Hej HN'er.
Jeg er ved at være temmelig nervøs for om Milans ben kan holde til hans voksen. Han skyder i vejret. Og det ikke kun lidt. Nej, han vokser MEGET. Rigtig meget. Bla. 11 cm på en måned i efteråret.
Dette har selvfølgelig gjort at hans ben ikke helt har kunne følge med. Han har haft ondt, og været meget stivbenet. Og i januar, havde han meget ondt. Jeg har givet han nogle urter mod smerterne, samt noget mod leddene, og det har virket.
Men... igår havde jeg så dyrlægen ude, da Milan skulle forsikres. Derfor en dyrlægeerklæring.
Ingen anmærkninger. Jo... højre bagben.
Han synker ligesom ned i højre side af krydset når han skridter og traver. Han holder halen skævt (jeg har dog set ham gøre det til begge sider, men i går var det hele tiden til samme side).
Dyrlægen konstaterede dog også at det blev en hel del bedre efter at han havde løbet løs i ridehuset nogle minutter. Så trådte han lige meget ind under sig med begge bagben.
Det skal lige siges at hans bækken sidder lige. Så det er heldigvis ikke der skaden sider.
Dyrlægen vurderede det til at det højst sandsynligt er vokseværk, da han er vokset så meget. Men det kan være noget andet, så det næste ½ år, skal jeg holde øje med ham, og hvis det ikke bliver bedre, så skal han undersøges i dybden.
Nu er mit spørgsmål så til jer. Er der nogen der har erfaring med ekstremt hurtigt voksende afkom? Eller med samme symtomer som jeg beskriver?
Både gode og dårlige historier er velkommen. Jeg må jo forberede mig på det værste 
Han er pt. 146 cm (målt d. 11/04-06), og han er kun 9 måneder. Både mor og far er omkring de 170 cm.
Desværre har det ikke været muligt at skaffe oplysninger omkring moderen, da denne er importeret fra Tyskland.
Kan fuldbloden i ham (kun 25 %) alligevel slå så meget igennem at han vokser så hurtigt? En fuldblod er jo væsentlig hurtigere færdig end en alm. varmblod.
Ved godt at det er et skud i tågen, men jeg må jo forsøge mig frem.
Jeg er desperat... jeg er så bange for at alle mine drømme og ønsker for Milan er ved at gå fløjten. Selvfølgelig håber jeg stadig, men alligevel. Dyrlægen var i hvert fald ikke ret begrejstrede. Men holdt dog alligevel på at det nok var pga af vokseværk. Hvilket jeg selvflgelig også desperat holder på.
Der ligger en kopi af dyrlægeerklæringen, hvis der er en der kunne blive klogere af den, på min præsentation.
Jeg håber der er nogen der kan komme med et godt råd, en beroligende historie eller måske en forklaring på hvad der sker.
På forhånd tak