Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Avlshingstene dominerer i fjordhestechampi
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 23:17
Indsat fra nyheden Avlshingstene dominerer i fjordhestechampionatet:

 

I dag afholdte Fjordhesten Danmark dressurchampionater for den populære race på Vilhelmsborg. Avlshingste og tidligere avlshingste tog 3 ud af 4 mulige sejre

 

 

Championatsklasserne i fjordheste-regi afvikles ved at hestene først testes i aldersvarende øvelser under egen rytter og efterfølgende afprøves af testryttere, der giver karakterer for ridelighed og kapacitet. Testrytterne bestod i dag af berider Karina Kristiansen samt Gitte Burgaard.

 

I både 4-års og 5-års klassen stod der en avlshingst forrest - begge dygtigt fremvist af Helle Vemgaard Prinsholm, der også er regerende danmarksmester med en anden avlshingst; Laust Halsnæs.

 

Sejren i 4-års klassen gik således til den velgående kårede hingst Rubin Skovå, der er eneste kårede hingst i Danmark i den smukke hvide ulsblak-farve. Han opnåede bl.a. 8,5 for både galop og ridelighed samt et rent 9-tal hos testrytteren i kapacitet. Samlet blev det til 8,18 point.

 

Billede

Rubin Skovå og Helle Vemgaard Prinsholm

 

 

Årets hingst sejrer i 5-års championatet

 

Optimist Halsnæs, der sidste år blev udnævnt til Årets Hingst i Fjordhesten Danmark tog en overlegen sejr i 5-års championatet, hvor han bl.a. demonstrerede stor ridelighed, der også inkasserede et rent 9-tal hos testrytteren. Dertil fik han 8,5 for både trav, galop, uddannelse og kapacitet og opnåede dagens højeste samlede resultat på 8,38 point.

 

Billede

Optimist Halsnæs og Helle Vemgaard Prinsholm efter dagens sejr

 

 

I klassen for 6-årige og ældre heste sejrede hoppen Mosegårdens Frøken F redet af Anja Anita Hansen. Hun opnåede bl.a. 8 for både skridt, trav og ridelighed, samlet 7,72 point. Denne ekvipage blev også Fynsmestre i 2012.

 

Mosegårdens Elegant, der er tidligere avlshingst (nu vallak) vandt klassen for 7-årige og ældre heste, hvor han redet af Stine Meyer bl.a. opnåede 8,5 for skridt og galop og samlet 7,78

 

 

I morgen fortsættes der på vilhelmsborg, hvor det går løs med årets hingstekåring

 

Link til Fjordhesten Danmark her

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ehmn...
Forfatter: 
Dato:  24-08-2014 09:34

...Rubin er IKKE den eneste ulsblakke hingst i foreningen og billede 2 er også af Rubin og ikke Optimist ;)


Mvh Nina Nielsen

 

* Funder Nørhedes Rasmine KNN 2249 *

 

og

* Kirstine Vårby *

 

Trailer søges til leje!

 

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=21&i=2...sc&e=0

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 hvor sjovt
Forfatter: 
Dato:  24-08-2014 13:31

Jeg læste faktisk nyheden - kiggede på billederne og tænkte - der er dæleme ikke meget forskel på de hingste - måske er det fordi det jeg ikke kender til Fjordheste at jeg synes det ligner hinanden LOL

 

Det var det så ikke.

 

VH Kira

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ulsblakke hingste
Forfatter: 
Dato:  25-08-2014 11:06

Jeg trak også lidt på smilebåndet da jeg så at der stod at Rubin var eneste kårede ulsblakke hingst, og fik den tanke at forfatteren til artiklen måtte være synsk da Rubin faktisk ikke var kåret på det tidspunkt. Det blev han tilgengæld om søndagen og endda på fløjen .

 

Men i dag findes der så 2 kårede ulsblakke hingste nemlig Finfin som er far til Rubin, og Rubin selv begge kåret med 8 i helhed.

Finfin fik endvidere godkendt 2 sønner i går, nemlig den gule søn Lau Tidselbjerg og den ulsblakke Picasso Kaptain.


Engang Fjordhest altid Fjordhest


www.stutteri-moldrup.dk



 

GØR HVERDAGEN TIL EN FEST

KØB EN FJORDHEST

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider