Desværre!
Ikke at jeg skal prale af at være erfaren avler (Skal have mit første føl næste år )
Men sådan fungerer genetik ikke. Et føl får halvdelen af sin arvemasse fra moderen og 50% fra faderen. Derfor vil et føl med fransk stillet moder og indfodet fader endten blive indfodet eller fransk stillet. (Eller fransk på et ben og indfodet på det andet!) Ligeså med halsen, enten kort eller lang.
Dette er nok den mest gæmgse fejl i avlen. "Jeg har en korthalset, fransk stillet hoppe, jeg putter en langhalset indfodet hingst på hende, så bliver det nok en fin hest"
Denne fejl går igennem rigtig mange steder.
Avl er generelt enten eller.
(Uden at glemme alle de vidundere der er kommet til verden efter dette princip. for der er jo altid ubekendte faktorer, der spiller ind )

I min hjernes morads af mærkelig viden husker jeg en artikel i et kvægblad om præcis dette emne. Min far er landmand og forsøget stod beskrevet i et af hans fagblade.

Jeg studsede over den netop fordi den konkluderede, mod almindelig gængs viden og logik, at en sådan selektion var god. Hvis man satte en ko med lidt for rette haser til en tyr med lidt for krogede så blev resultatet ofte at kalven fik mere korrekte haser end både mor og far. Det skal understreges at vi ikke snakker ekstremer men mindre afvigelser fra det ideelle.

Jeg kan naturligvis ikke huske hvem, hvad eller hvor forsøget blevet lavet. Måske http://www.biblioteksvagten.dk kan hjælpe. Landbohøjskolen er med i den service så det er vel et forsøg værd

Ane

Du skal nok forsøge at finde den mest perfekte hingst du kan når du vælger. Derudover skal du sørge for at få en der kan rette op på din hoppes svage sider. Dvs er hoppen indfodet, så vælg en med perfekte ben osv.
Men ja, du får 50/50 fra mor og far. Det ved jeg, vi har lige haft om det i biologi og selvom den slags er tungt er det faktisk ret interessant.

Jeg vil til hver en tid mene at man skal vælge en hingst der ligger så tæt på idealmålet som muligt, og som samtidig kan forbedre hoppens svage sider og forbedre hendes gode sider.

Men jeg vil aldrig anbefale dig at vælge en hingst med fransk benstilling til en hoppe der er indfodet. Derimod skal du vælge en hingst med KORREKT benstilling...og sådan gælder det også for alle øvrige eksteriørtræk - én fejl skal ikke rettes med en anden.

eksemplet med indfodet/fransk var nu også mest for sjovt
Men Anes oplysning er da interessant.

Lad os tage et af de gængse eksempler i stedet: Man har en lille hoppe og vil gerne have et større afkom.

La' os sige at hoppen er 160 cm. og man vælger en hingst på 170 cm.

Er chancen for at føllet så bliver 165 cm større, end chancen for at føllet bliver 160 cm eller 170 cm ?

Jeg skulle måske tilføje, at jeg tænker rent teoretisk. Jeg er ikke ved at lede efter hingst til en fejlfyldt hoppe.

Hvis man ser på menneskebørn, sker det jo tit, at de mest ligner den ene af deres forældre - de enkelte træk bliver ikke nødvendigvis en blanding af morens og farens træk.
Og det er vel det samme med heste, eller

Langt de fleste eksteriørtræk hos hestene kan spores tilbage gennem dens stamtræ. Således kan man ikke konkludere at en stor hoppe nødvendigvis også giver højde til sit afkom og omvendt.

Eksempel: Min Frühmi er selv ikke specielt stor (1,63), hendes mor var 1,67 og hendes far var 1,66. Hendes mormor var 1,62.
Frühmi avler hvad man ville kalde småt - 2 afkom på 1,59 (fædre hhv. 172 og 1,70) og så lige min egen Lulu på 1,69 (far: 1,72). Om jeg har rystet genposen tilstrækkeligt til at jeg fik et afkom med den størrelse jeg har fået, eller om det var rent held, kan jeg jo ikke vide. Ikke desto mindre skal jeg nok også være opmærksom på højden når jeg en gang skal vælge hingst til Lulu - trods sin størrelse ligger der "små" gener i hende, og jeg vil ikke vælge en hingst der kan avle småt.

For meget ligger jo også i hingstevalget - jeg valgte Landtinus til Frühmi i sin tid, med formodningen om at han ville kunne tilføre højde, højtstillethed og en god forpart...og minsandten om ikke jeg fik alt hvad jeg havde håbet på.

Men sådan går det jo altså ikke altid - man kan sætte den bedste hingst på den bedste hoppe uden at resultatet bliver specielt fremragende. De sikreste resultater får man på gennemavlede hoppestammer...men ingen regler uden undtagelser

Jovist er der større chance for at få højde på afkommet ved at bruge en høj hingst, men hans forfædre har altså stadig en finger med i spillet - derfor er det så stor en force at man har stamtavler på avlsdyrerne, så man kan gå tilbage og undersøge styrke og svagheder i den pågældende hest.

50/50 tror jeg ikke man kan regne med.
Indenfor mennesker ved jeg med sikkerhed at der findes dominante gener, og at der indenfor farver i dyreverden også er gener der dominerer andre.

Så mon ikke der også findes andre gener der dominerer? Altså indenfor højde, drøjde osv.

Min vallak på 170 er efter en lille hoppe på 157-158, og alle hans helsøskende er blevet store ligesom faderen der er 173 høj. Andre kombinationer med denne hoppe har givet lavere afkom. Altså må faderens højde dominere lige præcis denne hoppes prægning af afkommets højde.

Kender desuden en hoppe der ALTID avler sine egne aftegn videre ligemeget hvilken hingst de bruger. Stjerneblis der ender i snip og 4 hvide ens sokker. Dette er uanset farven af føllet.

Min egen nyerhvervelse er faldet ud som værende HELT uden aftegn, efter 2 forældre begge med aftegn.

læste nu eksemlpet med menesker.

jeg tror når du siger at barnet ligner moderen/faderen mest at du tænker udseene.

for de fleste jeg kender (har lavet en test da jeg syntes det var intresant) ligner den ene forældre ude fra. men er måske mere matematisk el. deler flere holdninger og interessser med den anden part af forældrene.

jeg selv er desvære en tro kompi af min mor.
men ender op med at blive agronom som min far dog med dyr hvor min far er med planter. (det er så et meget tydligt eksempel)(min mor er en (unskyld ordet)såkaldt social taber)

Det var da godt, at det ikke er faldet omvendt ud, så du lignede din mor af sind og din far af ydre

Det samme gælder i øvrigt her: Jeg ligner min mor af udseende, men har arvet min fars psyke.

Men,ja, ligenu er det eksteriøret, jeg interesserer mig for