Jeg mener, at jeg før har skrevet til dig i en tråd, og har givet udtryk for mine synspunkter i forhold til mundkurv og min pony..
Jeg har en pony på 20 år.
Den har altid været leder i flokken.
En af dem der er i flokken er hendes bedste ven igennem 9 år.
Hun blev forfangen med hovbensdrejning i 2002.
I 2003 var hun til bedækning hele sommeren hos en dyrlæge, så der var hun ikke i mine hænder, men havde det godt.
I 2004 gik hun med føl ved siden, og kunne fint tåle græsset. Hun gik i flokken, og havde det godt.
I 2005 gik hun på jordfold, lige ved siden af flokken, så hun kunne være social over hegnet, se de andre, og komme over til dem lidt tid indimellem. Hun havde det ikke godt.
Hun gik helt ned psykisk, hun stoppede med at spise, og lignede hurtigt en meget vanrøgtet pony. Hun ville ikke snakke og nusses, stod bare og hang.
I år vælger jeg så denne løsning med mundkurven, døgnfold med græs og hendes flok. Mad ved siden af, for at supplere det hun ikke får pga mundkurven.
Desuden får hun motion minimum 30 minutter dagligt.
Hun bliver striglet grundigt, og de har tlf.pæle på marken til, at klø sig op af.
Desuden har jeg set hende være social med de andre uden problemer.
Hvis det er synd i dine øjne (og andres) jamen så er det sådan det er, fordi jeg vil ikke og kan ikke lade min pony igennem 18 år gå ned psykisk, og tabe sig til ukendelighed igen, og lige nu stortrives hun, og så længe hun gør det, så er det sådan.
Holder hun op med at trives, eller bryder forfangenheden ud igen, så skal hun aflives, fordi det er mere humant for hende end at gå ligesom sidste år, og som mange anbefaler med jordfold osv.