Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Hopper og avl?
Forfatter: 
Dato:  24-02-2016 11:28

Jeg har et spørgsmål og jeg spørger kun af ren nysgerrighed. Jeg sidder indimellem og lure på ungheste (2-3 års salgsheste) fordi jeg ikke kan lade vær ;) Men også fordi, når jeg skal have hest igen, bliver det sådan en med dressurprægning og potentiale.

 

Når jeg læser salgsaannoncerne beskrivelser sælger altid kun hvem hesten er efter på farsiden? Altså beskriver ALDRIG hoppen eller hoppesiden (fx hoppens mor eller hoppen selv )

 

Hvorfor egentlig ikke det?

 

Har hoppen/moren ikke en masse at skulle sige i forhold til temperament, bygning og gangarter?

Det er vel ikke kun hingsten der vigtig?

 

Har vi fx en hoppe som har rigtig gode gangarter og som har gået GP (siger vi lige) og hingsten også er til en lækre-smækre side. Bør føllet/hesten så ikke have større chancer for at få det samme? Altså gode gangarter, god ridelighed og potentiale?

 

I forhold til et andet eksempel. En hoppe der måske har gået LA og har en nogenlunde galop og resten af gangarterne er midle og "alm". Så smider man en fin-fin dressurhingst på og håber på det bedste. Men er nr. 1 eksempel så alligevel ikke bedre fordi man ved vel ikke hvordan hesten/føllet ender ud i forhold til kvaliteten i hoppen?

 

Eller hvad?


Emmy (Shetlandspony) søger en seriøs part. Står i Ledøje. Kig forbi annoncen på min profil :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Både og
Forfatter: 
Dato:  24-02-2016 15:40

For langt de fleste avlshopper så vil en gennemført/vundet LA være et kæmpe spring fremad fra slet ingen ting. Det er trods alt de færreste avlshopper der nogensinde får lov til at vise hvad de kan udover en rideprøve, hvor det bare drejer som om at vise store gangarter/springe højt og så at den som en biting også kan styres rundt på banen.

 

Det der tæller er om afkommet kan rides og præstere, og det er det faktisk også for hingstene. Hingstene præsterer jo ofte på top-niveau qua en top-rytter på ryggen, men rytteren nedarves jo ikke på hingstens afkom.

 


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

1-års Welsh Mountain hingsteplag med særdeles god afstamning sælges

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 meget spiller ind...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2016 00:17

Arvelighed og præstation

 

Jeg var til et foredrag hvor der blev sagt nedenstående - dvs hestens præstation er 20% arv og 80% andet

 

20 % arvelighed

 

80 % andet

-Rytter

-Fodring

-Udstyr

-Sundhed

-Træning

 

Derfor skal du også tage dit eksempel og tænke, præstere afkommet pga gener der nedarves eller fordi hesten har haft en kanon rytter der har uddannet den og optimale opvækstbetingelser mm.

 

indsat fil fortæller noget om hestens avlsværdi det gælder sig både for hoppe og hingst.

 

varmblod.dk/files/03- 10_Om_brugen_af_indekstal.pdf

 

Så skal man også huske at en hingst kan reproducere sig mange flere gange end hoppen og det giver mulighed at sige noget mere specifikt i forhold hvad man skønner hingsten giver til afkommet.

 

Jeg kigger da meget i mine hoppers stamme og avler i år på en hoppe som ikke har en prangende hoppestamme ift kåringsgrad, til gengæld har hoppens meget dårligt kåret mormor ( kåret 2 gange, først 5 i helhed og senere 6 ) "produceret" 3 B-heste i dressur som har gået M og PSG på landsstævneniveau. Det kan jo kaldes en avlsforbedring at samme hoppe med 6 i helhed i kombi med rette hingst avler DH hoppe med 8 i helhed ( kombi schufro ). De 3 B-heste er lavet med 3 forskellige hingste, den ene efter BH Don Schufro, en Traumdeuter og en A-dur.

 

Jeg kunne da godt tænke mig at blive endnu klogere på mine hoppers stamme, det er lettere at finde noget om hingsten og det må nok være min teori om, hvorfor det tit er hingsten der fremhæves i en annonce, fremfor hoppen.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  25-02-2016 10:18

Jeg synes nu også, der skrives en del om hoppestamme. DV har jo eksempelvis også mere og mere fokus på hoppens indflydelse.

 

Jeg er til trakehnere og der er traditionelt ret stort fokus på hoppen. Føl skal eksempelvis navngives med hoppestammens forbogstav og stamhoppens navn ("familie") bliver altid nævnt ved kåring.

0
0
Svar på denne tråd
 
 enig...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2016 12:08

hoppen har en del at sige.

Men der er jo også forskel på hvordan man læser afstamningen. Nogle kigger kun på kåringsklasser, mens andre kigger på om der findes ridelige individer i tavlen..

jeg kan tage mine egne heste.. de er ikke glansbilleder (jo hvis du spørger mig ), idet de er lidt gammeldags af afstamning, men de besidder tre taktfaste regulærer gangarter og er udstyret med en super ridelighed,..

Det er lykkedes at finde nogle ryttere, så nu begynder der at dukke resultater op.. min gamle nu afdøde hoppe er således nu mor til en B hest og nr. 2 har smagt til M klasser på klubplan så håber da hun er på vej på distriktplan også..

og en er solgt som føl til M rytter.. men endnu ikke gammel nok til at komme på stævnebanerne...

Så ja jeg er nok en der avler med hjertet.. men når man så finder rytterne der tror på mine "projekter" er det jo ekstra fedt..

Så der er lang vej for mine heste endnu.. netop fordi folk oftest kigger på hvem der er faderen.. men jeg vælger hingst ud fra hvad der for min overbevisning er bedst til MIN hoppe og derved få forbedret det hoppen evt. mangler.. og når det så stille begynder at lykkedes og jeg får ros for mine ridelige heste, der kan omgås i stalden og få ros for deres gode temperament, så er jeg glad og tilfred..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hopper
Forfatter: 
Dato:  26-02-2016 23:48

Når jeg kigger på heste (jeg sidder også tit og surfer igennem salgsannoncer, selvom jeg ikke skal købe ;)), så kigger jeg selvfølgelig da på, hvem faren er. Men det er jo hurtigt overstået, i hvert fald hvis man kender lidt til de mest brugte hingste.

 

Så går jeg i gang med at kigge på moren i stedet. Og her ser jeg da både på kåring af mor og mormor og også på afkommenes resultater. Det synes jeg faktisk er vigtigere for mig end hingsten. Dog kan jeg godt springe hesten over, hvis hingsten er en der ikke siger mig noget. Så går jeg ikke i gang med at se på mor-siden, medmindre der er noget andet i annoncen (billeder eller video, f.eks.), der fanger mig.

 

Måske står der ikke noget om mor-siden, hvis der ikke er noget at fortælle? Så er det jo nemmere at fortælle om faren :)

 

Venlig hilsen

Anna

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider