilsner Mette
0
0
Svar på denne tråd
 
 lidt svar til dig
Forfatter: 
Dato:  14-11-2003 18:59
Hej Mette!

Jeg har haft forfangenhed tæt inde på livet et par gange, da mine egne har lidt tendens til det. så jeg prøver:

Er der nogen der kan fortælle mig hvad det vil sige at være kronisk forfangen? Kan hesten overhovedet være det, eller er det bare et udtryk for at den bliver det igen og igen, uden at der bliver gjort noget ved det?

(i) Kronisk forfangen vil sige at hovbenet har drejet sig ja, og at det ikke kan rettes op på. Kronisk forfangenhed findes dog i flere stadier, det kommer helt an på hvor langt/meget hovbenet har drejet sig.


Betyder kronisk forfangen at hovbenet har drejet sig?

(i) Ja

Kan hovbenet være drejet uden at hesten bliver kronisk halt af det?

(i) Ja, men så er det i en mild grad.

Kan hesten være kronisk halt af forfangenhed, uden at hovbenet er drejet?

(i) som regel hænger det sammen. Dog vil jeg lige rette dig. Du skriver at hesten er "halt" når den er forfangen. Det er ikke tilfældet. Den halter ikke, sætter blot sine forpoter meget meget forsigtigt, og ønsker SLET ikke at gå. Den stiller bagparten ind under sig og stiller forbenene så langt fremad som muligt.

Tror I at hoppen, som jeg taler om, har drejet hovben?

(i) Hvis hun bare får lov at stå og hun ikke bliver rørt, ikke får det rigtige foder og konstant sættes i fol er det muligt. Dette kan dog kun tjekkes af dyrlæge ved røngten.

Kan der gøres noget for sådan en stakkel, så hun ikke skal have så ondt, eller er der kun aflivning, der kan løse hende for sine smerter?


(i) Min ene pony har meget tendens til forfangenhed. Hendes hovben har ikke drejet sig selvom hun er overvægtig. Hun får det rette low fat foder (når hun får noget) og lever sparsomt mht. mad. Desuden findes der div. naturprodukter (YSY blanding og Equinan) som er rigtig god mod forfangenhed. Ellers hedder kuren "Afholdenhed og alt med måde". Heste blir forfangre af for meget og for godt græs som regel. De skal stille og roligt vænnes til det af små doser.. (fra 10 min om dagen og langsomt vænnes til at være ude over en længere periode). Hoppen kan, forudsat at dens hovben ikke er drejet så meget at aflivning er eneste vej, få lagt speciel beslag hos smeden. Dette vil afhjælpe mange smerter, men ikke alle. Ydermere kan hun stå i spåner eller sand i boksen så hun ikke står direkte på det hårde underlag. Hvis du er i tvivl om hvor slemt forfangenheden er, så fik jeg dette tip af min dyrlæge:

(i) gå med den og drej den.. tving den til at dreje. en forfangen hest vil ikke være i stand til at dreje på benet men derimod hurtigt flytte over på det andet ben og trippe. En forfangen hest vil også nægte at gå tilbage og i det hele taget blot at gå.

mvh. TIna

Ponyer..... fordi alting er sjovere i de små højder :-P

Billetter til Linie3 show byttes!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider