Jeg vil ikke have at mine har dårlige vaner - det SKAL de vænnes af med, gode strøelsesvaner betyder noget for økonomien hele hestens liv...
Min unge hingst havde en dårlig vane med at skrabe i strøelsen når han spiste da han var lille (6 mdr) - det hele fløj om ørerne på ham og boksen lignede et rod efter hvert måltid: det gider jeg ikke - det er for dyrt i strøelse (vi brugte hør dengang) og for besværligt.
I en ferie stod jeg ved ham, ved HVERT måltid og sagde NEJ, samt stoppede hans skraberi, hver eneste gang han begyndte, i starten næsten konstant, senere kom der mellemrum og til sidst holdt han op. Han er tre nu og skraber ikke.Super renlig (men det er hingste nu tit)- han bruger ikke mere end svarende til een pakke spåner om måneden i vedligehold, når boksen er fyldt godt op.
En anden er boksvandrer og kartede det hele rundt på 5 minutter: her har løsningen været at arbejde med hendes indre stress, så hun dels holdt op med at drikke 90 liter vand i døgnet, primært via fodring: NUL korn,plus magnesium, tryptofan-tilskud, masser af grovfoder (og fold i massevis men det er nu en selvfølge her).
Hun står nu pænt, lægger alle klatter eet sted og det har holdt i tre år.
Een har en flad gang og løfter ikke benene så godt i boksen- det er sværere, for man laver ikke lige om på det grundlæggende bevægemønster, men en fast spånebund var bedre end halm.
Hos andre er det kedsomhed eller utryghed at de vader rundt uden at løfte benene ordentligt, så mere grovfoder til natten eller en anden sidekammerat kan være løsningen. En god solid vintermadras kan være den eneste måde hos nogen heste.
Hos mine egner 8 muger jeg to gange dagligt i den vinterperiode hvor de er inde fra om eftermiddagen og de står på easystrø, et par stykker på tørv. At smide klatter hen i hjørnet om aftenen kan også lære nogen at "sådan gør man" men det tager tid- ikke alle fatter pointen lige hurtigt- pludselig hjælper det gradvis efter måske 6 mdr...men hellere det end at boks, krybbe, vandkop er overskidt HVER dag. Jeg har brugt homøopatisk behandling til nogele - med god effekt, men det er skræddersyet til den enkelte hest og ikke bare eet middel der virker.
Vi har en i stalden som ER en rigtig gris som det ikke er lykkedes at lære det, han roder og vader det rundt, men her i vinter har han haft en hæderlig boks på madras: start med 60 kilo halm (6 småballer eller 1/3 minibig) tag klatter hver dag, evt to gange dagligt, jævne resten og mere halm på hver dag.MEGET halm. Så bliver madrassen så fast at den ikke kan kartes rundt til et ælte. En tredje model er spåner nederst og halm ovenpå.
Nå, men det jeg prøver at sige er at man må analysere situationen og handle derefter og aldrig give op.
Eva