Sakset fra www.sportspony.dk. Her er det så især § 23 der er interessant.
22. Der kan kun anmeldes hingste til kåring, der afstamningsmæssigt opfylder betingelserne for at kunne optages i stambogens hovedafsnit jf. §§ 14 og 17.
§ 23. Maksimummål for hingste jævnfør § 1.
Stk. 2. For hingste af angloaraberrace, shagy og fuldblodsaraberafstamning og ren xx afstamning, der fremstilles efter reglerne i § 32, og § 32a. er maxmålet 158 cm i stangmål.
Stk. 3. Hingste måles ikke efter det 5. år. Ældre hingste måles ved første fremstilling.
§ 24. Hingste kan fremstilles til kåring i det år, hvori de fylder 3 år.
§ 25. Ved kåringen kræves mønstring på fast bund og på trekantbane. Endvidere skal hingstene vises løs og under løsspringning.
§ 26. For at kunne opnå avlsgodkendelse skal hingsten ved eksteriørvurderingen som minimum have opnået karakteren “5” ved de i § 9 pkt. 1 - 9 nævnte delelementer. Samt mindst 7 i delkarakteren for “ helhedsindtryk” jf. § 9 pkt. 10.
§ 27. Fremstilling skal jf. § 12 som hovedregel ske på kåringspladsen.
Stk. 2. Hingste der indkøbes fra udlandet mellem kåringstidspunktet og bedækningssæsonen kan efter aftale med avlsledelsen, fremstilles for den samlede kåringskommission.
Stk. 3. Ved besigtigelse jf. stk. 2, kan der kun opnås foreløbig avlsgodkendelse. Hingsten skal møde til førstkommende ordinære hingstekåring.
Stk. 4. Udgifter til kåringskommissionens besigtigelse af en hingst jf. stk. 2, påhviler ejeren af hingsten.
§ 28. Såfremt en hingst der er anmeldt til kåring ikke kan møde pga. sygdom eller skade, afgør bestyrelsen, om der er grundlag for besigtigelse af hingsten efter reglerne i § 27, stk. 2 - 4.
Stk. 2. Hingsteejeren skal som grundlag for bestyrelsens vurdering indsende dyrlægeattest.
§ 29. Ved kåringen kan hingsten opnå et-årig avlsgodkendelse.
Stk. 2. 3-års hingste kan dog opnå to-årig avlsgodkendelse.
§ 30. Som 4½ års skal hingsten stille til 30-dages stationsafprøvning, afholdt efter Landsudvalgets regler.
Stk. 2. For hingste kåret i 1991 - 2001 gælder, at såfremt hingsten består materialprøven, med en pointsum på mindst 700 og ingen delkarakterer under 5, kan hingsten ved fremstillingen kåres med op til 5 års avlsgodkendelse.
Stk. 2a. For hingste kået i 2004 og fremefter gælder, at såfremt hingsten består materialprøven med en pointsum på mindst 700 og ingen delkarakterer under 5, kan hingsten ved fremstillingen kåres med 7 års avlsgodkendelse fra dens første bedækningsår.
Stk. 2b For kåret Engelsk fuldblodshingste xx, at såfremt hingsten består materialprøven med en pointsum på mindst 650 og ingen delkarakterer på under 5, kan hingsten ved fremstillingen kåres med en 7 års avlsgodkendelse fra dens første bedækningsår.
Stk. 3. Ved avlsgodkendelse gælder det for de 3 årige hingste, at der betales 1. rate af 30 dg. Stationsafprøvningen ved avlsgodkendelsen. 2. rate betales i det efterår, hvor hingsten har opnået avlsgodkendelse. 3. rate betales i det efterfølgende forår og 4. rate betales ved indsyningen.
For 4 årige og ældre hingste betales rate 1. + 2. ved avlsgodkendelsen . 3. + 4. rate betales ved indsyningen.
§ 31. Hingste der lider af krybbebidning, vindslugning eller vævning
( bjørnerokning) kan ikke anerkendes.
§ 32. Hingste af angloaraberrace og Engelsk fuldblod xx, Shagya og Fuldblodsaraber-afstamning med max. stangmål på 158 cm kan stille til eksteriørvurdering ved hingstekåringen i DSP på samme vilkår som hingste under 148 cm.
§ 33. Bestyrelsen kan i enkelte tilfælde give dispensation for opfyldelse af reglerne for hingstekåring.
§ 34. Alle avlsgodkendte hingste skal identificeres i form af bekræftet forældreskabs attest på baggrund af DNA-analyse for begge forældre.
Stk. 2. Bestyrelsen kan i samråd med LU forlange en CEM-attest samt sædprøve. Kravet herom skal fremsættes med passende varsel, således at avlssæsonen for hingsten/ejeren ikke unødigt forkortes.
§ 35. Der ydes et transporttilskud på kr. 300,- til hingste, der fragtes over Storebælt.
Stk. 2. Transporttilskud gives til hingste, der enten:
a. Opnår avlsgodkendelse ved hingstekåringen.
b. Har opnået 22 point eller “8” i helhedskarakter ved et anerkendt plageskue eller
c. Ved forbesigtigelse af unghingste jfr. § 36, er blevet opfordret af kåringskommissionen til at møde til næste hingstekåring.
§ 36. Såfremt DSP’s bestyrelse finder det formålstjenligt, kan der arrangeres forbesigtigelse af 2-års hingste, f.eks. i forbindelse med hoppekåring.
Særligt vedr. avlsgodkendte hingste.
§ 37. Bestyrelsen kan kræve en avlsgodkendt hingst underkastet en uvildig undersøgelse, såfremt der er begrundet mistanke om at den har, eller er bærer af arvelige sygdomme eller skavanker.
Stk. 2. Såfremt det, ved den i stk. 1 nævnte undersøgelse godtgøres, at der er risiko for at hingsten videregiver arvelige sygdomme eller skavanker kan bestyrelsen i samråd med kåringskommissionen afkåre hingsten.
§ 38. Bestyrelsen kan kræve en avlshingst dyrlægeundersøgt, såfremt der er begrundet mistanke om smitsomme sygdomme hos hingsten.
Stk. 2. Bekræftes mistanken af dyrlæge undersøgelsen inddrages bedækningstilladelsen midlertidigt, indtil der af ejerne kan fremvises en ny dyrlægeattest, der godtgør at der ikke længere er risiko for smitteoverførsel.
Stk. 3. Landsudvalget holdes underrettet om forløbet. Hingsten skal ikke genfremstilles for atter at få bedækningstilladelse.
§ 39. Når den flerårige avlsgodkendelse jf. § 30 stk. 2, udløber, skal hingsten genfremstilles. Her kan avlsgodkendelsen forlænges, såfremt hingstens eksteriør, egne og afkoms præstationer er tilfredsstillende.
§ 40. Hingste, der benyttes til indkrydsning i DSP, skal være kåret i deres respektive forbund samt have bestået materialprøve under LU.
Stk. 2. Bestyrelsen afgør efter en konkret vurdering, om andre prøver, aflagt i andre forbund, i Danmark eller udlandet kan godkendes.
|