|
|
| Æder al sin halm |
| Forfatter:  |
freddy500 |
| Dato:  |
10-10-2005 15:10 |
|
Hejsa derude. Jeg har en hoppe som nu står inde om natten og ude i dagtimerne, har gjort det i 2 uger nu. Går på døgnfold om sommeren. Og boks om natten i vinterperioden. Hun får lige under 1.5 kg. St. Hippolyt fuldfoder 2 gange dagligt(har fået det i 2 måneder nu, og jeg startede op langsomt). Og 3-4 skiver alm. tørt hø(små baller)om aftenen, når hun har fået aftensmad. Næste morgen står hun på l*** og beton og har ædt sin halm. Hendes klatter er alt for våde, og hun grovæder af halmen... Mine spørgsmål lyder: Kan det være hendes foder som giver bagslag, selvom det først er nu at hendes klatter er våde. Startede faktisk da hun kom ind om natten. Eller kan for meget halm give våde klatter?? Eller er det høet?? Får hun for meget?? Håber at I kan hjælpe... 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| dårlig fordøjelse... |
| Forfatter:  |
LeneG |
| Dato:  |
10-10-2005 15:38 |
|
Hejsa. Hvis hendes hestepærer er for våde, så tyder det på dårlig fordøjelse - jeg går ud fra, at du mener for tynde, kokasseagtige?! Min første tanke er orm og tandspidser!! Så jeg ville få fat i min dyrlæge og bede om en ormekur. Dernæst ville jeg få en hestetandplejer ud og tjekke hesten for tandspidser mm. Dette er i hvert fald grundlæggende ting, som skal være i orden! Nu ved jeg ikke, om du har hesten hjemme eller på pension eller rideskole, og om hesten bliver brugt eller ej og til hvad og på hvilket niveau, men tynd afførring kan også forårsages af stress, og stress kan jo komme af mange forskellige ting. Hvordan er den fold, som hesten går på om dagen? Er hun i en kendt flok? De fleste fuldfodere bliver lavet sådan, at en alm. varmblodshest på ca. 500 kg. skal have ca. 3 kg. foder om dagen for at være dækket ind med vitaminer og mineraler - så det burde være i orden. Men det afhænger lidt af, hvor stor hesten er, om den er i arbejde og hvor meget? Har du fået dette tjekket i et foderplanprogram? Hvilket fuldfoder bruger du fra Hippolyt? 3-4 skiver hø... er det en halv balle eller hvad? Kunne du ikke prøve at veje høet, så du bedre ved, hvor meget hun ca. får i kilo pr. dag. En hest, som støvsuger sin boks for halm, må jo være sulten eller mangle noget at tygge på. Så jeg ville øge mængden af hø eller give noget lucerne eller give hesten 1 kg. roepiller målt i tør vægt opblødt i 5-6 liter vand svarende til godt ½ spandfuld foder hver aften til nat. Det skal nok hjælpe på det. Opblødte roepiller kræver tilvænning, hvor man f.eks. starter med 100 gram til ½ liter vand, men efterhånden som hesten får smag på roemosen, så øger man portionen. Mvh. Lene
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tja... |
| Forfatter:  |
zeusen |
| Dato:  |
10-10-2005 15:38 |
|
Hendes løse afføring tyder jo på at der en forstyrrelse i tarmsystemet. Når hun samtidig spiser en masse halm som ellers virker stoppende på maven, kunne det være et mysterium. Men der er på langt de fleste græsmarker, ikke ret meget græs, og hvis den mark din hest går på mildsest talt er bidt helt ned til græsrødderne, så kan det være hun får guffet en hel del jord i sig ufrivilligt, i et forsøg på at få noget græs. Dette kan til dels løses ved at lægge noget hø/halm ud på folden. Fodre hende med hø inden hun bliver lukket ud, og ikke lade hende gå ude hele dagen uden foder, så hun bliver så sulten at hun spiser græsrødder som jo er med jord på. Det kan også være at hun slet ikke får foder nok, at hun simpelthen er sulten. Hvis hun går på en græsmark næsten uden græs, får 3 kg hippolyt og 3-4 skiver hø (det er jo diffust hvor meget det er...prøv at veje det), kunne det tænkes at det slaet ikke er nok til en stor hest, og måske især slet ikke grovfoder nok. Få lige vejet det hø, spørg dig frem hvornår det er slået (handler om indhold af energi) eller beskriv høet i farve (grøn, grøn-gult eller overvejende gult) og textur (meget fint, fint men med tydelige stængler imellem, groft med frøstande eller ?). Hvad er det for en af fuldfoderne fra hippolyt der beliver anvendt? Hvor meget bliver hun redet i gennemsnit om dagen? I hvilket tempo?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hun står hos |
| Forfatter:  |
freddy500 |
| Dato:  |
11-10-2005 08:59 |
|
en privat person, og står sammen med 4 andre heste. Hun bliver motioneret hver dag mellem 30-50 min. Alt efter om det er longering eller ridt. Hendes tænder er ok og hun har ingen orm. Men hun har tendens til at stresse over den mindste ting. Sådan er hun bare...- Hun er 5 år gammel, og ikke fuld tilredet. Så den mindste ting kan få hende til at fare rundt og hidse sig op. Kan være ret voldsomt nogen gange... På folden får de hø i løbet af dagen og der er nok græs endnu. Så hun går ikke og spiser jord. Hun får St. hippolyt "Struktur K High Fibre" og en gang i mellem også ca. 800 gr. "Irish Mash" som skal opblødes i varmt vand. Det er mere som en godbid.. Hun får det foder som hun skal have, i forhold til ridning og egenvægt. Og jeg giver hende også gulerødder ad libitum. Hendes hø vejer nok ca. 3 kg. det får hun om aftenen i boksen inden at jeg går hjem. Og det har en god grøn farve og er lidt fint med stængler. Jeg ved at det ikke er det der frøgræs... Men nu var jeg jo nede hos hende i går. Og da hun gødede, kom det ud helt normalt!! Meget mystisk...- Men det kan jo være at det først er nu, at hun har vænnet sig til at stå inde i boksen om natten. Det er jo kun 2 uger siden at hun kom ind om natten...Og måske har hun en lang tilvænnings periode med sådanne ting!? Men tak for jeres syn på sagen, det hjalp! P.S. Kan man få noget tilskud som kan dæmpe hendes stress niveau?? Det kan være at det er nødvendigt... 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hippolyt |
| Forfatter:  |
LeneG |
| Dato:  |
11-10-2005 09:15 |
|
Hejsa. Hvis du er glad for Hippolyt, så har de helt sikkert et fuldfoder til det formål. Jeg tror, der er et diætfoder, men også det der pillepresset bjerghø e.lign. Der skal være en høj andel af fiber og ikke korn i fuldfoderet, og det har Hippolyt uden tvivl et bud på. ELLERS kan jeg anbefale Tjørnehøj Mølles havrefri fuldfoder "Heste Müsli Special", som kun koster godt 4,- kr. pr. kg. Min hest "varmer" meget mindre af det end tidligere, æder det gerne og fungerer godt på det. Mange gulerødder kan i øvrigt godt give lind afføring... 3 kg. hø er jo faktisk for lidt i forhold til, hvad der anbefales til store heste. En alm. varmblodshest skal helst have min. 5-6 kg. godt hø. Ellers kan jeg varmt anbefale, at du forsøger dig med udblødte roepiller, som er gode til at holde orden i maven, giver en god fordøjelse og i øvrigt en god mæthedsfornemmelse, så hesten ikke æder for meget halm. Roepiller kan du søge på herinde og få masser af informationer om. Mvh. Lene
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det er stress |
|
|
jeg tror det er pga den stress du beskriver. de heste (mest hopper) jeg har kendt der åd al deres halm uanset mængde - de gjorde det alle pga stress og uligevægt. Da ejerne gik over til en anden træningsform som var meget overskuelig og nem for hesten - gik meget langsomt og roligt frem med kun bitte små krav- altså virkeligt børnehave arbejde (eks. blot ½ time bøjninger på volte i skridt - måske endda uden rytter på) - så begyndte hesten at slappe mere af og holdt også op med at spise al halmen. kravene kunne så ganske langsomt trappes op. hestene skulle bare finde ud af at de altså ikke skulle ud og gå grand prix eller sådan noget. derudover blev de også sat på fold hvor der var en god ven - rigtigt god ven. sådan én de gik og græssede side om side med. det hjalp også. har din hest en god sidekammerat i stalden ?? står den i en rolig box der er lidt beskyttet ?? eller står den lige ved indgangen ? du kan godt give en masse specialfoder og det er sikkert godt alt sammen - men du skal også finde problemets rod. og gøre noget ved det. trives din hest i den stald den står i ?? måske gør den ikke !
Rid smukt Rid Klassisk.
vi er ved at arrangere en tur til hestefestival i portugal til november (uge 45) for at se på Lusitano heste. PRIS CA 5100 KR. læs mere på min præs.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hun har en |
| Forfatter:  |
freddy500 |
| Dato:  |
11-10-2005 12:47 |
|
fast kæreste. Og hun står ved siden af sine foldkammerater. Men jeg har godt nok ændret træningen en smule nu... Bruger meget tid på at bøje hende godt igennem og ellers sørge for at vi har gode og positive dage sammen. Hun bliver ikke stillet overfor stor krav, såsom springning og div. voldsomme øvelser. Jeg kan mærke på hende hvis jeg kræver for meget, for så spænder hun op og er lettere forvirret. Jeg tror at hun har været stresset over at skulle ind om natten og samtidig kunne jeg kun ride hende langs trafikeret veje, fordi vores bane blev ordnet. Så når jeg nu tænker de sidste 2-3 uger tilbage, så kan jeg godt se at der har været sket for meget, og der har ikke været mulighed for min mule at tage en ting ad gangen. Så måske derfor har hendes mave været sjov. For igår var den ok, og vi er jo tilbage i sædvanlige rutiner og ridning. Og hun har vænnet sig til boks om natten. Tak for jeres gode råd 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|