Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 valg af hingst
Forfatter: 
Dato:  09-01-2005 22:04
jeg har en kåret hoppe på 163 stg som jeg gerne vil lave et føl på, hun er lidt lavstammet, så dette skulle jeg gerne have forbedret hos føllet. Er der nogen der har nogle gode råd eller erfaringer om en hingst der kunne passe. Det er vigtigt for mig at føllet får et super temperment, hoppen har i øvrigt også et godt temperament.

Hoppen afstaming er følgende

f: salvador (hannoveraner)
mf: Landau
mmf: alexander (oldenborg)

håber der er nogen som har nogle gode ideer :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...
Forfatter: 
Dato:  10-01-2005 00:44
Et forslag kunne være Don Romantic, jeg var inde og kigge din hoppe i hestedata, og hun har jo en fin fin mor (SRDH) og mormor er elite hoppe, kender ikke hendes far.

Sjovt egentlig at din hoppe er faldet lidt uheldigt ud (ihvertfald avls/kårings mæssigt)

Du skal bruge en højtstillet og velbygget hingst

På "papiret" kunne Romanticken næsten ikke passe bedre..

karaktere fra 2003 er:
9989 88 81010 10
kan ikke lige finde beskrivelsen

og fra 2002

978 88 99 9
Passende stor, ædel, højtstillet, velrejst hingst af særdeles god type. Kønt hoved på en velansat, lang hals. Middellang, skrå skulder. Velmarkeret, middellang manke.
Smidig overlinie, men lidt lang lænd. Middellangt kryds. Lemmerne passende føre og tørre, velformede hove.
Bevægelsen med særdeles god takt, særdeles god og smidig bevægelse med godt afskub.
Præmiehingst.


han er 170 i stg.

Materialprøve, træningsbeskrivelse:
Hingsten har gode manerer i stalden med god ædelyst og god foderudnyttelse. Hingsten er energisk med et godt temperament og en god karakter. Hingsten arbejder særdeles villigt med stor udstråling. Særdeles godt sving, smidighed og balance i trav og galop. Springanlæg er middel, bedre teknik kunne ønskes. Hingsten har udviklet sig positivt under prøven. Konkurrenceegenskaber særdeles gode i dressur.



Hoppens mor har i øvrigt lavet:

en hingst e. Midt-West Ibi-Light
en RDH hoppe e. Robin
en anden hingst e. Bernstein
og endnu en RDH hoppe e. Bernstein.

hvilket får mig til at tænke at Bernstein heller ikke er uinteressant til din hoppe, han er også meget korrekt bygget

1099 78 89 10

Stor hingst af særdeles god type, godt hingsteudtryk. Velansat og velformet hals. God skulder og et godt velmarkeret sadelleje. God og smidig overlinie. Velformet muskuløst kryds. Lemmerne passende føre og tørre. Særdeles god bevægelse

Træningsbeskrivelse fra materialprøve:
En flink og reel hingst med god opførsel i stalden. Et godt temperament og en god karakter. Hingsten arbejder villigt såvel ude som i ridehus med tre særdeles gode gangarter. Springer villigt såvel løs som under rytter og med god teknik. Hingsten har udviklet sig positivt. Konkurrenceegenskaber særdeles gode. Prøven er bestået.

Håber du kan finde hoved og hale i det hele.

-Ariann

Du ku evt. suse en tur ind og kige min hjemmeside, der kan du se kåringkarakterer på hingstene, og på nogen af dem også beskrivelsen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fuldblod
Forfatter: 
Dato:  10-01-2005 07:14
Mht. Ariann's to bud, så er Bernstein solgt til USA og er derfor ikke tilgængelig. Don Romantic er MEGET lang, og jeg kan huske at have set din hoppes mor til Elteskuet, og hun var også til den lange side.

Mit bud ville være en god fuldblodshingst, afstamningsmæssigt mangler din hoppe blod, og selv om hun ikke selv er så stor, så har hun størrelsen i afstamningen.

Støvring Hingstedepot har en hingst som Kubrick xx, sjovt nok er han meget forskelligt bedømt i de forskellige forbund.

DOA
Beskrivelse:
Passende stor, velmarkeret og storrammet fuldblodshingst. Passende dybde og bredde. Kønt hoved. Middellang hals. Særdeles god skulder og manke. Ret god overlinie. Særdeles velformet, muskuløst kryds. Lidt fine lemmer, flade forhove, men tørre lemmer. Bevægelsen god i skridt, men snæver. Ret god trav. Særdeles god, velafbalanceret galop med godt afskub.

Krop: 8 7 9 8
Lemmer: 6 7
Bevægelse: 8 7 9
Helhed: 8
Bascule løsspringning: 8
Benteknik løsspringning: 8
Smidighed/elasticitet
løsspringning: 8
Kapacitet løsspringning: 8

TAF
Beskrivelse:
En fuldblodshingst af god køns- og racetype. Smukt hoved, middellang hals. God skulder, manke og bagpart. Fundamentet tørt. Flade og brede hove. Et aktivt og, for fuldblod, rummeligt bevægelsesforløb, med god undergriben, især i galop.

Type: 8
Bygning: 7
Bevægelsens korrekthed: 7
Rummelighed: 8.5
Helhed: 7.5

DV
Beskrivelse:
Passende stor hingst af god type. Kønt hoved. Kort nakke. Velansat, passende lang hals. Lang, skrå skulder. Markeret, kort manke. Overbygget, indstukken lænd. Muskuløst kryds. Forlemmerne jævnt føre. Flade hove og underløbne dragter. Baglemmerne passende føre og tørre. Snæver bevægelse bag. Bevægelsen god i skridt og galop, særdeles god i trav.

Krop: 8-7-8-7
Lemmer: 6-6
Bevægelse: 7-8-7
Helhed: 8

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til dem der har svaret
Forfatter: 
Dato:  10-01-2005 12:36


det er faktisk lidt mærkeligt hun ikke er faldet så godt ud kåringsmæssigt, men jeg kan sige at hun har super gangarter og er meget ridelig. Eksteriørmæssigt er hun ikke perfekt men jeg synes heller ikke den bedømmelse hun har fået svarer overens med hende, hun ville sagtens kunne gå i DS hvis hun blev stillet igen.
Tusind tak for jeres bud, jeg har faktisk også selv overvejet at bruge fuldblod på hende.
0
0
Svar på denne tråd
 
 æder..
Forfatter: 
Dato:  11-01-2005 00:39
mine forslag igen.. vupti-væk

-Ariann
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider