Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 døgnfold
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 15:13

Vi har nogle pensionærer, som gerne vil have deres heste på døgnfold.

Vore egne kommer altid ind om natten, så jeg mangler erfaring med at have heste på døgnfold.

Hvad gør I med hensyn til fodring, vitaminer olign? Kan jeg forlange, at man selv sørger for vitamingivning og evt. fodring eller hvad?

Gode råd efterlyses.


0
0
Svar på denne tråd
 
 døgnfold om sommeren?!
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 15:30

Jeg forstår ikke helt - altså er det døgnfold om sommeren?


Jeg går ud fra, at der er græs nok, til at hestene kan leve af det? Så ville jeg umiddelbart stille en slikbalje med mineraler og evt. en "væltepeter" (mikrofeeder) med mineraler ud på folden. Så tager hestene selv de mineraler, som de har behov for. Hvis ejerne synes, at hestene har behov for mere, så må de selv fodre.


Nu ved jeg ikke, hvorfor du ikke har hestene på døgnfold om sommeren (jeg synes jo, at det er synd, og kunne ikke forestille mig at tage hestene ind om natten hele sommeren!!), men hvis der ikke er græs nok, så kan du jo enten skære igennem og sige, at "skik følge, eller land fly", og "hvis man ikke kan li' lugten i bageriet, så..." - eller du kan vælge at tage hele flokken ind om aftenen, som du plejer, fodre mv., og så lukker du bare dem ud igen, som skal være på døgnfold. Det er nok lige så nemt, vil jeg tro... Medmindre de bliver delt op i 2 flokke på 2 folde.


Som pensionær ville jeg ikke have problemer med, at jeg selv skulle fodre, hvis jeg selv bad om en anden rutine end staldens normale.



Lene G
Finder du en sten i din ene sko,
så vær glad,
det er én, og ikke to

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi lukker de fleste
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 15:30

på døgnfold i maj.Vi har inden da, "indgræsset" flokkene så de er vant til græsset. I starten af døgnfoldsperioden, får de udlagt grovfoder en gang i døgnet.

I de efterfølgende mdr. får de vitamin/mineralkiks, ved siden af græsset.


Jeg sørger stadig for dem, der går på sommergræs hér,da de jo er opstaldet hos mig.


I slutningen af græsperioden, udfodre vi grovfoder igen.


Undervejs får nogle af ridehestene "rigtigt" foder ved siden af.

Det er jo stadig individuelt blandt hestene.


Så god fornøjelse med "friluftsdyrene"

0
0
Svar på denne tråd
 
 døgnfold
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 15:48

Vore heste kommer ind, da det er konkurrenceheste.De går på deres egen folde for sig selv og bliver ikke blandet sammen med de opstaldede.

De opstaldede heste går 2 og 2 eller alene alt efter folks ønsker.Vi gider ikke have unødvendige skader.

Vi vil jo gerne tilgodese folks ønsker, så godt det kan lade sig gøre, og da vi har et engstykke, som vi har besluttet ikke at få slået hø på mere, burde det kunne lade sig gøre. Jeg kan bare være i tvivl om, at der er nok græs til hele sommeren. Derfor spørgsmålet om fodring.

Man synes jo selv at ens spørgsmål er klokkeklare, man glemmer bare, at andre mennesker selvfølgelig ikke kan tankelæse.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Rasmussen..
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 16:11

Nu er jeg så en af døgngræs tilhængerne..


Mit forslag ville være, at i sørger for, at stille grovfoder til rådighed for hestene på sommergræs. Derud over må folk alliere sig med hinanden elle rbare sig selv og fodre ved siden af.


Det ville jeg personligt være mere end tilfreds med




Bitches
have more fun



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ud 1 maj ind 1 nov.
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 16:16

Mine heste kommer ud på døgn fold 1 Maj og ind igen på stald 1 nov, hvis altså vejret er til det.


Hvis det skulle ske at græsset slipper op sidst på sommeren, får de grovfoder og lidt alm foder også.

0
0
Svar på denne tråd
 
 frøgræshalm
Forfatter: 
Dato:  16-01-2006 18:56

Hejsa


Mine heste på døgnfold og vinterfold har altid fri adgang til frøgræshalm eller byghalm. Jeg synes, at det fungerer fint med at sætte en rundballe ud - mine 5 heste æder en rundballe frøgræshalm i løbet af ca. 3 uger.


Det fungerer fint, og det kan jeg da anbefale!


Selvom jeg rider distriktsstævner (LA1-3), går min ridehest på døgnfold. Men jeg ved godt, at rigtige konkurrenceheste kommer på stald, for at de ikke skal blive for fede (går jeg ud fra?).


Jeg har ikke så meget græs på mine folde, at jeg behøver at tænke på det. Alle hestene kommer på døgnfold fra omkring medio maj/primo juni. Ofte er jeg nødt til at fodre alle hestene på folden en gang om dagen fra juli måned og tiden ud til oktober, hvor de kommer ind igen om natten. Så får de enten udblødte roepiller eller kraftfoder i krybber på folden. Nogen gange har jeg også praktiseret at lade ridehesten stå i boksen en times tid efter den daglige træning, hvor han får lidt ekstra.


Mine heste går i en fast flok, og vi har ikke pensionærer, så jeg har sjældent skader pga. foldkammeraterne. Jeg mener, at alle hestene har godt af at være på døgnfold af hensyn til bevægeapparat. I det tidlige efterår får ridehesten et overgangsdækken på pga. kraftigt dugfald, men han bliver på døgnfold med de andre normalt frem til 1. oktober.








Lene G
Finder du en sten i din ene sko,
så vær glad,
det er én, og ikke to

0
0
Svar på denne tråd
 
 Døgnfold
Forfatter: 
Dato:  18-01-2006 22:56

Min hest går på døgnfold året rundt. Med i prisen er at stalden fodrer med hø på folden - der gives de store rundballer på foldene, som fornys når der er spist op, og at rytterne selv fodrer derudover for egen regning og på eget initiativ. Det fungerer helt fint.

Hilsen Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 Døgnfold
Forfatter: 
Dato:  19-01-2006 10:03

Hej Rasmussen


Jeg er selv pensionær og det er altid rart at kunne vælge stald eller døgnfold på det punkt er vi hesteejere jo ligeså foskellige som vind og vejr.


Mit forslag:


Tilbyd sommergræs i mdr. juni - juli- aug samt evt. sept. hvis du synes du har græs nok til det. Lad prisen afspejle at der er tale om døgnfold altså at yderligere forplejning såsom foder er for egen regning og noget man selv giver når man er ude hos hesten alligevel.


For dit græs skyld vil jeg ikke anbefale at du starter døgnfold op i maj da græsset skal have lov til at komme rigtig op inden du slipper hestene derud ellers er det væk inden du når til juli og så er der ikke meget ved at have døgnfold.


Hvis du har mulighed for det så hold døgnfoldshestene og staldhestene på hver sin fold idet døgnfoldshestene når de bliver blandet med de andre om morgenen godt kan sætte voldsom gang i tingene og lave unødige skader når hakkeordenen skal genetableres efter natten.


God fornøjelse og lad os få den sommer lidt snart


Med venlig hilsen Jeanne

0
0
Svar på denne tråd
 
 døgnfold
Forfatter: 
Dato:  19-01-2006 12:15

Tak for jeres gode råd. Jeg tror nok, at jeg har besluttet, hvad jeg gør.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider