Min hoppe fik sidste år (foråret 2004) en meget slem bronkitis. Hun ville ikke spise, ikke drikke og ikke snakkes med. Hun stod og hang i et hjørne. -Og det skal lige siges, at mere madglad hoppe findes ikke, så jeg så hende død med det samme, for det kunne bare ikke passe.
Jeg fik dyrlæge til hende med det samme, og fik hende hasteindlagt på et dyrehospital. De sondefodrede hende og gav hende en masse penicillin, så hun tabte sig helt vildt og så forfærdelig ud.
Da hun var kommet sig ovenpå den værste lungeinfektion, halsbetændelse osv. Kunne man selvfølgelig stadig hører en masse bilyde, hvilket dyrlægen sagde, nok aldrig ville blive bedre. Dyrlægen sagde at hun højst sandlynlig ville være uegnet som ridehest. Hun havde kronisk bronkitis en slem en endda.
Jeg tænkte at jeg ikke ville aflive hende uden at give hende en chance.
De første 6 uger trak jeg ture med hende. I starten 10 min 2 gange dagligt, og det blev så sat op til 1 time dagligt i løbet af de 6 uger.
Da begyndte jeg at skridte ture på hende uden sadel, så der ikke ville være noget der trykkede hende (på lungerne). De efterfølgende 12 uger skridtede jeg fra ½ time dagligt og kom op på 1½ time.
Da satte jeg tiden ned til en time dagligt, men indlagde en enkelt travtur på 2 min, efterhånden som hun blev vant til det, satte jeg så småt travturene op.
Idag halvanden år efter. Kan hun trave i en halv time, derefter slå over i galop, og galopere derud af for fuld udblæsning, og der er INTET at hører.
Jeg er så taknemmelig over at jeg lyttede til min intuition, for hun har aldrig haft det bedre.
Jeg kan se at du bor tæt på København. Jeg var inde hos en natur-terapeut. Jeg skulle have et billed med af hende. Hun fortalte mig en masse om hendes fortid, og hendes sygdomsforløb, som hun ikke kunne vide på nogen måde. Hun kunne læse det ud fra hendes krop. Hun gav mig to forskellige glas med natur-medicin i. Der skulle en dråbe af hver i hendes foder, indtil der ikke var mere.
Det var noget som først og fremmest skulle hjælpe hendes lunger til at genvinde kraften, og en til at få maven på retkøl igen. Jeg havde nemlig i starten store problemer med at få hende til at tage på, fordi tarme og mavesæk var blevet så ødelagt af al den medicin.
Så Signe, du bør give din hest en chance, hvilket det også lyder som om du vil.
Natur-terapeuterne holder til på Amager hvis du er interesseret i at prøve. Man skal intet sige om hesten eller dens sygdom, bare ringe og få en tid, og tage et billed med. Det koster omkring 350 kr. Og det er virkelig pengene værd. Jeg kender flere der har været derinde, og de har ramt plet og hjulpet HVER gang. Deres hjemmeside er her:
Natur-terapeuterne
Håber det kan hjælpe. Er sikker på at han nok skal blive ridehest igen.
Mange medfølende hilsner