Hejsa.
Desværre har jeg ikke Salvana 2000 i mit foderprogram, så jeg kan ikke sætte det ind.
Hvis din pony får min. 5 kg. hø dagligt, så er den vigtigste grundfodring på plads. Så går jeg ud fra, at du fodrer med havre og tilskud for at sætte huld, give energi til arbejdet og for at dække ind med vitaminer og mineraler.
Hvis hesten fungerer udemærket på det, så er det vel OK! 
Har du vejet dit hø, så du ved, hvor meget din pony får? Det er ret vigtigt, hvis der skal laves foderplan.
Umiddelbart vil jeg tro, at din pony til vedligehold skulle have 3-4 FE dagligt med tillæg af 1-2 FE til arbejde. Men det er jo meget individuelt fra pony til pony, hvor meget foder, de har behov for!
Du bruger vel den vejledende dosering fra Salvana på tilskuddet?
Jeg ville umiddelbart tro, at der skulle 1-2 kg. havre + tilskud til dagligt foruden hø.
Fodrer du selv, eller er din pony opstaldet? Hvordan er ponyen temperamentsmæssigt? Er den for varm? Mangler den energi? Har den haft kolik eller andre fordøjelsessygdomme? Er der en årsag til, at du gerne vil have en foderplan - jeg mener, fungerede din pony ikke godt nok tidligere?
Der er jo selvfølgelig andre muligheder for sammensætning af en foderplan - det er klart. Men hvorfor ændre noget, hvis det fungerer?