Nu må jeg lige høre om der er nogen af jer der har erfaringer jeg kan høste lidt af!
Min hoppe er ved at drive mig til vanvid i øjeblikket! Jeg har haft hende siden hun blev født, så vi kender hinanden ret godt må man sige. Jeg har arbejdet med hende fra start, først gå-ture sidenhen Parelli horsemanship, og tilridningen og efterfølgende træning er gjort i den klassiske afdeling. Hun har altid været den mest fantastiske hest at have med at gøre. Totalt cool, lydig, sød og rar og glad for at arbejde. Hun er ½ trakhener så lidt temperement ER der jo, men som sagt meget harmonisk og skøn skøn hest.
I år har hun haft nogle meget kraftige brunster, men det har udmøntet sig i ekstrem "tissen" i tide og utide, ikke noget med at være sur og agressiv hverken overfor heste eller mennesker, men nu er hendes temperement altså ved at koge lidt op.
Det er kommet lidt snigende her i foråret. Først var der ret farligt på den ene langside på vores ridebane (ikke HVER gang, men ind imellem), på nuværende tidspunkt kan jeg dårligt nok træne på banen. Hun spænder TOTALT op, er ved at eksplodere hvert andet sekund (det er stadig værst på den "farlige" langside), og jeg skal være forberedt på 90 graders vending i buk og galop, hvis jeg beder hende gå bare i nærheden af den langside. Hvis jeg har hende fra jorden, er hun stadig totalt spændt op, men det er knap så slemt (hun regner vel med at sabeltigerene tager mig først i så fald
) På staldgangen karter hun rundt. Hun skraber ikke bare med forbenene, hun KASTER forhoven ned i gulvet og tramper fra side til side og frem og tilbage, der er INGEN kontakt til hende. Jeg kan tage fat i grimen og højt sige "HEY", så stopper hun, hvor jeg så selvf. roser hende, men 2 sek. efter er hun igang igen. Det bliver så lidt bedre når jeg kommer ud, for så bevæger hun sig og så er det ligesom om det er knap så frygteligt. Idag skulle jeg bare gå en tur med hende i skoven, og hun er trods alt velopdragen nok til ikke at trække i tovet, men hun fnyste og prustede, gik passage-agtigt hele tiden og var spændt som en fjeder. Det er VILDT irriterende! Jeg har mest lyst til at klappe hende een og råbe "SÅ SLAP DOG AF", men er godt klar over at det nok ikke har den ønskede virkning 
Hvor er min hest henne? Er det totalt hormon-flip, eller er det trakhenerblodet der kommer frem i en alder af 6½ år? Hun er stadig et nussehovede af rang, fanges villigt på folden og er glad og sød, det er bare som om at der kortslutter et eller andet ind imellem. Når hun kommer ned på jorden efter et flip, smasker og tygger hun og putter hovedet ind på min mave (feks. så snart vi kommer ud fra den farlige og modbydelige ridebane, eller ud fra staldgangen). Hun har ikke haft dårlige oplevelser nogen af stederne, og det er som sagt kommet snigende og langsomt blevet værre og værre.
Jeg overvejer nogle "beroligende" urter, men skal jeg finde noget til hormonbalance, skal det være wolles, bachs eller hvad? Har I nogen erfaringer?
Hilsen Mia