Her om sommeren er det ikke umiddelbart anbefalelsesværdigt med wrap.
Den sommer jeg fodrede med wrap, spredte jeg hele ballen ud på nogen stativer jeg havde lavet af 3 stolper hver, udenfor.
Det kunne det sagtens, det tørrede når solen skinnede, og hvis det regnede lidt skete der heller ikke noget ved det, da regnen dryppede af igen og det blev tørt igen.
Men det må ikke have den mindste kontakt med jorden, så rådner det.
Og man kan ikke gøre det hvis det regner meget.
Om man kan opbevare det indendørs ved jeg ikke, ofte er der jo altid lidt fugtigt inde i en bygning, og så i den her varme, det skal ihvertfald hverken have kontakt med gulv eller vægge, og det skal nok spredes godt ud vil jeg tro.
Om vinteren er det ikke noget problem at få det til at holde sig 12-14 dage inde i ballen, hvis det er tør wrap.
Men du vil være bedre stillet hvis du køber så små baller at du ikke behøver have dem mere end en uges tid før de er brugte, så er du ikke så afhængig af at wrappen er meget tør og at vejret er koldt.
Men om sommeren er det altså meget nemmere med hø, eller en græsmark 