På en måned mister din hest kun lidt af sin kondition. Det vil sige at dit genoptræningsprogram afhænger af hvor god form den var i før den tog på ferie.
Du kan jo starte med ca. 10% af jeres gamle træningsprogram, og arbejde dig op på 100% over to eller tre uger. Det er forudsat hesten er sund og rask.
Masser af ture ud i begyndelsen hjælper din hest til langsomt at vænne sig til at ferien er slut. Husk hvor surt det var når skoleåret begyndte med en blækregning og en tysk stil.
Hvis du ved hvordan, kan du jo sørge for at strække din hest godt ud efter ridningen, da ømme muskler kan forekomme. Ellers kan du få en massør til at gøre det for dig.