Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Ny hest - ny sadel, men hvilken?
Forfatter: 
Dato:  14-05-2003 20:33
Jeg får jo snart min lånehest, der har været redet i en god måned. Der følger ikke nogen sadel med, og i starten har jeg tænkt mig at låne en elevsadel, indtil hun har fået sat lidt muskler.

Hun er 5 år gammel, så bygningsmæssigt ændrer hun sig nok ikke så meget, men muskulaturen ændres forhåbentligt. Jeg er bare lidt i tvivl om hvor lang tid jeg skal vente før jeg køber dressursadel.

Jeg har desværre kun penge til en brugt sadel i prislejet omkring 3500, men tror jeg kan få en god ældre brugt sadel for de penge. Men jeg har ikke selv købt sadel i ca. 10 år, så jeg ved ikke hvad der er af mærker.

Derfor vil jeg gerne have nogle erfaringer fra jer. Hvilken sadel rider du i, og hvorfor? Hvad er en eventuel nypris eller brugtpris/alder?

Hesten er forholdsvis bred, og jeg har lange ben, men ellers har jeg egentlig ikke så mange forventninger. Jeg vil som nævnt hellere have en lidt ældre og god sadel end en ny "kopisadel"

Men bare fyr løs med sadelmærker, erfaringer og priser.

Mvh Lene

besøg den hjemmeside jeg laver for Fyens Rideklub.http://www.fyens-rideklub.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 De gode gamle
Forfatter: 
Dato:  14-05-2003 20:46
Jeg ville afgjort gå efter Passier og Stübben, for de er også forholdsvis nemme at sælge igen, hvis den går hen og bliver ubrugelig for dig, når din hest sætter muskler.

Og i det prisleje burde det absolut være muligt! Men husk også at lægge lidt til side til sadelmageren, for en gammel sadel har måske også en gammel (skæv/hård?) stopning.

Venlig hilsen Camilla (Felur)

En af fordelene ved at være rodet,
er at man hele tiden gør nye, spændende opdagelser.

- Peter Plys -

Har du set Felurs hjemmeside?
Sidst opdateret d. 8. april :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Flexline
Forfatter: 
Dato:  14-05-2003 20:54
Hvis din hest kan bruge en hubertus flexline, kan jeg anbefale den.. Den kan ændres i bommen, så du altid kan bruge den til hesten.. Jeg har lige købt en brugt - utrolig velholdt men ældre til 2200, så kom der omstopning oveni og en tilpasning af sadelmageren.. 700 kr.
Fotokonkurrence

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er hubertus ikke meget tung?
Forfatter: 
Dato:  14-05-2003 21:20
Som jeg husker det, er de ældre hubertussadler meget tunge og uformelige (ikke ved sadelmager). Jeg købte selv en brugt kombineret for nu mange år siden, og den har da både hold prisen og kvaliteten, men husker den som værende meget tung og hård i sædet.

Hvordan er din sadel - Lone?

Jeg har nok mest haft kig på Kieffer, men det er pga. af at der er så mange til salg. Kan ikke huske at jeg har redet i en selv, har bare hørt at Masteren ikke er til lange ben.

Mvh Lene


besøg den hjemmeside jeg laver for Fyens Rideklub.http://www.fyens-rideklub.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sadler - altid svært..
Forfatter: 
Dato:  15-05-2003 00:15
Hej Lene

Jeg syntes det med sadler er rigtig svært, for der er så mange mærker og meninger på området. Derudover er det meget en smagssag hvilken sadel man befinder sig bedst i og som ligger bedst på sin hest.

Jeg ville egentlig bare sige at jeg har en hubertus flexline kombineret sadel til min pony, og jeg syntes bestemt ikke at den er tung. Jeg har en pige til at ride ponyen, men jeg rider den også selv ind imellem, og jeg syntes det er en dejlig sadel at ride i.

Jeg har fået denne her tilpasset til ponyen af en sadelmager, og den ligger virkelig også godt.

Selv rider jeg dressur i en Kieffer Wien, en af de gamle af slagsen, og det bliver jeg ved med indtil den simpelthen hænger i laser og pjalter...

Med venlig hilsen

Winnie
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ny hubertus...
Forfatter: 
Dato:  15-05-2003 10:11
Hejsa,

ja min er en af de nye slags, så den er absolut let.. Det er vist også noget med at på de gamle modeller var der kun to gjordstropper?? Nå, men jeg er meget glad for min, utrolig velholdt og til billig penge :) Og den ligger perfekt.. Kan ellers justeres
0
0
Svar på denne tråd
 
 brugt rideudstyr.
Forfatter: 
Dato:  15-05-2003 10:16
Jeg vil klart anbefale dig at du får en sadelmager ud til at vejlede dig. Han kan sige dig hvilke mærker der vil ligge godt på din hest. Jeg har en frieser, da jeg købte hende, ringede jeg til dansk frieser forbund, for at høre om der var et mærke sadler der lå godt på en frieser og jeg fik besked om at Kiefer skulle være god. Da jeg så havde fået fat i Brian (sadelmageren), sagde han at kiefer er til smalle heste som fuldblods heste og at jeg skulle ha´en sadel der havde brede puder, så vægten blev bedre fordelt. Så som en Albion eller Siluette.
Et besøg fra Brian koster 350,- og det en pengene vær, for så kan du købe en sadel, der er godkendt af en prof. til din hest.
Hilsen Dorthe
0
0
Svar på denne tråd
 
 Er der sadelmagere på Fyn?
Forfatter: 
Dato:  15-05-2003 10:44
Jeg mener faktisk ikke der er nogen sadelmagere på Fyn, og det er derfor jeg er lidt på herrens mark. Jeg ved der er rideudstyrsforretninger der kører ud med sadler, men så er jeg jo afhængig af at de har en sadel i min prisklasse. Så det synes jeg er lidt af et dilemma.

Det med at Kiefer primært er til smalle heste var en god oplysning, så skal jeg måske se mig om efter noget andet.

Jeg ved godt der er mange erfaringer og meninger om alle de forskellige sadler, men jeg er bare helt blank. Jeg håber på at kunne låne mig til at prøve et par forskellige mærker på hende, og eventuelt ride i dem, men nu må vi se.

Mvh Lene

besøg den hjemmeside jeg laver for Fyens Rideklub.http://www.fyens-rideklub.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Passier og Stübben
Forfatter: 
Dato:  16-05-2003 11:32
...kan købes brugte i det prisleje. Kieffer kan ifl. sadelmageren heroppe tilpasses - udvides nemt og let - og meget. Jeg har dog hørt om dårlige erfaringer i den retning, hvor bommen er slået skævt under opvarmningen.

Mette (Fjolle)
DET GULE HELVEDE ER LØS
0
0
Svar på denne tråd
 
 Trainers
Forfatter: 
Dato:  16-05-2003 22:24
Trainers er en relativt billig sadel af rigtig god kvalitet. Min blev købt som ny i '94 og den rider jeg staig dagligt i- uden den har så meget som en skramme. Det er modellen "Jessica", der minder meget om Passiers Grand Gilbert. Trainers er rigtig god til brede heste og former sig godt efter hesten. Kan købes billigt brugt (min kostede fra ny 5000,-)
Life's but a walking shadow... Næ, a riding shadow!
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 mit råd!!!! blandede bolcher
Forfatter: 
Dato:  19-05-2003 12:04
Hej Lene,

Hvis jeg var dig ville jeg tage rundt til en masse forskellige rideudstyrsforretninger og prøve at sidde i de forskellige sadler....

Her får du så en ide om hvad der passer bedst til din mås.....

Det er den eneste måde at finde ud af hvilken sadel man selv bedst kan lide.... der er nemlig stort set lige så mange meninger om sadler som der er ryttere.... Da jeg var rundt og kigge for nogle måneder siden forhørte jeg mig lidt om hvad de forskellige (kieffer) modeller kunne tilbyde og svarene jeg fik var modsatrettede..... en mente at man blev fastlåst i en Master mens Lech'en havde tilpas støtte.... mens en anden mente at Lech'en låste benene og Masteren var det bedste (bare lige for at give et eksempel)

EN JUNGLE..... så lad din mås guide dig!!! :-)

Jeg selv endte med en Windsor Greenline

Når den del så er iorden finder du en brugt en af samme model/mærke der passer til din pengepung og får en sadelmager til at tilpasse den så den også ligger godt på hestens ryg..... så er i begge glade......

Hvis jeg var dig ville jeg nok også gå efter en af "kvalitets mærkerne".... Kieffer, windsor, Stübben etc.... de holder jo alle kvalitet og pris.....

Fordelen ved kieffer er at bomstørrelsen kan ændres hvis du senere skal skifte hest men ikke sadel eller din hest ændrer ryg i stor stil!!!!

Håber du kan bruge mine tasterier....

MVH og Held og lykke

Matilde
0
0
Svar på denne tråd
 
 Wintec
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 08:30
Hej

Jeg er blevet bidt af Wintec sadlerne.

-De er fornuftige i pris

-Man kan få dem til ethvert formål

-Og så kan man justere bomvidden i takt med at hesten forandrer sig.

Jeg rider selv i Isabell Werthen og den er skøn.

Man kan også få dem i læder, der hedder de Bates, her er prisen dog en lidt anden, men disse kan jo selvfølgelig også fås brugt.

Held og Lykke
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider