Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 17:33
Jeg købte i august sidste en lille smuk hingst, der nu er 3 år.Han har altid gået alene, og ingen har taget sig af ham. Det får jeg så lov at bøde for!!Han bider stort set hele tiden.Ikke de andre heste-kun mennesker.
Han er på fold mange timer hver dag, han bliver motioneret, og han bedækker hopper.Jeg har prøvet mange ting, for at få ham til at holde op, men desværre uden held.I den første lange periode tog jeg fat i grimen på ham, og skældte ud, når han gjorde det.
Jeg har også prøvet at give ham et klask over mulen, men alt synes at prelle af på ham.Jeg er total rådvild - og ender desværre nok med at skille mig af med ham, hvis det ikke snart stopper.Er der nogen, der kan hjælpe med et godt råd?Er der nogen, der véd,hvor man kan kontakte en heste-psykolog? Mange hilsner Jeanne.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 18:23
hejsa.

har du prøvet at nappe igen når han sætter tænderne i dig??
det kan nogle gange hjølpe.
men det skal være i det sekund han bider.

håber det kan hjælpe.

mvh anne w
*rigtige "horse lovers" har heste i alle størrelser*;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 20:06
Undlad at håndfodre det kan forstærke unoden.
Har du overvejet kastration?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 21:54
Det kan være edu "bare" skal gi` ham en omgang horse manship...{>
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 22:08
Kastration er en oplagt mulighed.

Ellers kan du prøve at tage ham ud i en indhegning, hvor han ikke kan løbe væk, helst ikke for stor - kun jer 2 alene, så du og han er hele flokken. Snak med ham, klø ham hvor han kan lide det (hvis du overhovedet kan have den kontakt med ham) og så snart han bider, så jager du ham væk fra dig. Du må gerne skræmme ham lidt, ligesom en anden ældre hest ville gøre, hvis han overtrådte dens grænser - studer gerne hvordan hestene gør det først - de er så gode til at lære os mennesker hestesprog ;-). Når hesten viger for dig og viser dig respekt, så er det nok.

Derefter går du roligt hen til ham igen og fortsætter med noget, som han kan lide. Ros ham og gør det så behageligt for ham som muligt, når han ikke bider, og jag ham væk fra dig så snart han bider.

Jeg lover ikke noget, men jeg har behandlet min lille ponyhingsteplag sådan når han bed eller på anden måde opførte sig meget dårligt. Han har godt nok aldrig været så slem, men har selvfølgelig som hingsteplage nu gør, testet hvem af os der bestemte.

Det er bedre, at du sætter en hest som din hingst grundigt på plads en gang for alle end at du går og småtjatter til ham altid og han alligevel ikke har respekt for det. På den måde lærer du ham kun, at han ikke behøver at tage sig af dig, men hvis du en sjælden gang virkelig stiller dig an, så husker han det meget længere tid.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  12-04-2002 23:00
Det er rigtigt nok, at det sikkert ville hjælpe at kasterere ham.Men da jeg skal bruge ham til avl,går det jo ikke.Han er fantastisk smuk-kun 86 cm.stg,men ligner en lille fuldblod.Kunne jeg finde en lige så smuk og ædel hingst på samme størrelse (eller mindre) ville jeg omgående sælge ham og købe en anden.Dét med at jage ham væk fra mig,hver gang han bider,har jeg også prøvet.-Næste dag er alt glemt,og han starter forfra!!Det er virkelig svært,det hér......
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  13-04-2002 09:20
Hej Jeanne

At opdrage en hingst er et livslangt arbejde og en dag er slet ikke nok.
Men er du utryg ved ham forstærker du hans adfær.
Jeg ville hvis jeg var dig få fat på en som kan hjælpe dig og give dig undervisning i hvordan i to skal omgås hinanden.
Du fortæller også at han altid har passet sig selv og det gør det en hel del sværer, at arbejde med ham. Men søg hjælp han skal nok komme efter det, bare du har tålmodighed og ikke kun "hænger fast" i hvad han ikke kan, men mere i hvad han kan og er god til og ALTID roser ham for det også selv om, at du føler det er en selvfølge han skal gøre det.
Held og lykke og op med modet det skal nok gå.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  13-04-2002 11:47
Hej Jeanne,
Det var dog en lille bavian du der har fået på stald.
Jeg har selv haft en magen til, som havde fået lov til at gå hele sommeren med sin mor, uden at blive håndteret.

Først og fremmest, synes jeg du skal kontakte din dyrlæge for at få tjekket hans tænder efter en ekstra gang.
Hvis han har fået lov til at passe sig selv, ved man jo ikke om hans tænder er i orden, eller der er noget galt.
Så kan du nemlig udelukke 'sygdom'.

Derefter skal du simpelthen håndtere ham på en måde, så det ikke kan ske.
Skal han have en gulerod, er det med den flade børnehånd den skal gives. Hvis han alligevel får held til at bide dig,så sig NEJ! med meget dyb mandestemme,
og gå så væk fra ham. Konsekvent, uanset om han står på staldgangen el. på marken.
Var han i en flok og lavede numre, så blev han af førerflokken ignoreret, som straf og den metode virker.
Når han så gør det rigtigt så ROS ham til op over skyerne. Frem med den lyse kvindestemme : dyyyyyyygtig lille hest.

Han skal have meget klare retningslinjer for når han gør tingene rigtigt og forkert.

Er han en af dem, som elsker at blive kløet langs manen? - hvis han er, så klø ham der i stedet for at klap ham. Ungheste kan godt forveksle klap med at man straffer dem,- og din bandit kalder jeg en unghest, selvom han er så gammel som han nu er. - Han er jo ikke opdraget.
Jeg synes,- hvis du har mod på det,- at du skal starte en gang grundtræning i ganske alm. opførsel. Det kan nåes endnu og vil med garanti lette jeres forhold en del :o)
Held og lykke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  13-04-2002 11:58
bring ham ud til mig NYT SIGNATUR!!!! med venlig hilsen, ARIEL
http://black_swan49.tripod.com/
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  14-04-2002 22:01
Hej..
Jeg passer selv en 3-årig hingst -ganske vist betydeligt større end din, men de kan sikkert bide lige hårdt :) Den har heller ikke rigtigt været rørt ved hele sit liv indtil jeg for 1 måned siden begyndte at "lege med den"...Den blev meget aggressiv når den blev bange -og eftersom den ikke var blevet rørt før skulle der ikke meget til før den lagde ørene tilbage og bed...Måske kunne din hingst have det samme problem..? Men da jeg nu har trænet "min" lidt mere er det gået hen og blevet mere lege-nap -ligesom den gør ved de andre heste, når de leger...Og det er mindst lige så træls.. Det med at jage hesten væk har virket -måske har du taget din hingst til dig for tidligt efter at have jagtet den væk..? Du skal vente med at skabe kontakt med den til at den har vist at den gerne vil have kontakt med dig igen -Det viser den ved at sænke hovedet en gang imellem eller hele tiden og smaske og gumle -først når den gør det, skal du holde op med at jage den væk fra dig!!! OG NU MÅ DU IKKE SE DIREKTE PÅ DEN!! Derefter skal du gå rundt med den, hvor den helt frivilligt bare følger efter dig...dagen efter når du så går med den i et tov og den pludselig viser tegn på at ville bide vender du dig bare mod den og lader som om du igen vil jage den væk fra "flokken"...Bare gør det med at jage den væk et par dage i træk -det skaber tillid mellem dig og hesten...
Det skal virke!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  15-04-2002 07:38
Jeg kender en hingsteplag som er utroligt påtrængende og han vil utroligt gerne bide i jakker og hvad han ellers kan få fat på. Det har været forsøgt at smide ham "væk fra flokken" men han kom(mmer) tilbage efter ganske få minutter. En dag blev det for meget for mig så han blev bidt i mulen - siden den dag har jeg ikke haft problemer med ham, men de andre der omgåes ham har stadigt problemer med ham.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  15-04-2002 12:20
Husk lige at det ikke er hingsten der bestemmer hvornår den skal komme tilbage -det er træneren = "flokken" -bliver den ved må den bare blive smidt ud igen!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  15-04-2002 13:45
Tja, bid er bare en ting, jeg ikke vil tolere. I de tre år, jeg har haft Fjollen, har hun kun sat tænderne i en person: mig. Hun har aldrig taget tilløb til at bide andre mennesker. Hun kan nappe ret hårdt, men har aldrig bidt hul.

Jeg har lært en filosofi af en af de andre. Giv den alle muligheder for at bide, - vælger den at gøre det, så falder hammeren.
Som det er nu, kan hun udemærket stå og klapre tænder lige så tosset, hun vil. At hun rører mig med tænderne er jeg også kold overfor. Tager hun til gengæld fat, så vanker der.

Afstraffelsen skal ske pronto, og man må ikke bære nag (at stå og hyle og skrige og slå i 5 min. har ingen effekt.) Med en rimelig følsom hest er det nemt, så længe man er konsekvent. Fjollen er ret "blød", hun respekterer, hvis jeg er konsekvent og fair. Unødig hårdhed og uretfærdig behandling reagerer hun negativt på.

Nogle heste har brug for en meget kort snor. Der skal man være mere "hård". Jeg kender personligt en hest, som får en over mulen, hvis den ikke vil tage biddet. Der er ingen slinger i valsen der. Står den ikke stille, når den bliver bedt om det, vanker der også...

Det lyder måske ondt og meget gammeldags, men har man oplevet sådan en hest, når den er værst, så forstår man hvorfor ejeren behandler den på den måde. Det er også meget tydeligt at se på hesten, når den har lavet et eller andet, som fik en konsekvens for den.

Ved hesten, hvorfor du afstraffer den, og er du tilstrækkelig konsekvent og fair, så får du ikke en angst hest.

I horsemanship bruger man i øvrigt også at markere overfor hesten, hvis den fysisk overskrider dit personlige rum. Dvs. at hvis hesten forsøger at løbe dig ned, slår du den på skulderen med tovet. Ondt? Egentlig ikke, den har et valg: - gennem dig eller udenom dig. Akkurat ligesom den VÆLGER at sætte tænderne i dig.

I hesteflokken ville en sådan behandling også straks udløse et spark eller et bid tilbage.

Mette (Fjolle)

Det gule helvede er løs
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  17-04-2002 11:22
Giver du ham mange godbidder om dagen? Mange heste bider af grådighed. Jeg giver min hyp godbidder sammen med aftensmaden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Hingsten bider - hjælp ønskes !
Forfatter: 
Dato:  17-04-2002 14:16
Hej Vibeke !
Det er meget sjældent,at jeg håndfodrer hingsten.Når han bider,går det for det meste lyn-hurtigt!F.eks. hvis jeg står med ryggen til ham i boxen eller folden.
Eller hvis jeg kigger den anden vej,når jeg går med ham.Det er desværre også tit sådan,at han bider efter mig,når jeg går tur med ham-nogen gange næsten konstant fra vi går hjemmefra og til vi er tilbage (ca. 3 km !).Han nyder uden tvivl disse ture-men det gør jeg snart ikke mere.Jeg bruger så meget energi på at tænke på,læse mig til,rådspørge alle vegne,hvad jeg dog skal stille op med ham.De fleste råder mig til at sælge ham-men det har jeg bare så svært ved-fordi han ellers er så dejlig!I skal alle have 1000 tak for de gode råd,jeg allerede har fået-nogen af dem er ved at blive afprøvet.
Mange hilsner fra Jeanne.
P.S:Gode råd får man aldrig for mange af!!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider