Ja det var hvad jeg fik at vide af gårdejeren imorges da hun ringede, og fortalte at et af mine føl er kommet til skade
.
Jeg drønede derud og så på skaderne. Det så slemt ud. Han er hævet på begge sider af halsen. Helt oppe ved mankammen, midt på halsen. Hævelsen går ned i et slags v, og hævelserne er fuldstændig identiske... Mystisk! Kigger lidt inde i boksen, og kan ikke rigtig finde ud af hvad der kunne være sket. Det eneste kunne være at han havde hængt fast i hønettet, men det hængste pænt hvor det plejer, det andet kunne være en forgiftning af en eller anden art, som jo tit sætter sig de mærkeligste steder.
Dyrlægen blev ringet op, og hun kom et par timer efter. Vi blev enige om at det altså måtte være hønettet, da han havde nogle furer ind i halsen, og sår i furren på den ene side af halsen. Lille følle er kun 7 mdr gammel, men opførte sig eksemplarisk. Han blev klippet på begge sider af halsen, så vi bedre kunne se hvad der var sket, og underligt nok lignede det at han var blevet sparket på begge sider, præcis samme sted. Furrene ind i halsen har nemlig samme form som en hov. Men dette ville jo ikke kune lade sig gøre, så det måtte stadig være hønettet han havde siddet fast i.
Han havde feber og halsen var øm og hævet ca 1 cm ud fra resten af kroppen (stadig identisk på begge sider). Han har nu fået noget smertestillende og noget antibiotika, og skal fortsætte med dette i henholdsvis 2 dage med smertestillende, og 10 dage med antibiotika. Derudover fik han noget pasta som han skal fortsætte med i 5 dage imod mavesår (forebyggende), og sidst men ikke mindst skal han have varme omslag på halsen 1 gang dagligt indtil hævelsen er faldet.
Min stakkels lille baby. Jeg har altid været imod hønet, men både E´jaaz og Wisnu roder alt hø rundt i boksen hvis det ligger på gulvet. Men det må jeg lære at leve med, for der kommer aldrig hønet i nærheden af mine heste igen.
Det kunne have gået grueligt galt. Han kunne være blevet kvalt eller have kastede sig så meget rundt at han kunne have brækket halsen. Jeg takker for at det gik så 'godt' at det kun er hævelse og ømhed. Men hvor er det synd for drengen, og tænk hvor bange han har været i nat, da han kæmpede for at komme fri. Billeder kommer på Tirsdag.
Mvh Anette, som ønsker at alle hønet skal brændes, og holdes langt væk fra heste.