Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Kåringsklausul ved salg
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 14:55
Hejsa! Jeg købte i sommer en fjordhoppe og med i handlen fulgte en klausul fra avler der indebar at han skulle have x antal kroner hvis min hoppe nogensinde bliver kåret i kl. 1. Er der nogen der kan forklare mig hvordan det på nogen måde kan gavne nogen parter. I mine øjne betyder det jo bare at jeg egentlig ikke tror jeg vil kåre min hoppe og dermed mister avler jo så den reklame hans stutteri kunne få ved at have avlet et 'kåringsværdigt eksemplar'. Nu kan i nok høre avl ikke er min hovedinteresse, men er det noget der er normalt for avlere når de sælger ungdyr fra?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Normalt
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:00
Jeg tror at sælger har klokket idet. Den klausul skulle have været ledsaget af et krav om at hoppen senest stiller til kåring som fx. 5 års, ellers forfalder beløbet alligevel. Det er ikke så normalt når man sælger hopper, men ret normalt hvis man sælger hingsteemner. Fordelen for køber er man man kun får det man har betalt for. Da du kun skal betale den FULDE pris, hvis hoppen bliver kåret i I.klasse. Ellers slipper du billigere. Så fordelen er faktisk helt på købers side. Så på en eller anden måde mener jeg at du ved at købe på vilkår har forpligtiget dig at at stille hoppen til kåring.

Hilsen Charlotte



Ungheste sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 OK, det sætter
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:11
Jo sagen i et lidt andet lys, men det er nu bestemt ikke det der står i klausulen. Det skal nævnes at jeg ikke købte direkte fra avler, fra dem der købte hende som åring. Måske burde jeg i så fald kontakte avler, da hun jo bliver 5 til næste sommer...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Er der andre
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:27
der kender til disse klausuler der ved om de gælder ved videresalg? Jeg købte hoppen som rå, og tvivler på hun bliver klar til kåring i løbet vinteren, specielt eftersom hun p.t. står skadet. (n)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Når man køber ...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:29
... en hest der er behæftet med vilkår, så er man også moralsk forpligtet til at forsøge at overholde vilkårene. Ellers skal man afholde sig fra at købe hesten. Det er i mine øjne noget mærkeligt noget at undlade at stille en hoppe til kåring, for at undgå at betale vilkårspenge. Og som Charlotte skriver, så er handel med vilkår en "nem" måde at få en god hest uden at sætte alt for mange penge på spil. I øvrigt bør du nok kontakte avleren under alle omstændigheder, idet fjordhopper ikke længere kåres i klasser. Hilsen Sif


0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for det
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:33
Sif. Jeg ved du har helt styr på det med fjordheste, så det vil jeg i så fald gøre. Jeg har som sagt ikke nogen erfaring med avl, kåring m.v. og sælger viste faktisk heller ikke helt hvad de havde skrevet under på da de købte Rosa som 1 årig, du synes bare hun 'så sød ud'. Men det giver selvfølgelig lidt mere mening at de har givet 10.000 for en plag hvis klausulen er en form for garanti fra avler.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Garanti og garanti...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:42
... som avler kan det være svært at give en garanti for noget som helst. Én ting er, at man sælger en rigtig god plag. Men hvis den ikke bliver "passet på" når man har solgt den, så kan den komme til at se meget træls ud, inden den når til kåringsalderen. En for fed/for tynd/usoigneret/dårligt fremvist hest vil også have svært ved at klatre helt til tops. Der er hård konkurrence om fløjpladserne, og det er ofte marginaler der skiller hestene ad. Omvendt, så er det de færreste avlere der "gider" lave vilkår på en hest, de ikke tror på. Hilsen Sif


0
0
Svar på denne tråd
 
 Forresten...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 15:57
... så er min Sif købt med vilkår, og min situation dengang kan nok kaste lidt lys over årsagerne til en sådan handel - derfor får du lige historien :) Vi (min mand og jeg) var på udkig efter en god plag, og blev faktisk ringet op af Sif's avler. Det er en dame vi kender ganske let, og hun havde hørt at vi ledte efter en god plag. Hun havde jo så dette her hoppeføl, som næsten var klar til fravænning, og hun ville gerne sælge det til os. Hun havde nemlig en forventning om, at det var en god hest, og ønskede ikke at den skulle ende på en mark i "langtbortistan" uden at få en chance for at komme frem i verden. Så langt, så godt. Vi tog ud og kiggede på det mest mugne, uselskabelige kræ jeg nogensinde har set :-D og vi var absolut ikke så sikre som avler på, at det var en hel kanon. Derfor ville vi (naturligvis) heller ikke give den pris, hun forlangte, og som lå noget over, hvad jeg ønskede at give for en fjordhest. Vi aftalte derfor at vi købte Sif til xx kr. - og at vi, hvis hun fik medalje, skulle af med yderligere xx kr. Vi skrev en kontrakt, hvoraf dette fremgik, og tilføjede at vilkårene skulle følge hesten i tilfælde af videresalg. Vi var godt tilfredse, for vi fik hesten for en billigere penge. Det VAR naturligvis vores plan at fremstille til kåring, for det var jo netop formålet med at købe et hoppeføl. Hvis hun nogensinde blev pæn nok til at få den eftertragtede medalje, så klarede vi jo nok også det - og hvis hun ikke gjorde, tjah så havde vi jo fået os en billig hest ;) Sælger var også godt tilfreds, for hun vidste godt hvad hesten var værd, og hun kunne jo se frem til en ekstra klat penge om føje år. Sif FIK i øvrigt sin medalje - og vi betalte gladeligt de sidste kroner, som vi jo trods alt havde fået kredit for i 4½ år. Hilsen Sif


0
0
Svar på denne tråd
 
 Sif...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 17:25
nu skriver du de ikke kåres i kåringsklasser mere.. hvad kåres de så i???
B-)

Dejlig hingsteføl med gennemavlet dressurafstamning sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 18:06
selv solgt en hoppe med et krav om at den SKAL stille til kåring, jeg forlanger godt nok ikke ekstra betaling, men det er for mig vigtigt at den bliver kåret.
x...x...x...x...x...x...x

DV hoppe, 6år efter Willemoes sælges, se mere på præsentation.

x...x...x...x...x...x

0
0
Svar på denne tråd
 
 vilkår
Forfatter: 
Dato:  06-10-2005 20:40
jeg kendte en, der engang købte en ung ponyvallak fra avler med vilkår om at skulle give 20% af købssummen, hvis den blev B-pony. Hun havde nu aldrig tænkt sig, at den skulle gå stævner, så jeg ved ikke rigtig, hvor meget sælger fik ud af det - men den endte så også med at gå over ponymål, så måske her skulle have været en gensidig kontrakt, hvis nu hun ville ha' startet den, men ikke kunne pga højden - hun ville aldrig kunne få købsprisen ind på den ved videresalg. mvh Maria
Lysten til at kritisere er omvendt proportiornal med evnen til at gøre det bedre selv 8-)


0
0
Svar på denne tråd
 
 min reservebedstefar
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 08:08
solgte i sin tid Sivaldo med det klausul at han skulle have XX kr når hesten blev B-hest og xx kr når hesten blev A-hest, dette blev indfriet... og begge parter meget tilfredse... (så vidt jeg er orienteret)
B-)

Dejlig hingsteføl med gennemavlet dressurafstamning sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lene...
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 09:01
... de kåres med points - altså helhedspointet. Helt ligesom f.eks. DV, der er bare ikke nogen "hovedstambog" for de hopper, der før gik i 1. klasse. Medaljen findes dog stadig :) Det blev vedtaget på generalforsamlingen i foråret, og 2005 er altså første "årgang" med den nye regel - så jeg kan godt forstå, at du ikke har hørt om det. Hilsen Sif


0
0
Svar på denne tråd
 
 Sif...
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 09:13
okey... men hvorfor bortskaffe kåringsklasserne?? synes da de har fungeret fint.. fint nok medaljen stadig findes..
B-)

Dejlig hingsteføl med gennemavlet dressurafstamning sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Varmblod
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 09:29
Jeg kan faktisk godt forstå at de har afskaffet kåringsklasserne, når de samtidig giver points. Jeg undrer mig mere over at DV ikke har taget konsekvensen for længe siden. Der er jo alligevel efterhånden 100% sammenhæng mellem points og kåringsklasse.

Hilsen Charlotte



Ungheste sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 I fjordheste-regi...
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 09:55
... har det været sådan at helhedskarakterer på 10, 9 og 8 (somom der er er nogen, der får 10?) gav kåring i 1. klasse, karakterer på 7 og 6 gav 2. kl A og 5 gav 2. kl B. Hovedparten af hopperne ender i 2.kl A - sådan er det jo. Her ønskede man en tydeligere opdeling, idet der jo er væsentlig forskel på en helhedskarakter på 7 og én på 6. Der har i flere år været spekuleret over sagen, og det er altså endt ud med, at hopperne kommer til at fremstå med helhedskarakteren som "kårings-etiket" i stedet for 1. eller 2. klasse. Meget fornuftigt, efter min mening. Men nu havde jeg også sidste år en hoppe, der stod i den ende af 2.A hvor man er ganske få points fra en 1. klasse - og så er det jo faktisk lidt ærgerligt at være i samme klasse som den hoppe, der er ganske få points fra at få 5 i helhed og dermed gå i 2.B ;-D Hilsen Sif


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg ville
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 10:21
også gerne have afskaffet klasserne ved frederiksborg og så bare ende úd med en helhedskarakter. Så skulle dommerne helelr ikke stå i det dilemma skal det være 7 eller 8 i helhed er det nu en 1 eller 2 klasses hest man står med, for mange er det jo verdens undergang hvis man siger 2 klasse.
x...x...x...x...x...x...x

DV hoppe, 6år efter Willemoes sælges, se mere på præsentation.

x...x...x...x...x...x

0
0
Svar på denne tråd
 
 kan egentlig
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 10:29
godt se det smarte i helheden kommer mere frem, fordi det er jo tit man ser at der reklameres med at mor er kåres i XX klasse med 7 i helhed... for det er da unægtelig bedre end 6... inden for DV hører jeg nu tit at der hele tiden nævnes DH eller RDH som omtale af hesten... afskaffes klasserne kan det være hesten bare vil kaldes ved sit navn *SS*
B-)

Dejlig hingsteføl med gennemavlet dressurafstamning sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så har jeg
Forfatter: 
Dato:  07-10-2005 13:37
fundet frem til avler, som ellers havde gemt sig ret godt :-D Han var vældig glad for at høre at jeg havde købt Rosa og 'støvet hende af'(hun var meget rå da jeg købte hende!) men han havde ikke ment klausulen som et krav om kåring, det var bare en standard han sendte med sine plage når han solgte dem. Han var også ganske indforstået med at når jeg ikke havde planer om at avle lige p.t. var der ikke nogen mening i at kåre hende. Så nu kan jeg slappe helt af og koncentrere mig om at få hyppen rask og derefter gå igang med træne hende til at blive den ridehest jeg har planer om at gøre hende til ;-D Mange tak for alle kommentarene, det har absolut givet mig et indblik i hvorfor man laver disse klausuler...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Klausul også her
Forfatter: 
Dato:  09-10-2005 17:21
Jeg har en shetlænderhingst, som jeg har solgt med klausul. Hvis han bliver kåret, skal jeg have flere penge. Jeg har også købt en hoppe med klausul, det var nu fordi jeg ikke ville give prisen, og så lavede vi klausulen, så han får hvad han forlangte hvis hun bliver kåret i 1 kl. Jeg er tilhænger af man laver den klausul, for hingsten er ikke mere værd end vallak prisen hvis han ikke bliver kåret. Og hoppen, er den pris værd, som jeg har givet, hvis hun ikke bliver kåret. Selv om aftalerne er lavet, er det kun mundtligt, vi stoler på hinanden, hvor idiotisk den end lyder. mvh. Merete
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider