Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Efterbyrd
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 01:32
Så fik Sille endelig en lillebor her ved titiden. Efterbyrden er endnu ikke kommet. Læste på netdyredoktor, at den betragtes som tilbagehold, hvis den ikke kommer inden 4 timer, så der er kun tre kvarter endnu. Hvornår tilkalder man dyrlægen? Skal jeg ringe her midt om natten? Eller kan det vente til i morgen tidlig? Og hvad hvis den nu kommer efter f.eks 5-7 timer? Så skal jeg have fat i dyrlægen i morgen tidlig eller? Håber der er nogle kloge hoveder oppe på dette tidspunkt...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Dyrelæge nu..
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 01:49

Du skal ikke vente til imorgen tidlig,du skal have fat i dyrelægen nu.

For øvrigt tillykke med lillebror..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dyrlægen
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 02:08
Så har jeg lige snakket med dyrlægen. Han mente ikke, der var grundt til panik endnu, selvom netdyredoktor skriver 4 timer og dyrlægevagten 1 (-3). Jeg skulle binde det, der hænger ud fast i halen og så se, om det ikke kommer ud af sig selv i løbet af natten. Det er åbenbart et generelt problem i år, at den kommer sent. Men ikke noget, der havde givet problemer. Så nu må jeg ud og se, om jeg kan få det bundet fast. Gaab. Og her havde jeg glædet mig til at komme i seng.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Forklaring
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 02:14

Ja den forklaring havde jeg nu altså ikke godtaget..

Jeg har både set og læst hvor galt det kan gå..

Jeg ville enten ringe og be dyrelægen om at lette sin bagdel,og komme,eller også ville jeg ringe til en anden..


Mange dyrelæger er desværre ikke meget for at køre på besøg om natten,selv om de sjovt nok sidder der for det samme.

Går den så går den..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så er den ude
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 06:56
Så har Dr.Dyr lige været her og fjerne efterbyrden. Det var nu ikke, fordi den "sad fast", men ud var den ikke kommet. Men det er den nu til stor glæde for katten, mums ... Så nu hviler mor sig og bettemand hopper rundt. Jeg var ellers lidt i tvivl om, hvorvidt han i det hele taget fik noget mælk. Han får da godtnok ved engang imellem (de er altså drilagtige sådan nogle patter) og smasker også godt, men jeg synes ikke rigtig, der så ud til at komme noget. Men at dømme efter hans opførsel, har han vist fået, hvad han skal have. Og storesøster Sille måtte bytte plads med Franne, da Sille også ville være med til at slikke den bette (og de lange ører, måske de kunne spises) Kira slikkede hun også på, så jeg var nervøs for, om hun skulle snige sig til en bette tår også. Så må jeg se, om jeg kan få sat nogle billeder ind. I nat kunne jeg ikke. Fik bare "siden kan ikke vises, prøv at opdatere", og når jeg så gjorde det, klagede den over, at jeg ikke havde skrevet en overskrift Og størrelsen på billederne kan jeg heller ikke rigtig styre. Sidst blev de for små, nu er de kæmpestore.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej...
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 07:03
Af en eller anden grund kan jeg ikke sætte de billeder, jeg tog i nat ind. Jeg prøvede med et gammelt billede, og det gik fint
0
0
Svar på denne tråd
 
 LIllebror
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 09:53


Her er lillebror da..

Hvor er han bare rigtig fin..


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke..
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 10:04

han ser rigtig fin ud..


Sidste år havde vi også en hoppe med tilbageholdt efterbyrdt, der bandt dyrlægen den op den var så ikke faldet ud dagen efter, så der måtte han ud ige, hesten er godt nok død nu, men ikke af det..





Krone og bølge - En selvfølge


Springstøvler sælges


Frieserne kan opleves til Landsskuet




0
0
Svar på denne tråd
 
 Tilbageholdt efterbyrd...
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 10:17

Hej Ditte!


Til lykke med Guldklumpen - han er da lidt af en godte


Det med tilbageholdt efterbyrd er bestemt ikke noget at spøge med - jeg taler af bitter erfaring...


Chris

0
0
Svar på denne tråd
 
 Alt skulle være ok
Forfatter: 
Dato:  18-06-2006 10:34
Nej det er nok ikke at spøge med. Men alt skulle være ok. Den sad som sagt ikke rigtig fast. Det tog vist max 1 minut for ham at få den ud.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  19-06-2006 19:40

STORT TILLYKKE!

Synes det lyder lidt spøjst at du skulle binde til halen (var det overhovedet muligt?), det har jeg aldrig hørt før... Nå, men ud kom det jo i hvert fald. Håber alt fortsat er vel med mor og barn.


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har også prøvet
Forfatter: 
Dato:  19-06-2006 21:28

at efterbyrden lader vente på sig. Hoppen folede ved 22.00 tiden, og næste morgen havde hun tydeligt ondt pga. den ikke var kommet ud endnu.

Jeg fik ringet efter dyrlægen, og han nåede lige at komme ind af døren, så kom den ud af sig selv... Typisk... :-)


Hilsen Heidi
0
0
Svar på denne tråd
 
 I halen...
Forfatter: 
Dato:  19-06-2006 23:36

Ja jeg troede heller ikke, det var til at binde den i halen, da jeg synes knuder på halen nemt går op, men det var faktisk nemt, og knuderne gik ikke op. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle gøre det, men kunne forestille mig, det simpelthen var for at det skulle være nemmere at tjekke, om den var kommet ud. Sidste år havde jeg svært ved at finde efterbyrden, da den var blevet begravet i halm/@!#$ og jokket rundt på. Jeg ved så dog ikke, hvor længe knuderne ville have holdt, hvis den var kommet ud.

Ja de har det fint. Han er dog godt træt nu efter at have været på fold det meste af dagen med de to andre. Det endte med, at jeg var nødt til at lukke dem sammen. Hverken Kira eller de to andre kunne finde ud af at gå adskilt. Igår var Franciska ved at løbe sig selv og plagen ihjel, da de kom over på en anden fold uden Kira. Så prøvede jeg at lukke dem sammen, men Sille forstod jo ikke, at hun skulle holde afstand, og de var godt oppe at køre over at have været adskilt, så det blev for vildt, da Kira sparkede vildt og voldsomt til højre og venstre. Franne og Sille kom så lidt ud senere på dagen på den fold, hvor de frit kan gå ud og ind i stalden. Så længe Kira var i boksen kunne de gpdt gå "alene". Kira gad ikke være ude med følle, når de to andre var inde, så det var ikke meget, de var ude igår. Idag lavede vi så to folde ved siden af hinanden ved at indhegne noget nysået græs, der egentlig ikke er klar til heste endnu. Men nej alle var kulrede. Sille drønede igennem hegnet ind til mor og tod jeg ved ikke hvor mange pæle med sig og ødelagde begge indhegninger. Så dog ud til at have lært at holde lidt afstand. Så drønede hun gennem leddet til indhegningen ved stalden, da de skulle derover, og følle og Kira ud på markvejen over det ødelagte hegn . Så det gik da forrygende. Men de endte med at gå sammen alle fire og Sille fandt ud af at holde afstand og der kom ro over situationen. Men pyha! Åndssvage heste. Det er ikke engang, fordi Kira og Franne gider gå i nærheden af hinanden til daglig. Men de skal altså være på samme fold.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider