Øv øv ... Amon fik spiserørsforstoppelse.
Vi striglede og red, dejligt, intet galt. Så gav jeg ham lidt sine mineralkiks og lidt lucerne da de ikke har græs nok på folden. Så blev han ligesom sløv, men jeg tænkte da det var ridning og mad...puha...så blir vi andre også trætte.
Jeg stillede ham ud på folden og han gik straks ud og lagde sig ned, hmm...det gør han aldrig. Jeg gik derhen og han rejste sig, for derefter at lægge sig ned lige foran mig. Øv så vidste der var noget galt.
Op kom han, men stod bare og hang og sagde underlige lyde i halsen. Jeg har aldrig haft en syg hest før og har læst mig til at kende symptomer på bla. kolik og forfangenhed, men ikke dette. En mere erfaren hesteejer i stalden kom og tjekke ham og sagde "spiserørsforstoppelse" og da han masserede på hans hals lavede han brækbevægelser.
Jeg ringede til dyrlægen og sagde jeg stod med et tilfælde af hvad vi mente var spiserørsforstoppelse og hun sagde hun kom så hurtigt hun kunne (½ time)
I den halve time hostede Amon en masse slim op, både gennem mund og næse og så hang han bare...puha...det var ikke rart at se ham sådan. På 10 minutter så han lige 10 år ældre ud. Øv.
Da dyrlægen kom virkede det lidt bedre, men langt fra godt nok.
Så fik han en sprøjte i halsen, vist nok til bedøvelse eller udvidelse af spiserøret, kan ikke lige huske det. så fik han en bedøvende sprøjte. for at være på den sikre side tjekke hun lige for kolik, det var det ikke. Som hun sagde kunne der jo i princippet være begge dele.
Så fik han en lang slange op gennem næsen og ned i halsen og så stod hun og pustede i den. Øv det var sku grimt da den skulle op!!!
Da hun mente det var ok, pumpede hun vand op gennem slangen og så var det det!!!
Nu er han så fastende. Hvilket der jo også skulle tænkes over, da man ikke bare kunne stille ham ind da han ikke må få halm og vi ikke har nogle spåner i stalden. så han står nu på ridebanen med en af hopperne.
I morgen tidlig skal jeg så ned og tilbyde ham nogle meget vandige roepiller og igen til middag og så skulle han kunne komme ud på folden.
Øv for et shock...og det næste shock kommer vel når jeg får regningen (det var efter lukketid)...
Dyrlægen mente at årsagen var at han forslugte sig fordi de var sultne pga. det manglende græs på folden og han derfor var kløjs i mineralkiksene, som hun syntes var ret hårde.
De kommer på en anden græsfold på lørdag!
Pyha... det var første gang jeg stod med en syg hest.