Ja, det var jo noget af et spørgsmål!!

Ikke noget jeg tør rode mig ud i og svare på, men jeg er da med på en kigger...det kunne jo gå hen og blive lærerigt

Mvh Kamilla

gerne komme med hvad jeg ved.

Men det bliver altså først i morgen. Håber at det er ok.

Mvh. Lotte.

www.infosvin.dk
De har en komplet foderdatabase med tekniske ark på alt hvad hjertet kan begære.

Stivelses MÆNGDEN er KOMPLET den samme i bondemandens havre, majs, byg...som i de mikroniserede former.

Det der sker når man mikroniserer (opvarmer)er at stivelsesstrukturen ændrer sig. Det bliver lettere fordøjeligt og


* mindsker risikoen for at der passerer ufordøjet stivelse ud i stortarmen, med stress for mikrofloraen til følge (pH fald, kolik, forfangenhed...)
Mikronisering kan således have betydning hvis der fodres meget store mængder korn og meget lidt grovfoder- men det er der vel ingen Hn´ere der gør ??

* øger risikoen for de heste som har voldsomme blodsukkersvingninger. Min ene bliver lige så tosset på D&Hs havrefri/bygholdige mikroniserede blanding som på ren havre...no difference.

Byg og majs har mere forgrenede stivelseskæder og er sværere at fordøje i rå tilstand, majs er faktisk meget svært fordøjeligt og bør bruges som flager eller poppet, hvor det jo er opvarmet.
Men den sværere fordøjelighed gør at det påvirker blodsukkeret mindre.Bygkernerne er MEGET hårde og bør nok være knækket/ valset hvis man vil bruge det.

For havres vedkommende er det altså som forskellen på havregryn og havregrød,men ingen ernæringsmæssig forskel på hel og valset hvis bisserne fungerer. Men valset mister meget på vitaminer, fedtsyrer harsker osv mm ila 14 dage, og havre bør altid være friskvalset.

For de heste der bliver komplet fjollede på indersiden af hovedet af korn, er der en række andre forklaringer,end blodsukkeret- men også blodsukkeret.

Eva

Så gider jeg da ikke at svare.

Det hele står jo oppe over.

Mvh. Lotte.

det vil altså sige..

Stivleses indholdet i havre er det samme hvad enten det er varmebehandlet eller ej.. ??

Så når div. foderkonsulenter påstår at det ikke "gør noget" at der er havre/byg i føl/plagfoder da det er varmebehandlet er det ikke korekt??

Det vil reelt sige hvadenten man vælger et plagfuldfoder der indeholder lad os sige 50 % havre som skal udfodres med 1 kg. pr dag, at det ville give helt det samme i stivelses % hvis man giver 500 gram havre pr dag og et vitamin produkt??

Hvordan er det så med sukker indholdet?? i div. muslie blandninger,?? Der har været mange ?? ang, om det er sukker behandlet for at binde støv og "se godt ud" Er der nogen der kan svare mig på dette??

I bund og grund er det i fortæller mig at bondemandens havre fungere nøjaktig lige så fint/dårligt som varmebehanldet havre så længe de gives i små mængder.. Så det har reelt set intet at gøre med hvordan det er behandlet, Men hvordan det gives?? Udover at det natuligvis er nemmere for hesten at optage så den ikke bruger så emget energi på det.. Er det korekt??

Ja.. Jeg er ikke så klog og derfor nødt til at spørge mange gange så jeg er helt sikker på at jeg har fanget den rigtigt *S*

I bund og grund JA Mette, men selvfølgelig lidt firkantet sat op, men altså, jeg mener egentlig, at du stort set har forstået det korrekt.

Varmebehandling, mikronisering osv. ændrer på hestens OPTAGELSE af ernæringsstofferne, ikke på indholdet som sådan. Men det kan jo være en stor fordel, at foderet er behandlet sådan, at hesten bedre kan optage næringsstofferne - så behøver man måske ikke give så meget.

Vedr. sukker/melasse, så er der egentlig en udmærket artikel på Tjørnehøj Mølles hjemmeside vedr. dette - deres produkter får jo tit "hug" for højt melasseindhold: www.tjornehojmolle.dk/...rmvers.pdf

og en lettere (mikroniseret, varmebehandlet) optagelse er altså en decideret ULEMPE til de blodsukker-følsomme heste.

MEN firmaerne skal jo finde på noget der får folk til at købe tingene...

En smule melasse for at binde støv (max 5%) kan jeg ikke se noget problem i. Olie kan også bruges, men harsker ved lang og lys og varm opbevaring.

Eva

Bare lige for at spørge...

Hvis nu man så ville give hesten en lille håndfuld melasse i roepillerene fordi den er kørt lidt træt i dem ville det så være helt galt eller? Har fået af vide at der er nogle problemer med mælkesyre...?

Jeg fodrer lige nu med

2kg havre

1kg roepiller

0,5 kg majs

2 dl olie

salvimin og 10 kg wrap og 2,5 kg hø

den opgiver bare roepillerne lige nu, den er ellers blevet vænnet til dem i 1 måned med 100 g om dagen og så stille og roligt op til 500g pr måltid. Har prøvet at blande gullerodsstykker i men det virker kun en gang i mellem. Ville det være helt hen i vejret med melasse?

Lena

med lidt melasse.

Eva

Virkelig lærerig tråd

Nu spørger jeg nok dumt men jeg er ikke den store kemiker

Vil det sige at man skal skrotte alle "musliblandinger" fra div producenter hvis man skal "overholde" de gode vejledende råd som der står i Eva's indlæg højere oppe`?

Jeg ved godt de musli blandinger indeholder meget sukker - men hvad er der ellers af "faldgruber" ?

Jeg har fx haft gode erfaringer med PhaseIII blandinger fra Brogården, samt Fiber Lux og Lucerne..Dog ikke kombineret med så meget meget korn, men meget grovfoder (wrap etc).

Er der nogle der kan fortælle mig om det reelt er helt hen i vejret i fht det I omtaler ovenover?

Vi taler om en udvoksede heste der blev redet let til moderat hver dag 5-6 dage pr uge.

Hestene virkede til at trives og var i pæn foderstand/manglede ikke energi etc...men når man får lagt foderplaner er de jo altid baseret på virksomhedernes egne produkter - og derfor ret så subjektive

Det kunne være rart at blive lidt klogere hvis nogle kan svare

da den er lav på stivelse og det er fint at kombinere med lucerne som har mange opløselige fibre.

Men man fodrer LIGESÅGODT og til halv pris på krybbefoderet, ved at blande selv:

*en-to fiberkilder (lucerne/ roepiller/grønpiller)
*en danskproduceret vitamin-mineralblanding
*evt olie for huld og energi
*evt LIDT havre for energi eller LIDT majs for huld
*evt lidt sojaskrå til føl, plage, drægtige, efter svær sygdom

MASSER af godt grovfoder.

Det er bare et valg, hvad man helst vil - men os med mange heste kigger altså også på økonomien.

E

tak skal du have

Selvfølgelig kigger man på økonomien - og bliver jeg en dag så priviligeret at have heste i egen stald uden indblanding vil jeg gerne blande foderet selv.

Nu har jeg bare altid haft heste på "større" steder hvor det derfor var begrænset hvor "specielt" fodret kunne sammensættes og der derfor toges udgangspunkt i en af pågældende musliblandinger.

Men jeg ville da klart foretrække at blande selv og jeg tror jeg har fattet at nøgleordene er nogenlunde som med mennesker - ikke for meget stivelse og mange fibre

Det bedste foder for heste, er masser af godt grovfoder = mange gode fibre, minimalt med stivelse & sukker, samt en god vitamin og mineral blanding der dækker hesten korrekt ind også ved små foder mængder.

Hilsen

Nu i snakker om stivelse kommer jeg til at tænke på en hest jeg kender som får 8 kg havre. 1 kg. majs og 3 liter melasse.

det kan man da kalde usund fodring.

Det lyder da helt vildt

Selv for en som mig der er langt fra foderekspert lyder det helt hen i vejret

bla. den som jeg tidligere var medlem af.

Men til denne "menu" fik hestene dog ikke melasse, men eneste grovfoder var lidt halm 3 gange om dagen - hvis hestene stod på spåner, ellers halm fra boksbundene i de forskellige bokse.

Det skal dog siges, at den omtalte rideskole pt. har skiftet foder, til anden foderblanding, - men stadig med halm som grovfoder, medmindre ejerne selv søger for at supplere med andet.

mvh
LGI

Eva Lydeking-Olsen ;

Det du skrev med den foder blanding (bland selv ?!) hvis man nu tog udgangpunkt i den og gav fx. (en 4 årig hoppe på 163 cm, som bliver redet ca. ½-1 time hver anden dag, som nu er i fin huld!)

- lige knap 1 kg. valset havre

- 1 liter opblødteroepiller, med en lille håndfuld melasse

- 8-10 kg. hø (stort set fri adgang, og fri adgang til halm)

- ca. 350-375 gram RC

Ville det så være okay, eller er jeg for 20 gang galt på den ?

og hvad hjælper sojaskrå egentlig ?

-eller hvad gør det ?

Hilsen Ditte

selv , Ditte - for det er helt OK.

Jeg ville trappe OP i roepillerne så hun med tiden får

1 kg havre
1 kg roepiller, tørvægt (ok med lidt melasse for at tilvænne)
8-10 kg hø
350-400 g RC

Hvis det bliver MEGET; meget koldt så skal hun nok have ekstra roepiller og ekstra hø, efter hvad hun kan spise.
Afhænger også af stalden og om hun har dækken på.

Godt gået.

Eva

Altså nu havde jeg tænkt mig at bruge melasse permanent for den spiste det i starten med stor glæde og nu hvor den så skulle spise ½ kg 2 gange om dagen kigger den bare på det og vender røven til. Har evt overvejet at "sulte" den i et par dage men det kan man jo ikke rigtig for den får jo også wrap og så sulter den jo ikke. Men mit spørgsmål er om det er ok med en anelse melasse fast fremover i roepillerne?

Der er også en anden ting jeg har overvejet:

Vi stiller morgenmad frem til vores heste om aftenen(det er ikke os der fodrer morgen) og så får min lige nu roepiller i en spand og så havre og div. i en anden spand. Kan man blande det mens roepillerne ligger i blød eller suger majs/havre/div vandet væk fra roepillerne, hvis ja: kan man så bare hælde mere vand i eller bliver det andet dårligt hvis det ligger i blød over natten?

Håber i forstår hvad jeg mener.

Lena

Virkelig interessant debat I har fået skabt her!

Lige et godt råd til alle, som gerne vil lære noget mere om den videnskab det er at fodre sin hest. Jeg kan varmt anbefale bogen:

"Den store foderbog" skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson udgivet på forlaget Brogaarden.

Den har jeg virkelig haft meget glæde af.

Der står (næsten) ALT , hvad angår fodring:

- Fodring af heste generelt

- Fodring af konkurrenceheste

- Fodring af avlsdyr

- Heste med specielle behov (f.eks. den gamle hest, ponyer etc.)

- Forebyggelse af sygdomme gennem fodring

- Fakta om fodring af heste

Den er virkelig god, og der står desuden en masse om de forskellige kornsorter, deres egenskaber, fordele og ulemper ved at fodre med lige nettop den kornsort, hestens mave-tarmsystem, hestens tænder osv.

Køb den, din hest vil elske dig for det!

Mange hilsner

Mette

Mange tak for gode og lærerige svar. Så blev vi så meget klogere.. Det er altid dejligt og jeg behøver ikke mere og stå og tænke " er det nu 100 % korekt hvad jeg står og siger her??" Så kan jeg roligt fodre videre som jeg gør uden at være nærvøs for div. sukker og stivelses momenter, Som jo helt klart er det der optager mig mest..

Mette Ang. den store foderbog. Det er en supergod bog og der er helt klart meget godt at lære i den. Har selv brugt den meget i forhold til krybbebidere/mavesår og nyreslag.. MEN,, Der er ingen varedeklaration. Der står kun højere eller lavere og ingen tal i forhold til stivelse. Det er jo også værd at huske at Den store foderbog er lavet af Brogården, som jo er en foderproduksent..

Men der er rigtig mange gode råd i den og den er meget brugbar..

Tusin tak for en spændende debat

Jer der fodre selv, hvor mange penge bruger i gennemsnitlig pr. hest om måneden?

Jeg fodre med brogaardens foder, og man hører jo ofte at denne producent er for dyr at købe foder hos, jeg synes nu ikke at det er så slemt. Jeg bruger max 300 kr om måneden på at fodre min fjordhest på ca. 400 kg.

Så kan det overhovede betale sig for en som mig ( med kun en hest ) at blande sit foder selv?

Knus Mette

Ang. priser på foder så bruger jeg 250 kr på min egen pr mdr. En stor hoppe der bliver redet rimelig hårdt 6 dage om ugen.

Hun får pt. pr dag.

0,6 kg roepiller

0,5 kg havre

175 g salvimin

0,5 kg majs

3 dl olie.

Så jeg synes godt det kan betale dig at blande selv til kun en hest.

Vi har en anden hest på gården der bliver fodret for 70 kr pr mdr. Det er en stor pony der riden 5 gange om ugen. Vi fodrer så med meget wrap og kan derfor "nøjes" med lidt krybbefoder.

Så synes jeg heller ikke at jeg har haft de bedste oplevelser med div fuldfoderblandinger da de sjældent dækker hestene ordentlig ind. Men det er jo op til dig selv hvordan du vil fodre...

Men har i hvert fald kun positive ord når det kommer til roepiller også bla. til opfedning. og så er det billigt og super godt for hesten.

Lena

Jeg kan forstå, at stivelse i disse dage er et fy-ord. Hvad er jeres problem med stivelse?

Min familie og jeg spiser 80% stivelse, og vores heste lever af hel havre, vitaminer og en røvfuld af wrap. Ingen af os er nogen sinde syge, vi har masser af energi, og hestene ser brandgodt ud og leverer i top - forfangenhed, kolik mv. har vi aldrig oplevet.

Jeg kan se, at man herinde godtager mantraet: stivelse = noget skidt uanfægtet. Men hvad er den videnskabelige eller pseudo-ditto bag dette mantra?

Der er varme heste, der skal holde sig langt fra havre - men dem, der ikke bliver varme, hvorfor skulle de ikke have det?

Jeg vil bare gerne kende baggrunden!

80 % stivelse selv så kommer I temmelig nemt i underskud med essentielle fedtsyrer, nogen vil være i risiko mht protein og fedtopløselige vitaminer.
Det KAN gøres, men folk holder sjældent til det i længden.

Stivelse er heste jo dels ikke udviklet til - de er GRÆS ædere og derfor skal stivelsen ikke fylde så meget, HVIS man bruger det.
De 600 kgs heste vi har her får op til 2 kg havre.

Stivelse i store mængder giver tarmfloraforandringer og øger RISIKOEN for en række problemer - det er ikke det samme som at de FÅR problemer, men risikoen er der. Der er noget med 50-80 % forekomst af mavesår i visse hestepopulationer.At TEMMELIG mange dør af forfangenhed...at TEMMELIG mange har inflammatoriske problemer (led, hud, allergi, skader) som trigges og forværres af stivelse.

Og hvorfor SKULLE de have stivelse hvis de ikke har noget behov for det ??

Eva

et fy ors. der er masser af gode grunde til at bruge stivelses holdige podukter. Men der er lige så mange grunde til ikke at gøre det. Men lad os bare tage mit hestehold som eks.

2 stk. plage hhv, 1 år og 9 md. og 1 år og 6 md.

De får ingen tilsat stivelse, dvs at de lever af roepiller, hø, RC og lucerne. JEg kunne sagtens vælge at fodre med korn men ifølge div. undersøgelser er stivelese til føl/plage med til at øge risicien for vægst forstyrrelser, ujævn vægts og en enkelt undersøgelse peger også på at heste der er fodret op med stivelse/sukker kontra fiber og fedt har sværere ved at lære nye ting. Dette syntes ejg da er meget væsentligt i forhold til netop mine plage. Derfor får de kun et minimum af stivelse og sukker. Hvis jeg valgte at fodre med fesk. salvana plagfoder ville de få 1/2 kilo havre pr dag. (ca) og det har jeg muligheden for helt at undgå.

1 stk. PRE Avlshoppe. Altid ved MEGET godt hul. Får roepiller og RC + afmålt hø. Hvorfor skulle ejg vælge at give hende havre/byg?? Hun ville få mindre foder pr måltid hvor hun jo i forvejen ikke får ret meget+ jeg ville tilføre hende noget hun reelt set ikke har brug for. Hun kunne i princippet leve af hø og RC alene. Roepillerne får hun får at jeg føler hun får noget mad + at give hende bare en lille mætheds fornemmelse.

1 stk. fuldblod. Hun får 1 kg. havre fordelt på 2 måltider, roepiller hø og RC. Hun er faktisk gald for sine roepiller men da jeg starede på at fodre som jeg gør nu var hun MEGET ked af at spise. og det galt ALT. Så hun får nu kun havre for at hun ikke skal æde sig ud af 10 kilo roepiller pr dag.. Nu får hun kun 5 kilo (opblødt) fordelt på 2 måltider.

Havre (stivelse) er jo en sjov størelse. I de rigtige mængder fungere det fint men i de forkerte giver mange følge sygdomme. Ofte kan man jo kæde nyreslag/kolik/mavesår...bebidningg dårlig optagelse af foder sammen med store mængder korn.

JEg tror ikke folk herinde generelt er imod havre/stivelse Jeg tror de er imod store mængder korn.

Grunden til at jeg spørger i netop denne tråd er at jeg syntes det var interesant at vide om der var forskeld på om det var mikroniseret eller ej. og om vi der blander selv snød os selv ved at gøre det. Lad os nu sige at 1 kg. hel havre indeholdt 3 gange så meget stivese om et kg. varmebehandlet havre. Så ville jeg da vælge at købe varme behandlet fremfor bondenbandens. Netop igen for at nedsætte stivelses indholdet.

Så debatten herinde hanllder for mig ikke om at stivelse er et fyord. Men om hvorvidt det rellet set er sundere for hesten at få "de dyre mærker" fremfor bondenmandens havre i de rigtige mængder.

Det er nogle fine foderplaner i har, kan ma bytte roepillerne ud med noget tilsvarende som ikke skal opblødes? Samson fik nemlig i sommers spiserørsforstoppelse af netop opblødte roepiller, og jeg har ikke turde siden hen...

Kan man bytte det helt ud med lucerne eller sådan noget?

Knus Mette

0p!

Kan ingen svarer på mit ovenstående spørgsmål?

Eller kan intet erstatte roepiller?

Knus Mette

roepiller kan byttes ud med lucerne men der skal lidt mere til. Der er 0,8 FE i 1 kg roepiller (som havre) og kun 0,6 FE i 1 kg lucerne. Afh af grovfoderets kvalitet kan lucerne give rigeligt protein og rigeligt kalk. Bedst med en foderplan. En sjat olie kan også bruges.

Eller lucerne, grønpiller og hørfrøkage...men der er mere protein i. Grønpiller skal også iblød.

Vi fodrer 20-27 heste med roepiller to gange hver dag, gennem flere år og har ikke haft spiserørsforstoppelse...

Eva

ang. pris på Brogården, så fodre jeg min oldenborger på 550-600 kg(han er godt istand!) for under 200kr om md med leisur mix. Han trives rigtig godt på det, jeg er sikker på at han får hvad han skal have og det er let at have med at gøre for dem der fodre.

Hø kommer så selvfølgelig derudover...

...Hvad så med min pinto hoppe, der er i fint huld og bliver brugt til alm. ridning og bestemt ikke mangler energi?

Hun er er 157 i stang.

Kan man evt. udskifte den valsede havre som Ditte skriver med valset byg (ja, det er dyrt at fodre heste, og jeg har mulighed for at komme til en god kvalitet valset byg rimelig billigt) og hvor meget skal hun have i alm. vedligehold hvis man som udgangspunkt bruger de samme ingredineser som Ditte har fundet frem til?? Hun vejer omkring 500 kg og får massere af wrap som supplement til fodret.

Hun går ude fra 7 til 17 hver dag og går med dækken.

På forhånd tak.

--

Her er forklaringen, som jeg har læst om stivelse. Hestens fordøjelsessystem ligner på mange måder vores, men der er forskelle. Hestens tyndtarm (som ligger lige efter maven) er kort i forhold til hestens størrelse. Foderet ryger fra tyndtarm til stortarmen, der er indrettet som et stort gæringskammer, hvor bakterier sørger for at nedbryde græs og træstof (det som vi ikke kan nedbryde).

Bakteriebalancen i stortarmen afhænger af det foder, som skal omsættes. Det er derfor, man anbefaler tid til foderskift - der skal forskellige bakterier til at nedbryde forskellige typer foder, og hvis man skifter foder fra den ene dag til den anden, passer bakterierne ikke til foderet, der så ikke bliver omsat.

Så er der stivelsen. Den bliver fordøjet i tyndtarmen, som jo hos hesten er meget kort. Det vil sige, at hesten ikke kan nå at omsætte store mængder stivelse i tyndtarmen, og når den ufordøjede stivelse lander i stortarmen, laver den rav i gaden blandt bakterierne (som ikke kan nedbryde det). Og det giver så større risiko for alle de følgesygdomme, som Eva nævner. Det er også grunden til, at nogle heste får enormt meget at spise uden at få glæde af det. For jo mere stivelse, man hælder i hesten, jo mere rav i gaden bliver der hos bakterierne i stortarmen, og jo mindre får hesten ud af foderet.

Man anser traditionelt havre for et godt foder til heste. Stivelsen i havre er hurtigt omsættelig, og hesten kan derfor nå at nedbryde mere havre-stivelse i tyndtarmen end byg og majs. Måske derfor byg har ry for at give hævede ben? Havre har jo så nogle andre bivirkninger. Den hurtige energi giver større udsving i blodsukkeret (mener jeg?!) og nogle heste kan ikke tåle det og bliver varme i hovedet.

Heste er også forskellige. Nogle heste flejner helt ud, hvis de får en håndfuld korn, mens andre lever i mange mange år på havre og halm uden andre synlige bivirkninger end en kolik i ny og næ. Men man skal være opmærksom på, at hvis man vælger den sidste løsning (eller noget der ligner) så har man en hest, som er mere *sårbar* end en hest, der bliver fodret med masser af grovfoder.

Det kan være, at hesten har mavesår eller at den er mere stresset og varm, end den ville være naturligt. Det kan vi ikke se. Og hvis dette sårbare system en dag får det sidste lille skub, der skal til, for at det vælter, kan det være for sent. For eksempel med forfangenhed, der kan ændre på hestens knoglestruktur.

Jeg er ikke havre-forskrækket og ser havre som et okay tilskud til heste, der ikke kan klare sig på deres grovfoder. Men når hesten kan klare sig på hø, ser jeg ikke nogen grund til at hælde havre på den.

mvh. tina