at mange ikke har den fornødne tid til at sætte sig ind i hestens psyke og måske heller ikke interessen i at lære dens sprog og adfær at kende. Der er jo dem som ser på hesten som en cykel og når man sætter sig op skal den bare styres som sådan ting og det samme når den skal klippes, i trailer osv. osv.

Men igen, man kan jo heller ikke forlange at folk skal kunne yde ud over evne og hvis evnerne ikke rækker længere end som så jamen så bliver det jo osse den "letteste" måde der bliver valgt og så kommer dyrlægen jo bare med sprøjten og vupti så gør dyret som man ønsker...men det er jo langt fra det optimale, både for dyret men så sandelig osse for forholdet imellem dyr og menneske.

Jeg har efterhånden hjulpet en del mennesker med deres heste fordi at de på et eller andet plan/tidspunkt har haft nogle adfærsproblemer og for det meste var det pga uvidenhed eller mangel på evne til at forstå en lille bagatel, i deres verden, men for hesten noget livsvigtigt og derved er der opstået en barriere imellem hest og rytter...og tit kan tingene løses ved en smule forståelse/lærdom for hestens sprog/psyke/adfær istedet for at rytteren var blevet ved med at presse hesten og til sidst slutte af med opringningen til dyrlægen og derved sprøjten.

Den næste faktor er tiden. Mange mennesker har ikke tålmodigheden og derved tiden til at arbejde med hesten, sætte sig ned på dens plan og samarbejde med den ud fra den "hylde" i livet. De har afsat et givent antal minutter/timer til hesten når tager hjemmefra og på den tid skal de nå et hvis skema og hvis hesten så ikke lige gider makke ret og dette kan jo hurtigt ske hvis rytteren er en smule stresset i forvejen, tja så opstår igen disse problemer/barrierer mellem hest og rytter. Så kommer der pludselig det stempel frem som hedder problemhest og den for dyret sat lige i panden og så er fremtiden næsten planlagt.

Men hvordan løser man så denne situation eller sagt på en anden måde...hvordan undgår man at komme i den situation ?

Nogle snakker om en slags kørekort/uddannelse for at kunne få lov til at købe/have sin egen hest, men hvem skal lave en sådan uddannelse, hvad skal den indeholde osv. osv.

Man kan jo hvilken ballade det giver nu hvor EU/regeringen prøver at lave nogle love og regler for hestehold.

Og til sidst skulle dyrlægerne måske osse lige have en smule opdragelse i ikke bare at komme og bedøve hesten lige så snart der bliver ringet men måske henvise til nogle kyndige hestefolk som kan afhjælpe hesten mod dens eventuelle traume...

Hmm, jeg kan ikke rigtig udtale mig om, hvor meget bedøvelse af heste bliver (-mis-) brugt, i forhold til de ting du nævner, men jeg har haft oplevelser, hvor jeg egentlig har synes dyrlægen har haft for travlt og derfor bedøvet fra start. B.la. i forhold til tandrasp, som jeg godt ved kan være en voldsom udfordring for en hest, men stadig synes jeg man bør prøve, være lidt tålmodig og give det en chance, før man bare stikker kanylen i.

Det gjore min forhenværende dyrlæge ikke og jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte videre over det, men blev noget forskrækket, da min hest efter en sk*de tandrasp, slingrede ned af staldgangen og så stilte sig til at tap-svede, mens han stenede rusen ud i sin box !! For en tandraspning !!

Da jeg skiftede dyrlæge, oplevede jeg en anden indstilling og vi forsøgte i fællesskab, at få ordnet tænderne uden bedøvelse. Så jeg holdt hans hoved og den dims der skal holde munden åben, nussede og var glad, dyrlægen med raspen, og så bakkede vi alle 3 ellers rundt i stalden indtil han accepterede hvad der skete og stod stille Og nu bliver han raspet uden nogen problemer, -man sparer pengene, og hesten undgår narkoen og er endnu mere cool

Jeg ved ikke hvor grænsen går, men jeg synes man bør forsøge at gøre noget ved problemerne, træningsmæssigt, tilvænning osv. før man bedøver sig ud af dem.

Man kan gøre meget selv, for at lette dyrlægens og smedens arbejde med ens hest. -og så man undgår unøvendige bedøvelser.

Der er nu en del, der mener, at hesten SKAL bedøves for at man kan udføre en ordentlig tandraspning. Jeg har også haft en hest, man kunne raspe tænder på uden bedøvelse. Men det var bare med "kilen" i munden, ikke den rigtige mundspærre som alle dyrlæger med respekt for sig selv vel bruger nu for at være sikker på at kunne få de bageste tænder med. Og den er der nok ikke mange heste, der kan klare uden at være bedøvet.

Decor bliver bedøvet ved 3 ting:

1. tandrapning. Af den simple grund, at man får den mest grundige tandraspning, hvis hesten er bedøvet, og dyrlægen kan stikke armen helt op i gabet på kræet. Jeg tvivler iøvrigt også på, at dyrlægen ville kunne gennemføre en tandraspning uden at han var bedøvet! Han er noget skeptisk overfor hendes apparatur. Det er meget muligt, at han kunne trænes op til at man kunne raspe effektivt uden bedøvelse, men undskyld mig, jeg har altså ikke råd til at dyrlægen skal komme et par gange om ugen og lade som om hun rasper tænder på ham!

2. Endoskopering. Decor bliver endoskoperet 2 gange årligt for at dyrlægen kan holde øje med hans luftveje. Han har skimmelpollenallergi, har ikke de store gener, og kan bruges normalt, sålænge jeg træffer de nødvendige foranstaltninger. Jeg har selv taget initiativ til endoskoperingerne for at imødekomme evt forandringer. En endoskopering kan IKKE gennemføres på en hest, som ikke er bedøvet, da det er voldsomt ubehageligt at få en slange ned i luftrøret, og jeg kunne ikke drømme om at forlange af ham, at han skulle finde sig i det i vågen tilstand!!! Vi vælger selvfølgelig at raspe tænder og endoskopere ved samme lejlighed...

3. Klipning. Decor har inden jeg fik ham, haft en meget grim oplevelse med en klippemaskine, hvilket hans rumpet stadig bærer præg af (ar over haleroden, hvor mange lader en trekant pels stå.) Da jeg fik ham for godt 10 år siden, var ham ret menneskesky, hovedsky og stolede på ingen, så den mislykkede klipning (uden bedøvelse!) har sikkert været utroligt traumatiserende for ham. Jeg har tidlige klippet ham på Plegazil (hvilket virker meget dårligt på ham) og med bremse. Klipningerne kunne gennemføres, men var på ingen måde behagelige for hverken hest eller mennesker. Da jeg de sidste par år har valgt at få klippet ben også, har jeg fået ham bedøvet af dyrlægen ved klipningen. Han skal bedøves 2 gange under en klipning, da han har en utrolig høj omsætningsrate af bedøvelsen og det er en pebret fornøjelse hvert år! Jeg ville gerne undlade bedøvelsen, men kan ikke på nogen måde forestille mig, at man nogensinde, uanset træningsmængde og -metode, ville kunne klippe ham på benene! Han er så forfærdelig kilden nemlig! Selv når man strigler ham, protesterer han! Ikke på nogen voldsom måde, men lidt sådan: Adrr, Moar, lad vææære, det kilder... OK, jeg skal nok stå stille... ajjj, hvor det kilder. Selv hvis frygten for klipperen forsvandt, tro jeg ikke, at vi kunne klippe benene!

Han blev som ung bedøvet ved smedbesøg efter en skidt oplevelse med en hovbyld, men da jeg skiftede smed, insisterede han på, at hesten ikke fik Plegacil, og ca 1½ år efter kunne ham sko hesten uden at være ved at blive slået til plukfisk! Fantastisk smed! Nu, ca 8 år efter kan smeden nøjes med at rømme sig, og Decor tager straks glorien på!

Han er ellers en meget rolig, veltilpasset hest, som man kan tale med tingene om. Jeg kan få ham til stort set alt og han kan håndteres i det daglige af alle. Hans ry på gården, hvor han står er som den roligste hyggefætter af alle! Så det er ikke fordi tilliden til mennesket mangler sådan generelt...

Jeg kan sagtens følge tanken om at nogle måske bedøver sig ud af nogle problemer, som kunne være undgået ved træning og indblik i hestens psyke. Tit skal det gå hurtigt, og så er det den nemme løsning, som vælges. Havde Decor været 5 år idag, havde jeg nok også valgt at træne med klipperen, men han er 15 år og skal sandsynligvis kun klippes max 5 gange mere i sit liv, og det synes jeg er for lidt set i forhold til at jeg ikke kan undgå at skræmme ham, hvis jeg skulle desensitivisere ham mht. klipperen...

jeg er nu lidt uenig mht til tandrasp. mine blir raspet med el rasp og jeg tror personlig det er bedre for dem lige at sover lidt under den tur. hvis dyrlægen er dygtig til at bedøve så ved han hvor meget der skal til. der er jo ingen grund til at de er bedøvet i flere timer efter behandlingen... derudover er jeg da enig.

Det er jo ikke altid man lige har tiden til at bruge ½ år på at træne en hest der skal have raspet tænder, i trailer akut, eller ordnet hove for den sags skyld.

Jeg har set heste blive bedøvet ved de første smedebesøg (heste der i en sen alder ikke havde lært at løfte ben), og siden klare sig fint uden bedøvelse pga træning, hellere dette end at give hesten en dårlig oplevelse som kan vanskeliggøre træningen.

Jeg synes ikke det er så forkert at bedøve, jeg synes det er værre at træne hesten uhensigtsmæssigt og med den modsatte virkning af det tilsigtede (ses indimellem).

Jeg købte engang en hest hvor jeg blev foreslået af sælger evt. at bedøve den lidt i starten hvor jeg trænede med den... ok dér studsede jeg lidt ...

- det blev heldigvis overhovedet ikke nødvendigt så meget som at overveje det - den var lidt styg ja, men det stak ikke særlig dybt

:) Men tager hesten raspen uden bedøvelse fint, kan jeg ikke se grund til at bruge det.

Synes nu ikke det behøver at tage et ½ år at lære en hest at gå i trailer, men gør det det, er det jo den tid man må ofre, det er jo det værd, i mine øjne -Og løfte hove for den sags skyld..

Jo, mundspærre og en "gummibold" at tygge sammen i, i den ene side, når den anden side raspes..

Jeg mente nu heller ikke at man bare skulle bedøve i stedet for at bruge ½ år på træning, jeg mente at hesten jo godt kunne få brug for at blive transporteret, beskåret, raspet mm. på et tidspunkt hvor den endnu ikke er trænet nok i det

Det er forresten aldrig faldet mig ind at træne en hest i tandraspning, synes det plejer at kunne lade sig gøre uden, uanset en af vores heste engang var ved at bakke ind i dyrlægens bil imens det stod på... han nævnte ikke bedøvelse som en mulighed, måske har vi en naturlig dyrlæge

Mine synspunkter er muligvis foranledigt af at jeg ikke synes at have oplevet unødvendige bedøvelser.

Jeg synes da helt klart også at man skal undgå det hvis man kan - men også at det er ok at bruge det hvis fordelen i den øjeblikkelige situation er større end ulemperne

Nu synes jeg der er en smule forskel på tandraspning og så et smedbesøg. Tandraspningen kan jo og gør også engang imellem ondt på hesten og der hvor der er smerter synes jeg det er ok at bedøve hesten. Smerter kan man jo ikke rigtig træne sig ud af.

Mine egne heste bliver også bedøvet når tandlægen kommer. De er helt vk og sådan tror jeg faktisk det er bedst. Men ellers, udover det, kan jeg ikke se det nemme ved bedøvelserne. Hvis man træner alsidigt og sørger for en træning hvor hesten har tillid til en og respekten i sidste ende, så kan man jo få kræet til hvad som helst. Det er jo deres natur!

At man ikke lige har tid til at træne inden den store "finale" ja, det kan jeg så forstå og det kaldes jo nødstilfælde. Men at man bare undlader træningen og slår sig til tåls med at man jo også bare kan bedøve næste gang, det holder jo slet ikke.

en mønsterhest?

Den kan gå i en trailer - det tager ikke 2 sek.

Den kan klippes - det tager han ret roligt

osv osv.

Men han er jo også "bare" en IC/tinker. Dog har jeg brugt det første år jeg havde ham til træning fra jorden.

Hilsen Helle

Jeg havde en pony som fik plegicil når smeden skulle komme, heller det end at have en pony som nærmest gik i panik bare smeden kom ind i stalden med sit værktøj.

De sidste gange smeden var der fik ponyen ikke noget beroligende, helt rolig tog den det dog ikke, men jeg er helt sikker på at det nok var kommet.

Jeg fandt ud af hvorfor ponyen opførte sig på den måde, og kan sandelig godt forstå at den reagerede på den måde.

og syntes generelt at holdningen til det er for lad.. Men problenemt er jo der hvor hesten går ind og bliver fritidsdyr og ikke en hest.. Der er dog tilfælde hvor det er nødvendigt..

Tandraspning generelt. for at få et ordentligt overblik for tandlægen/dyrlægen.

Ved specielle dyrlæge besøg.

og i meget særlige tilfælde. (står selv med et. ) ved smede besøg. Har nu trænet i 6 md. (10 år gammel hoppe rå fra spanien) med træning 3 gange om ugen. og er nu nået frem til at jeg må røre, løfte men IKKE HOLDE hendes ben. Hun skal have smed nu da det er kritisablet og derfor bliver vi nøædt til at bedøve hende. Men jeg håber og tror da at vi om måske 4 md. kan gøre det uden problemer når hun denne gang finder ud af at det heller ikke er farligt at stå på 3 ben.

Ellers syntes jeg faktisk at vi har lidt for tralvt med at nå det hele.. så vi glemmer at træne.. Jeg er ret sikker på at tog man sin private babermaskine med ud i stalden og havde den brummende i hånden mens man stiglede kunne man få reduseret problemet over tid..

Men for at svare på spørgsmålet.. ja jeg syntes at det er ved at være meget fremme igen det her med at bedøve og syntes det er en kedelig retning..

for ca. 2 år siden, var hun faktisk helt rå hvilket betød bange for stort set ALT...Hun var 7 år da hun blev impoteret, og havde kun været hos en anden ejer i 1/2 år, som så måtte opgive hende på alle måder.

Nå, men da jeg skulle ha smed til at se på hende først gang, gik hun helt i sort,og stejlede, og skabte sig meget voldsomt, til fare for smedens liv og helbred...Smeden sagde, at skulle han tage den sindssyge hest SKULLE hun bedøves...Gisp.

Jeg tænkte fremad, og ku lige se i ånden, at hun skulle bedøves hver 8 uge i al evighed *SS*

Så mig igang med noget HMS...Jeg trænede og trænede, og benene blev løftet, vendt og drejet, de blev sat op på div. genstande, og andre gjorde det også på hende...Så hun nåede aldrig at blive bedøvet...Det skal så lige siges, at jeg også skiftede smed til en som havde lidt mere tålmodighed end den første.

Men når det handler om tænderne, så skal hun bedøves...Dyrlægen må godt mærke/føle, men så er det også det...Skal han lave noget i munden på hende som muligvis kan gøre lidt ondt, eller kan jeg fornemme at hun går i panikslag...Ja, så bliver hun bedøvet, og det har jeg det fint nok med.

Hun kunne heller ikke læsses i trailer, men der har jeg også valgt at træne mig ud af problemet...

Så i det store hele er jeg ikke tilhænger af, at heste bare skal ha en sprøjte, for så går det nok det hele...For på sigt er jeg som ejer og min søde hyp bedst tjent med, at gøre tingene fordi man er ok tryg ved det.

Hej fra Mette

... som i: VIL have (!!!) ved tandraspning.
Min hest er sød og flink - og dyrlægen kunne helt sikkert få lov til at raspe og pille og det hele med mundspærre og alting.
Men hvad hvis hun for en gangs skyld blev forskrækket og sprang - i een eller anden retning - mens dyrlægen stod med den her skarpe, skarpe rasp inde i munden på hende?
Niks, bedøvelse.

Alt andet - det er et spørgsmål om træning.
Sorcha's eneste akut dyrlægekrævende foldskade blev renset og syet af dyrlægen MED bedøvelse (naturligvis) men i tiden derefter rensede jeg den da uden - og stod og pillede og pressede betændelse og pus ud, selvom det helt klart gjorde ondt.

Jo man kan da nok godt træne hesten til visse ting, men hvor går grænsen for hvad man kan træne hesten ud af eller lade den bedøve så den intet opdager eller 'slapper' mere af så den ikke får en dårlig oplevelse?

Vi havde en traver engang, som fik raspet tænder uden bedøvelse - han blev direkte hovedsky og det hele endte faktisk i en ulykke pga. det senere hen, så min mor fik brækket næsen bl.a.

Så mine bliver bedøvet når de skal have ordnet tænder. Den store tager det meget pænt, men det er vel heller ikke særlig sjovt for dem at have alverdens ting proppet ind i munden mens nogen står og filer på ens tænder. Bare lyden giver mig kuldegysninger, hvordan har hesten det så ?

Da min hoppe blev hentet og skulle på prøve, så valgte jeg at lade den store bedøve.

- Tidligere på dagen havde jeg haft hoppen ude og ride, og havde haft hende på staldgangen og ude i 1½ i alt, max.

Den store? Han bliver stresset når man fjerner nogen fra flokken, står og væver og stopper ikke før hun er i boksen igen og jeg er ude af stalden.

- Skulle han så stå sådan dér i 3 uger!? Fordi min hoppe blev hentet? Aldrig i livet om jeg ville byde min hest det.

Han stopper ikke med at væve og han bliver ved så sveden drypper af ham og han er fuldkommen gennemblødt over det hele.

Og dét kæmper jeg stadig med at træne ham ud af, jeg fodrer ham anderledes, jeg prøver at sætte gardin op så han intet kan se, jeg prøver at køre ham træt både med ridning, fold m.v. inden jeg så skal ride på hoppen.

- Intet hjælper.

Så jo, når hun skal afsted igen, bedøver jeg ham igen.

Han står og bobler og opdager intet og kommer slet ikke op og stresse.

Så jo, vi bedøver os nok ofte ud af problemerne - men hvor ofte er det ikke også bedre for hesten? Man kan jo ikke sige at, nej well beklager men du kan ikke sælge din hest før den anden kan acceptere det og du har lært den at holde op.

Jeg vil altså også hellere bedøves end "bare lære det" når jeg skal have ordnet huller i tænderne.

jeg er imod bedøvning,

vi havde Shane (hestehvisker) oppe i stalden igår for at lære en hest at gå i lastbil-trailer, der snakkede vi om det, hesten gør alt når den er bedøvet, men den opdager ikke den står der hvor det egentlig er "farligt", og som han sagde, hesten ved ikke hvad der sker...

i nogle situationer er det fint med en lille smule bedøvelse, men aldrig ville jeg fuld bedøve min hest, for fx, at klippe den eller andet,,

er jeg galt på den?

Zarah

jeg er imod bedøvning,

vi havde Shane (hestehvisker) oppe i stalden igår for at lære en hest at gå i lastbil-trailer, der snakkede vi om det, hesten gør alt når den er bedøvet, men den opdager ikke den står der hvor det egentlig er "farligt", og som han sagde, hesten ved ikke hvad der sker...

i nogle situationer er det fint med en lille smule bedøvelse, men aldrig ville jeg fuld bedøve min hest, for fx, at klippe den eller andet,,

er jeg galt på den?

Zarah

Bedøvelsen bør ikke være en selvfølge - men en mulighed.

Hvis man har trænet og evt. ikke er nået så langt endnu - jamen så kan det være det er lidt bedøvelse der skal til - og så kan man jo igen næste gang se om ikke man kan klare det uden.

Jeg forstår ikke helt dem der siger at efter en tandraspning står deres hest fuldstændig passivt og koger i deres boks - det lyder da som om de har fået lige lidt for meget. Min dyrlæge giver så meget at min hest slapper af men evt. til sidst faktisk begynder at vågne lidt igen - på det tidspunkt har han alligevel accepteret at nu er han ved at få raspet tænder - så kommer han ind i sin boks og efter en halv times tid æder han hø og efter en time er han klar til at komme på fold igen - i dette tilfælde generer lidt bedøvelse mig ikke. Forresten sveder hesten næsten altid hvis den får bedøvelse uanset mængden.

Jeg har desuden set endoskopi foretaget uden bedøvelse - fordi hesten så skulle ud at arbejde og man skulle se hvordan det så, så ud igen bagefter. Man kan jo ikke bede en bedøvet hest om at løbe rundt. Det var dog en ældre hest med et fornuftigt hovede. I udlandet når de tester præstationsevnen hos f.eks. væddeløbsheste på løbebånd, så har de også ført slangen op samtidig.

Mener nogle er for hurtige til at bruge bedøvelse (eller ikke siger noget til det hvis deres dyrlæge er det) - men mener dog også at bedøvelse i nogle tilfælde er en god ide.