Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2002 08:03
>o< hej
er der nogle derude som har forstand på hvad man skal se efter på en islænder stamtavle?
jeg har været ude og se på en privat,men jeg kan ikke forstå at på papiret står der at den er isabella farvet,men den er helt hvid(eller lys palmino bliver det vist kaldt).på stamtavlen står der isabella farvet med enkelte hvide hår i pandelok,og den skulle have været 6mdr. gammel da papirerne er lavet.kan de forandre farve så meget?hvordan finder jeg ud af om det også er dens papirer?skal de være mærket et sted?
jeg håber at der er nogle som gider svare for jeg er helt i vildrede angående dette her,
mange heste hilsner til jer alle!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2002 08:12
Islændere er også mærket
og den kan udemærket være næste hvis om vinteren, selv om den var isabella ved fødslen.
Rigtige kvinder har mindst 1 Frederiksborghest B-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2002 16:01
Og så har islænderfolk den lille svaghed at de kalder deres palominoer for isabellafarvede.
Selv en mørk palomino kan blive hvid når den tager vinterpelsen på så det skal nok være rigtigt ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2002 19:56
Hej Bitten!

Der er et lille problem mht. islænderes farveforklaring på deres papirer ...... nemlig det, at de skal have lavet papirerne indenfor en vis frist (kan ikke lige på stående fod huske hvilken ... !). Derudover er der den lille detalje ved mange islænderfarver, at de ændrer sig radikalt første gang føllet skifter pels!! Et sandfarvet føl med mørk man og hale kunne man meget vel forledes til at tro bliver "dunfarvet" (blak eller moldott), men nix ... den kan faktisk blive kulravende sort!! Den kunne i teorien også blive vindott (sølvtonet), for de fødes ofte "sandfarvede".

Palominoer / isabellafarvede heste har oftest meget lys vinterpels (den jeg kender er næsten solgul på kroppen om sommeren, men hvid med få røde hår i om vinteren!!). Så eh ... !

Men! Mht. hvad du skal se efter på papirerne ... jeg ville nok starte med at tjekke far og mor og morfar. Hvis du har en smule kendskab til hingste i DI (Dansk Islandshesteforening), så vil du kunne genkende nogle af navnene og måske have en idé om hvilket afkom de giver. (Hvis du er i tvivl, så prøv at skrive til mig (evt. mail/besked); jeg har stor interesse mht. islandske farver, og har en idé om, hvad mange af hingstene "står for").

Og jo, efter 1999 er alle islandske føl blevet mærket med chip (altså dem, der er født i 1999 og senere). Den sidder på venstre side af halsen, ca. midtfor (hvis jeg husker ret).

Iøvrigt!! Når du ser en stamtavle fra DI, så er den flødefarvet med rød kant og vores di-logo (primitiv hest og rytter) - også i rød. Hvis du finder en blå stamtavle, så har hesten godtnok papirer men den er ikke registreret indenfor DI ... det betyder, at du ikke kan få lov til at starte stævner på den, da disse heste skal være registreret i DI. Men derfor kan den jo sagtens bruges som en skøn skovturshest!! (Der er vist også noget med at du så ikke ville kunne få registreret eventuelle føl efter den i DI - medmindre du vil ud i en stor og bekostelig affære med blodprøver af hingst, hoppe og x antal søskende til din hest).

Det var bare sådan lige lidt om islænderstamtavler og islænderfarver ... :)!

Mange hilsner Susan

Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :)!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2002 21:40
Susan : Min hest har en "blå stamtavle", men der er DI-logo øverst og jeg kan godt starte stævner..! Hendes føl bliver også registrerede i DI uden bøvl.

Bitten : Ja, det med farverne er lidt pudsigt. Sines haflinger var næsten hvid ( lys nordbaggefarvet ) ved fødslen, men vi var nødt til at regne med, at den blev rød og så skrive det på stamtavlen. Det blev den heldigvis også :-)
Lises islænder står som "grå med lys man og hale" i papirerne, men hun er rent mørkebrun med lys man og hale ( vindótt ) nu.
Det er ikke lige til at regne med.

Kontakt LU eller DI for at få identificeret føllet.

-Sine
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  02-04-2002 17:06
Bitten: Jeg har prøvet at svare på den mail du sendte til mig, men jeg kunne ikke skrive til den adresse, du har skrevet fra. Jeg har et svar liggende parat til dig (mht. hingsten etc), så skriv lige igen, så jeg kan sende det til dig!! :)


Sine: ok, det var jeg ikke klar over - jeg har kun hørt, at de blå stamtavler betød, at hesten var registreret med papirer, men ikke i DI ... så lærte jeg noget nyt i dag:)!

Mht. vindott-farven, så er det rigtigt, at de fødes lys grå med lys man og hale, men det er vist nok fordi de har sort som "grund-gen" og sorte heste fødes jo som bekendt oftest "sandfarvet" med mørk man og hale. Det ser i øvrigt ret sjovt ud, når de vindott, der bliver rigtig mørke på kroppen, begynder at skifte farve!! Så bliver de "sort-lys sandfarvet"-plettet! (men det er vist en helt anden historie!)


Farvefans: til alle dem, der har interesse i islænderen og dens store farvevariation (eller farvegenetik generelt!), så er der på www.joras.dk under "islænderinfo" oprettet (bliver løbende udvidet) en artikelserie af Susanne K. Møller - hun skriver om farver, genetik etc. og er meget spændende!

Det var vist alt for nu:)!


Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :)!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  03-04-2002 11:04
>o du må meget gerne svare mig over nettet,hvis du gider.
jeg har sendt mail til dig,men ved så ikke om du har modtaget den?
der er åbenbart problemer med min mail box i øjeblikket.
jeg har også et par andre der ikke kunne komme igennem.
men jeg ville da meget gerne høre lidt om hingsten,hvis du vidste lidt om det!
manga heste hilsner til dig,og alle andre på nettet!

{> BITTEN.>o<
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: islænder stamtavler?
Forfatter: 
Dato:  03-04-2002 11:53
Hej Bitten!

Hermed en kopi af min mail - jeg kan ikke få lov at sende den til dig :(!

Om jeg ved noget om Bleikur? Tjo, lidt ved jeg da:)! Bleikur er blakfarvet (brun hest med blak gen=sandfarvet på krop, men man og hale er mørke med lidt lyst i "i siden"); han er en udmærket femgænger-hingst, men skal (efter min mening)
bruges på hopper med stærk tølt, da han let bliver lidt pasagtig i den tølt, han videregiver til sine afkom.

Jeg kender 3 afkom efter ham: Bleikskjona, Baldi og Hringur.
Bleiks'en er en firgænger-hoppe, som også er efter en rødblak-mor, derfor også rødblak selv (blakbroget faktisk, men det er her vedkommende). Hun har rød grundfarve ligesom sin mor, hvilket fortæller mig, at Bleikur har sort-rød gen. Dermed kan han også give røde heste (og dermed palomino).
Baldi er en firgænger-vallak, som en af mine veninder har. Han er brun med sort man og hale, hvilket fortæller mig, at Bleikur ikke giver blak videre til alle sine afkom; Baldi er noget robust, i øvrigt, men der skal jo også være en mor et sted;)!
Hringur er samme farve som Bleikur, og også lidt robust i det - det fortæller mig, at Bleikurs bygning går nogenlunde stærkt igennem.

De fleste andre heste i dens stamtavle er mig ukendte, men MF: Leo fra Stóri-Hófi er vist en udmærket hingst. Hvis jeg husker ret er han efter Hrafn fra Holtsmúla (eller i familie med ham), og Hrafn anses faktisk for at være en af avlsmatadorerne på Island (selvom han døde for et par år siden - har givet mange GODE afkom!!!).

Du skriver, at "din hest" er palomino ... tja, det er ikke umuligt. Som ovenfor beskrevet, så må Bleikur have ét rødt og ét sort gen - havde der
været to sorte, havde Bleikskjona ikke kunnet være rødblak! (sort dominerer over rød). Dvs. at han - sat sammen med en hoppe, der enten er rød eller har
en rød forælder - vil kunne få røde føl. (og eftersom rød er basis for palomino, så er det bestemt ikke umuligt!!).
Som jeg også kom frem til, så giver han heller ikke blak videre til alle afkom, hvorfor den røde farve (og palomino) godt ville kunne komme til udtryk dvs. kunne ses. Dette kræver en ikke-blak hoppe, hvilket moderen til din må være.

Men du siger, at din er meget lys, næsten hvid ....... jeg sidder og leger lidt med tanken om, at han kan være "blak palomino". I så fald vil han nemlig blive meget lys gul (nærmest lys sand/nordbaggefarvet) på kroppen og med hvidlig man og hale.

Men det er svært for mig at sige uden et billede af hesten.

Desuden, hvis du vil have et "lidt mere professionelt svar", så kan jeg anbefale www.joras.dk under islænderinfo ...... der skriver Susanne K. Møller om farver, og hun har meget længe arbejdet med det! Har været til nogle foredrag med hende, og hun er god. Det kan også være, at hun kender til nogle flere af "din hests" FF+MM etc.

Men hvis du ellers skulle have nogle spørgsmål eller lign. så er du velkommen til at skrive - det er altid sjovt, når det er islændere, og ved jeg det, så vil jeg gerne hjælpe:)!

Håber du kunne bruge svaret!?!

Mange islændervrinsk

Susan


Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :)!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider